Vismodegib - Tabletbehandling (Hud- og Kønssygdomme)
Gå direkte til
Vismodegib - Tabletbehandling (Hud- og Kønssygdomme)
Bruges til behandling af basalcelle-hudkræft, hvor alt anden behandling har svigtet eller er kontraindiceret.
Forbered dig til behandlingen
Vismodegib gives ikke til gravide, ammende og personer (både mænd og kvinder), der påtænker graviditet
Sundhedspersoner og andre hjælpere (familie og pårørende), der kan blive gravide (både mænd og kvinder), må ikke være i direkte hudkontakt med dine tabletter.
Du bedes venligst give/viderebringe denne information til eventuelle hjælpere (din læge, hjemmesygeplejerske, hjemmehjælpere, familiemedlemmer m.v.).
Du kan ikke være bloddonor, medens du får medicinen og 2 år bagefter
Medicinen skal opbevares utilgængeligt for børn
Ubrugte tabletter skal afleveres på hudafdelingen, så de kan blive destrueret
Du skal altid oplyse din læge om du tager naturmedicin og håndkøbsmedicin.
Du må IKKE tage naturlægemidler, der indeholder perikon, når du er i behandling med Vismodegib.
Du bør sammen med din læge gennemgå den medicin du får ved behandlingsstart og før du påbegynder behandling med nye lægemidler.
Mavesårsmedicin og medicin for sure opstød kan ændre optagelse af Vismodegib fra tarmen og du bør derfor altid rådføre dig med din læge.
Visse typer antibiotika kan ændre nedbrydningen og udskillelsen af Vismodegib og du bør altid rådføre dig med din læge, hvis du skal have antibiotisk behandling.
Makrolid-antibiotika og Azithromycin bør undgås og erstattes af andre typer af antibiotika.
Rifampicin der bl.a. anvendes mod tuberkulose og andre infektioner samt epilepsimidlerne Carbamazepin og Phenytoin kan ligeledes indvirke på nedbrydningen af Vismodegib.
Om behandlingen
Hver tablet er på 150 mg. Du tager en tablet dagligt.
Du kan både tage det sammen med et måltid eller mellemmåltider.
Hvis du glemmer at tage medicinen, må du ikke tage dobbelt dosis dagen efter, men blot fortsætte den vanlige dosis.
Sådan virker medicinen
Medicinen bremser udviklingen af basalcelle-hudkræft
Risici og bivirkninger
muskelspasmer -særligt lægkramper
smagsforstyrrelser
tab af smagssansen
hårtab
Bivirkningerne forsvinder igen, når du holder op med at tage Vismodegib og i nogle tilfælde kan bivirkningerne behandles med bivirkningsmedicin som eksempelvis mod kvalme eller lægkramper.
tab af appetit
bivirkninger fra mave-tarm kanalen i form af kvalme, forstoppelse eller diarre; træthed, vægttab
hududslæt
smerter fra bevægeapparatet
”skæve” væske- og elektrolyt samt leverblodprøver
Bivirkningerne kan være ubehagelige, men er ikke indlæggelseskrævende eller livstruende
Vær opmærksom på
Fortæl lægen til det månedlige kontrolbesøg, hvis du får nye ikke-helende sår eller skællende hudelementer
Du får udleveret særlig informationsmateriale vedrørende dette emne af din læge.
Videre forløb
Du skal være under tæt kontrol, mens du får behandlingnmed Vismodegib
Det cellesystem, der påvirkes af Vismodegib er aktivt i fostertilstanden for derefter at blive inaktivt. Det kan aktiveres igen i basalcelle hudkræftceller og i visse andre kræftceller.
Stoffet kan derfor medføre svære fosterskader og må ikke anvendes af hverken kvinder eller mænd, der påtænker graviditet.
Af denne grund skal du under behandling med Vismodegib have foretaget graviditetstest en gang om måneden.
Vismodegib udskilles hovedsagligt via leveren (95 %) og i mindre omfang via nyrerne (5 %).
Under behandlingen får du derfor taget månedlige blodprøver til undersøgelse af:
lever- og nyre-funktion samt væsketal.
røde og hvide blodlegmer.
Hvis du tager anden medicin, vil du også få taget kontrolblodprøver i denne forbindelse.
Kontakt
Hud- og Kønssygdomme
Telefon
7846 1833
Tryk 1
For sekretær
Træffetid kl. 08.00-12.30
Hvis du vil ændre eller aflyse en aftale, skal du ringe til sekretæren eller benytte sikker mail.
Tryk 2
Hvis du er patient og har spørgsmål til vores sygeplejersker
Træffetid kl. 08.00-10.00
Tryk 4
For lægetelefonen (kun for patienter med forløb i Klinik for Hud- og Kønssygdomme)
Træffetid kl. 08.15-09.15
Gå direkte til
Direkte link til denne side: www.auh.dk/900472
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.