Her kan du læse om livet efter akut og kritisk sygdom. Læs om, hvordan tiden efter udskrivelsen kan opleves, om evt. genoptræning, hvad du selv kan gøre m.m.
Gå direkte til
Livet efter indlæggelse på Intensiv
Tiden efter udskrivelsen
Når du bliver flyttet fra intensiv til et almindeligt sengeafsnit, kan det være både glædeligt og utrygt. Der er mange ting, du fortsat vil have behov for hjælp til. Da der ikke er personale på stuen hele tiden, så skal du i højere grad selv sige, hvad du har brug for.
Efter du er udskrevet fra hospitalet, vil det ofte være din egen læge, der er din primære kontakt og støtte omkring eventuelle sundhedsfaglige problemer. Det kan være at henvise dig til f.eks. en fysioterapeut, kostvejleder, psykolog eller speciallæge.
Det kan også være, at du skal have hjælp fra din kommune f.eks. fra hjemmeplejen eller en socialrådgiver.
Fysiske forandringer
Mens du har været kritisk syg, har du sandsynligvis tabt dig i vægt, hvilket bl.a. er musklerne, der er blevet svagere. Du kan derfor opleve træthed og hurtig udmattelse.
For at din krop kan genvinde sin styrke og funktion, er det vigtigt, at du træner den. Det kan tage lang tid, inden du mærker fremgang.
Du kan gøre en indsats ved at:
Gå daglige ture
Lave aktiviteter, du synes er sjove
Tilpasse træningen til dit niveau
Gradvist udfordre dig selv
Genoptræning skal ikke nødvendigvis foregå i et træningscenter, men kan være almindelige hverdagsaktiviteter som hus- eller havearbejde.
Hvis du er blevet opereret, skal du være opmærksom på, at der kan være individuelle anbefalinger i forhold til din genoptræning.
”Det er ufatteligt, at jeg er blevet så svag ovenpå det her. Min krop er slet ikke som før, men jeg kan heldigvis cykle på min elcykel igen. Det er så dejligt, og giver mig overskud og lyst til livet igen”.
Din krop kan være forandret som følge af den sygdom, operation eller ulykke, som du har været igennem. Du kan muligvis have tabt dig, fået ar, opleve hårtab, ændret stemme eller føleforstyrrelser. Det kan også være, at din krop ikke reagerer som den plejer, eller at du i kortere eller længere perioder oplever smerter.
Din lyst og evne til sex kan også være ændret. Måske føler du dig ikke længere, som den du var før dit sygdomsforløb. Nogle forandringer kan ændre sig med tiden, mens andre kan være permanente. Det kan være svært at forholde sig til og acceptere. Det kan tage tid at vænne sig til forandringerne i din krop og det ændrede billede af dig selv.
Det kan være en fordel at være åben omkring det, der er svært, samt at dele tanker og følelser omkring dine forandringer med folk, som du har tillid til og er tryg ved at snakke med. De kropslige forandringer, som en akut og kritisk indlæggelse medfører, er mangeartede, og måske er det nødvendigt at søge hjælp hos egen læge til lige netop det, der er svært for dig.
”Min krop har helt sikkert ændret sig efter min indlæggelse. Jeg har nogle ar, som aldrig forsvinder. På den måde gør de mig ked af det, men de minder mig også om, hvad jeg har gennemlevet og overlevet”.
Din appetit kan være nedsat, og det kan føles uoverkommeligt at spise. Maden smager måske anderledes, end den plejer (f.eks. metallisk), hvilket kan være meget generende.
Du har brug for ekstra energi og proteiner i kosten for at forebygge vægttab og hjælpe dig under din genoptræning.
Du kan gøre en indsats ved at:
Spise mange små måltider (evt. proteindrikke)
Holde øje med at du får nok at drikke
Hvis du fortsat har vægttab og vanskeligheder med at spise eller synke, kan du have brug for yderligere udredning.
”Det er så svært for mig at tage på, for jeg har jo ingen appetit. Maden smager ikke som den plejer, og selvom min mand laver mine yndlingsretter, er det bare ikke det samme som før”.
Måske er din søvn anderledes efter at du har været indlagt. Det kan f.eks. være svært at falde i søvn, eller at du vågner flere gange i løbet af natten.
Nogle af dine oplevelser fra intensiv vil muligvis vise sig i dine drømme og måske som mareridt. Det kan også være, at tanker og bekymringer holder dig vågen.
Træthed vil sandsynligvis påvirke dit forløb efter intensiv på mange måder. Det kan være svært at finde energi og overskud til hverdagens gøremål.
Trætheden kan begrænse dig i at udføre energikrævende aktiviteter og deltage i sociale arrangementer. I de fleste tilfælde vil trætheden aftage, men det kan tage lang tid og kræve tålmodighed.
Du kan gøre en indsats ved at:
Holde dig aktiv i løbet af dagen
Komme udenfor i dagslyset
Undgå at et middagshvil bliver til mange timer
Tage et varmt bad inden sengetid
Bruge afslapningsøvelser eller lytte til beroligende musik
Undgå koffein efter aftensmaden
Hvis din søvn bliver forstyrret af gentagne mareridt om tiden på intensiv, kan du kontakte intensiv med henblik på et besøg eller en opfølgende samtale.
”Trætheden er fuldstændig overvældende. Det er en daglig kamp for mig at holde mig i gang og ikke ende med at sove flere timer på sofaen”.
Mentale forandringer
Efter kritisk sygdom kan du opleve store udsving i dit humør, hvilket kan påvirke din hverdag. Du kan være modløs og trist. Du kan også opleve at ”følelserne sidder uden på tøjet”, hvor du har let til tårer eller hurtigt bliver irritabel. Måske er du urolig, nervøs eller har svært ved at slappe af.
Bekymringer om fremtiden kan også påvirke dit humør.
Du kan gøre en indsats ved at:
Fortælle andre hvordan du har det
Komme ud i naturen
Lave aktiviteter, der gør dig glad
Holde fast i de fremskridt, du oplever – skriv evt. dagbog
Husk på at din krop og din psyke har været igennem et alvorligt forløb, og det tager tid at komme sig.
”Min familie siger, at mit humør er anderledes, end det plejer. Jeg græder over små ting i f.eks. fjernsynet, men jeg bliver også lettere irriteret, hvis tingene ikke lykkes, som jeg vil”.
Du har måske svært ved at huske og koncentrere dig, eller du kan opleve andre kognitive vanskeligheder. Det kan f.eks. være svært at følge med i en tv-udsendelse, læse en bog, huske aftaler, køre bil, have overblik over hverdagen eller vende tilbage til arbejdslivet.
Du kan gøre en indsats ved at:
Lave ting, du holder af f.eks. læse, spille spil, lave håndarbejde eller madlavning – husk at holde pauser
Skabe overblik og struktur med en blok, kalender eller dagsplan
Være fysisk aktiv – det træner også din hjerne
Bære over med dig selv, hvis det går langsomt fremad
Husk, at din hjerne skal genoptrænes og udfordres gradvist – ligesom resten af din krop.
Hvad er kognitive vanskeligheder?
Et udtryk for, at din tænkning fungerer dårligere, end den plejer. Det at tænke er resultatet af forskellige funktioner, f.eks. evnen til at bearbejde sanseindtryk, at koncentrere sig, indlære og huske begivenheder og information. Tænkning omfatter også evnen til at få idéer, udtænke strategier og skabe overblik.
Måske har du været én af de mange patienter, som har oplevet at have delirium i forbindelse med din indlæggelse. Det skyldes bl.a. den store belastning, som din krop og hjerne har været udsat for.
Delirium opleves som vrangforestillinger og hallucinationer, der kan være meget livagtige og ofte skræmmende. Det kan være svært efterfølgende at acceptere, at det ikke har fundet sted i virkeligheden. Delirium er IKKE demens. Det er en midlertidig psykotisk tilstand, der kan fortsætte en tid efter udskrivelsen, men som med tiden vil forsvinde.
Du kan gøre en indsats ved at:
Få en god døgnrytme og sovevaner
Være fysisk aktiv - kom ud i naturen
Tal med nogen om dine oplevelser – evt. i intensivcaféen
Fakta om delirium
Ca. halvdelen af alle intensivpatienter får delirium.
Årsagerne til delirium er bl.a.:
Påvirkning af hjernen grundet kritisk sygdom
Bivirkninger eller påvirkning af den medicin, der gives
Smerter, søvnmangel, infektion, organsvigt
Syns- og hørenedsættelse
Risikoen for at udvikle delirium stiger med alderen.
For din familie og venner har din sygdom og indlæggelse på intensiv måske givet anledning til bekymring. De vil reagere og bearbejde forløbet på forskellige måder. De kan også blive påvirkede, udmattede og stressede under og efter intensivforløbet.
I kan have forskellige oplevelser af forløbet. Det kan være svært for dig, hvis du ikke kan huske alle dele af din indlæggelse, og for dine pårørende kan det være svært at tale med dig om forløbet.
I kan hjælpe hinanden ved at:
Snakke om jeres individuelle og fælles oplevelser
Gennemgå og erindre (intensiv)indlæggelsen sammen
Forventningsafstemme omkring praktiske opgaver i dagligdagen
Acceptere at I kan have brug for hjælp fra hinanden og jeres omgangskreds
Huske at give plads til jeres sociale liv
Patientfortælling
”Tiden på intensiv husker jeg kun i brudstykker. Jeg tror, at jeg sov meget, og dagene sneglede sig afsted. Min familie var de vigtigste og kampen for at komme hjem til dem, holdt mig oppe.
Nu hvor jeg endelig er hjemme, er meget forandret. Min krop er ikke helt den samme som før. Jeg har tabt mig og har flere ar, smerter og ubehag i min krop. Min hukommelse og mit overblik er også påvirket, det er virkeligt irriterende – jeg har svært ved at kende mig selv.
Det værste er trætheden. Det er så svært at klare det samme, som jeg gjorde før. Min søvn er påvirket, og jeg sover meget afbrudt om natten. Så jeg føler mig aldrig udhvilet og frisk – det er lidt en ond spiral. Jeg kan vågne med mareridt, som jeg ikke helt kan forklare, og nogle nætter spekulerer jeg på, om jeg mon nogensinde bliver ig selv igen.
Det er svært for mig at forklare min omgangskreds, hvordan jeg har det. Og min egen læge har svært ved at hjælpe mig med mine udfordringer. Jeg er så taknemmelig for, at jeg overlevede, men jeg kæmper stadig med at finde tilbage til mit liv og min hverdag”
Kontakt
Intensiv
Telefon
Intensiv Nord 1 + 2
7846 2952 (Sekretariat)
Intensiv Øst 1 + 2 + 3
3091 1111 (Sekretariat)
E-mail Sikker mail (Kræver MitID) Med sikker e-mail sender du via e-boks, og dine oplysninger er dermed beskyttede.
Adresse Palle Juul-Jensens Boulevard 99 8200 Aarhus N
Gå direkte til
Direkte link til denne side: www.auh.dk/1453682
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.