Andre gange kan lægen få mistanken, hvis betændelsestallene i blodprøver er vedvarende forhøjede, uden oplagt årsag

Betændelse i knoglerne opstår, når mikroorganismer (bakterier og svampe) spreder sig via blodbanen eller fra en nærliggende infektion til knoglerne.

Knoglebetændelse kan også opstå i forbindelse med åbne benbrud eller andre
traumer, hvor der er direkte adgang for bakterier ind til knoglerne.

Ostitis er det latinske ord for betændelse i en knogle. Hos voksne er det hyppigst ryghvivlerne, der rammes, og i det tilfælde kalder man det spondylodiskitis.

Udredning af knoglebetændelse kræver blodprøver, samt CT eller MR scanninger.

Du vil som rutine blive undersøgt for sukkersyge og tilbudt en HIV-test
(blodprøve).

Nogle gange påvises bakterier i blodet. Andre gange er det nødvendigt at tage en vævsprøve fra en knogle, for at finde ud af hvilken mikroorganisme, der er skyld i betændelsen. Dette vil foregå i lokalbedøvelse, enten på en røntgenafdeling, eller på en kirurgisk afdeling.

Det er dog ikke altid muligt at få navn på, hvilken bakterie eller svamp, der har
givet betændelsen. I de tilfælde vil du blive behandlet med antibiotika, som slår
de bakterier ned, der hyppigst er årsag til knoglebetændelse.

Byld

Scanninger vil vise, om der har dannet sig en byld i nærheden af
knoglebetændelsen. En lille byld skal behandles med antibiotika, mens lidt større bylder skal udtømmes. Det foregår ved at røntgenlægen i lokalbedøvelse lægger en lille plastikslange (dræn) ind i bylden for at tømme den. Drænet skal du måske gå med nogle dage, til bylden er helt tømt.

Hjerteklapbetændelse

Bakterier kan sætte sig på hjerteklapperne (endocarditis). Lægen vil lytte til dit
hjerte med stetoskop, og er der den mindste mistanke om betændelse, vil du
blive undersøgt med en hjertescanning (ekkokardiografi).

Knoglebetændelse er langsom om at hele og kan tage op til uger og måneder. Dine symptomer, især smerter, kan være til stede et stykke tid efter, at behandlingen er iværksat.

Smertestillende piller kan i en periode være nødvendige.

Vær opmærksom på om feber eller smerter kommer igen – både under behandling og når du er afsluttet fra sygehuset. Kontakt din læge hvis du er i tvivl.

Som regel gives antibiotika i 2-4 uger ind i blodåren, og herefter i cirka 4-6 uger som tabletter, og du vil hyppigt få kontrolleret blodprøver. Den præcise behandlingslængde afhænger af dine symptomer og på blodprøverne. Da behandlingen er langvarig, vil de fleste patienter i forløbet blive tilbudt enten et centralt vene kateter - et drop anæstesilægerne lægger under lokalbedøvelse i en af venerne på halsen, eller et medline, et mindre drop, afdelingens læger anlægger på armen

Så længe antibiotika gives ind i blodåren skal du som udgangspunkt være indlagt.

I takt med du får det bedre, kan det nogle gange arrangeres, at du er
hjemme mellem behandlingerne, eller selv oplæres i at give medicinen ind i åren, derhjemme.

Overflytning til et sygehus tættere på din bopæl kan også blive en mulighed.

Under indlæggelsen vil du blive vurderet af en fysioterapeut. Genoptræning er en vigtig del af behandlingen både under og efter indlæggelsen.

Du vil blive tilbudt en opfølgende kontrol i vores ambulatorium efter udskrivelsen. De fleste vil komme sig over sygdommen uden mén.

Knoglebetændelse kan ramme alle, men risikoen er større hos personer, der har et svækket immunsystem, har sukkersyge eller er stofmisbrugere.