En lystest der foretages for at undersøge, om man har soleksem.
Undersøgelsen går dels ud på at teste, hvordan du tåler UVA- og UVB lys og dels forsøge at fremprovokere et soleksem, der svarer til det, du er henvist for.
Såfremt dette lykkes, tages der ofte en hudprøve for med sikkerhed at stille diagnosen ”soleksem”.
Forbered dig til undersøgelsen
Medicin der indeholder kloroquin, endoxan, azathioprin, methotrexat eller cyclosporin må ikke tages 1 måned før testen og til den er slut.
Undgå naturligt sollys i testområdet i 6 uger før testen og til den er slut
Undgå solarium i testområdet i 4 uger før testen og til den er slut
Brug ikke tjærepræparater på testområdet 1 uge før testen og til den er slut
Undlad at tage ekstreme vitamindoser (udover anbefalet dagsdosis) 1 uge før testen og til den er slut
Brug ikke cremer og salver i testområdet 3 dage før testen og tll den er slut
Medicin, der indeholder glucocorticoid, antihistamin, psoralen, acetylsalisylsyre, NSAID (gigtmedicin f. eks. Brufen) og morfin må ikke tages 2 dage før testen og til den er slut.
Hvis du er forhinderet i at komme, bedes du ringe afbud til Allergilaboratoriet på hverdage fra 07.30-14.00 (Se telefonnummer nederst i den grønne boks).
Når du melder afbud har vi mulighed for at give tiden til en anden
Om undersøgelsen
Testen strækker sig oftest over 5 på hinanden følgende dage
Undersøgelsen starter med 2 forskellige test for at se, hvor følsom du er overfor UVA og UVB lys.
Testene laves på et område, hvor du får soleksem, eller så tæt på et område som muligt og markeres herefter med tusch.
Selve testene tager ca. ½ time, men du må først gå hjem efter yderligere ½ time, da vi på det tidspunkt skal se, om der kommer en reaktion, der ligner nældefeber.
Ud fra resultatet af gårdsdagens 2 tests, planlægges selve provokationstesten.
Der provokeres i 2 områder:
et med UVB på ca 2x2 cm og
et med UVA lys på ca. 8x8 cm.
Varighed i alt ca. 1 time.
Testen aflæses – hvis der ikke er nogen reaktion, der ligner det, du er henvist for, gentager vi provokationen i samme område som på Dag 1.
Hvis der derimod er fremkommet en reaktion i testområdet, skal der ikke provokeres yderligere, men i stedet vil der ofte blive taget en hudprøve.
Varighed ca. 1 time
Som dag 2.
Hvis der på dag 4 ikke er fremkommet nogen reaktion, får du udleveret information om, hvordan du skal forholde dig, hvis der senere kommer en reaktion.
Ved den efterfølgende lægekonsultation tages der stilling til testens resultat og evt. fremtidig behandling
Risici og bivirkninger
Når du kommer hjem
Optegningen må ikke vaskes af, før testen er slut
Optegningen kan smitte af på dit undertøj - brug derfor undertøj, der kan tåle det
Eventuel øget pigmentering (brunfarvning) af testområdet forsvinder først efter flere måneder
Ved akutte problemer uden for vores/Hudklinikkens åbningstid skal du kontakte din egen læge eller vagtlæge
Kontakt
Allergilaboratoriet
Telefon
7846 1878
Træffetider
Mandag - fredag kl. 08.00 - 13.30
Hud- og Kønssygdomme
Telefon
7846 1833
Tryk 1
For sekretær
Træffetid kl. 08.00-12.30
Hvis du vil ændre eller aflyse en aftale, skal du ringe til sekretæren eller benytte sikker mail.
Tryk 2
Hvis du er patient og har spørgsmål til vores sygeplejersker
Træffetid kl. 08.00-10.00
Tryk 4
For lægetelefonen (kun for patienter med forløb i Klinik for Hud- og Kønssygdomme)
Træffetid kl. 08.15-09.15
Gå direkte til
Direkte link til denne side: www.auh.dk/889990
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.