Allergitest med lappeprøver (Hud- og Kønssygdomme)
Hent information om, hvordan du forbereder dig til testen, og hvad der sker ved de enkelte besøg.
Gå direkte til
Allergitest med lappeprøver (Hud- og Kønssygdomme)
Allergitest med lappeprøver er en undersøgelse, hvor testmateriale påsættes med plastre. Testen kan vise, om du har udviklet kontaktallergi.
Kontaktallergi kan opstå ved længerevarende hudkontakt med almindeligt forekommende stoffer, som metaller, gummi og parfume.
Forbered dig til undersøgelsen
Testområdet (ryg, overarme og lår) må ikke udsættes for sol fra 4 uger inden testen og indtil testen er slut. Man kan ikke allergiteste på pigmenteret, solbrændt hud.
Brug ikke hormoncremer på ryg, overarme og lår fra 3 dage før testen, og indtil testen er slut. Hormoncreme må godt anvendes på andre hudområder.
Brug ikke fugtighedscremer på ryg, overarme og lår i testperioden, gældende fra 1. dag i dit forløb.
Du kan ikke testes, hvis du er i tabletbehandling med Prednisolon og Prednison umiddelbart forud for testen og under testen.
Behandlingen skal være ophørt 2-4 uger før testen.
Undgå alle aktiviteter, der fremkalder sved, og undgå store armbevægelser op over hovedet og ud fra kroppen.
NEJ. Testområderne må ikke få vand, sæber og cremer på i hele testperioden, som varer 7 dage.
Du kan ikke testes, hvis du har eksem på ryggen. Eksemen vanskeliggør aflæsning af lappetestresultater.
Undgå at kradse på huden i testområderne. Det kan vanskeliggøre aflæsning af eventuelle reaktioner på lappetesten.
Gravide og ammende kvinder kan ikke testes.
På undersøgelsesdagen
Medbring produkter, der mistænkes for at fremkalde din allergi, hvis dette er aftalt med lægen.
Bioanalytiker sætter plastre med testmateriale på din ryg og evt. overarme samt lår. Dette varer ca. 30-60 minutter afhængig af testens omfang.
Der markeres med en mørk tusch udenom plastrene, og du skal være opmærksom på, at tuschen kan smitte af på tøj, sengetøj og andet. Du kan tage hjem igen, når plastrene er sat på din ryg.
Hjemme: Plastre med testmateriale skal fjernes 48 timer efter påsættelse. De fleste kan selv tage plastrene af derhjemme.
Hvis dette ikke er muligt, kan aftale laves med bioanalytikeren.
På 3. dagen efter anlæggelse af testmaterialet aflæses testen i Allergilaboratoriet, og der markeres igen med en mørk tusch, hvor prøverne har været placeret.
På 7. dagen aflæses testen sidste gang i Allergilaboratoriet, og efterfølgende har du en lægesamtale.
Risici og bivirkninger
Der er generelt ikke bivirkninger ved lappetestning.
Der kan være let ubehag ved at have mange plastre på huden, og der kan opleves let kløe.
Efter undersøgelsen
1-2 uger efter lappetesten er overstået kan der forekomme sene reaktioner. Hvis det sker, skal du kontakte Allergilaboratoriet.
Kontakt
Allergilaboratoriet
Telefon
7846 1878
Træffetider
Mandag - fredag kl. 08.00 - 13.30
Gå direkte til
Direkte link til denne side: www.auh.dk/900740
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.