Inden du kan starte på behandlingen, skal du have taget blodprøver, hjertekardiogram og røntgen af dine lunger.

Undersøgelserne er blandt andet til for at udelukke, at du har eller har haft skjulte infektioner som tuberkulose eller kronisk leverbetændelse, da der under behandling med biologisk medicin er risiko for, at disse sygdomme kan forværres eller blusse op igen.

Vi anbefaler, at du bliver vaccineret mod influenza og lungebetændelse forud for behandling med Rituximab, da det giver vaccinerne de bedste vilkår for at virke.

Du skal have taget blodprøver før hver behandling for at sikre, at du er klar til at få behandlingen. 

På www.blod.rm.dk kan du se, hvor du kan få taget blodprøver i Region Midtjylland.

Du kan bestille tid til blodprøvetagning på www.booking.rm.dk

Inden du møder til behandling, vil vi bede dig overveje følgende:

• Har du haft forværring i din sygdom siden sidste behandling?
  (Obs. Hvis du oplever en aftagende effekt i ugen op til behandling, skal du ikke betragte det som en forværring, da det er normalt, at virkningen aftager).
• Har du haft bivirkninger til din medicin siden sidste behandling?
• Har du feber eller andre tegn på infektion?

Hvis du svarer nej til spørgsmålene, kan du møde til behandling.

Hvis du svarer ja til ét eller flere spørgsmål eller er i tvivl, vil vi bede dig kontakte os, så vi kan vurdere, om du skal tale med læge inden behandling, eller om behandlingen skal udskydes.

Før behandlingen med Rituximab får du bl.a. antihistamin for at modvirke allergi mod medicinen.

Antihistamin kan virke sløvende, hvorfor der tilrådes forsigtighed ved kørsel. Det kan derfor være nødvendigt, at en pårørende kører dig i forbindelse med behandlingen. 

Behandling med Rituximab varetages af læger og sygeplejersker på Afdeling for Hud- og Kønssygdomme.

Behandlingen foregår i dagstiden.

Behandlingen gives typisk 2 gange med 14 dages mellemrum.

Ved god effekt af behandlingen kan den gentages efter behov, typisk med 8-10 måneders intervaller.

Da behandlingen kan give midlertidigt lavt blodtryk, må du ikke tage blodtryksmedicin på dagen, hvis du er i behandlingen for forhøjet blodtryk.

Behandlingen tager første gang mindst 6 timer inklusiv observationstid efter behandlingen. Anden gang tager behandlingen ca. 4-5 timer.

Rituximab gives som indsprøjtning i en blodåre, dvs. gennem et tyndt plastikrør, som lægges i en blodåre (venflon/drop).

Du vil en halv time før behandlingen få medicin, som formindsker generne undervejs i form af paracetamol (febernedsættende) og antihistamin (allergipille).

Hvis du tidligere har haft en allergisk reaktion på medicinen, vil du også få binyrebarkhormon (Prednisolon) for at nedsætte risikoen for at reagere allergisk igen.

Behandlingen påvirker dit immunsystem. Din behandling vil derfor blive udskudt, hvis du får en infektion med feber over 38°C, eller føler dig alment dårlig og ikke er i stand til at lave det, du plejer.

Hvis du har en almindelig forkølelse eller en overfladisk infektion i huden, er det ikke nødvendigt at udskyde behandlingen. 

Kontakt os, hvis du får tegn på infektion.

Medicinen helbreder ikke din sygdom.

Behandlingen kan holde sygdommen i ro ved at bremse betændelsesreaktionen i hud og bindevæv, og kan dermed begrænse udviklingen af nye forandringer.

Efter 12-16 uger vil du opleve fuld effekt af behandlingen, men mange oplever effekt før.

Ved en autoimmun sygdom er kroppens immunsystem overaktivt. Det betyder, at immunsystemet angriber kroppens egne celler og derved danner betændelse i fx hud, led og bindevæv. 

Medicinen hæmmer et af de signalstoffer i immunsystemet, som medvirker til denne betændelsesproces. 

Rituximab virker ved at binde sig til overfladen på en bestemt gruppe af hvide blodlegemer (B-cellerne), som spiller en central rolle for sygdomsudviklingen. Cellerne tilintetgøres, og sygdomsudviklingen bremses.

Afhængig af hvilken hudsygdom som behandles, viser virkningen sig ved at hæmme kroppens betændelsesreaktion (inflammation) og bedre symptomer fra hud, led og bindevæv.

Varige skader kan ikke ændres, men medicinen er i stand til at forsinke eller helt forhindre yderligere ødelæggelse i hud og slimhinder.

De fleste tåler behandlingen, men der kan komme bivirkninger, mens du får behandlingen, og andre bivirkninger kan komme derhjemme. 

Under infusionen kan der opstå:

• træthed, hovedpine, kvalme, højt eller lavt blodtryk.
• En overfølsomhedsreaktion, som typisk ses ved hudirritation, hudkløe, kløe/hævelse i munden, kulderystelser eller feber. I sjældne tilfælde kan det udvikle sig.

Når du kommer hjem kan du opleve:

• en forsinket allergisk reaktion med muskel- og ledsmerter, feber, udslæt og ansigtshævelser.

Andre bivirkninger:

• I sjældne tilfælde kan ses påvirkning af bloddannelsen i knoglemarven.

Da behandlingen med Rituximab lægger låg på et overaktivt immunforsvar, er der risiko for øget tendens til infektioner, som forkølelse, ondt i halsen, hoste og urinvejsinfektioner. Du skal derfor være ekstra opmærksom på dit velbefindende og søge læge eller vagtlæge, hvis du føler dig sløj og/eller har feber over 38°.

Rituximab tåles normalt godt sammen med andre lægemidler.

Rituximab anvendes ofte sammen med Methotrexat eller anden medicin, som påvirker immunsystemet. 

Følgende smertestillende medicin kan bruges sammen med Rituximab:

• Medicin, der indeholder paracetamol (Panodil, Pinex, Pamol).
• Stærkere smertestillende medicin som fx Ibuprofen, som er ordineret af lægen, kan også tages. 

Svangerskabsforebyggelse, graviditet og amning

• Både kvinder og mænd, der er i behandling med Rituximab, skal anvende prævention.
• Behandling med Rituximab skal ophøre mindst 6 mdr. før planlagt graviditet.
• Amning bør undgås under behandling med Rituximab.

Du skal informere lægen, hvis du skal opereres, så behandlingen kan tilrettelægges herefter.

Operationer bør planlægges, så de ligger så langt væk fra Rituximab-behandlingerne som muligt.

Rituximab kan nedsætte effekten af vacciner. Det anbefales derfor, at man så vidt muligt vaccineres inden opstart af behandlingen.

Følgende vacciner kan overvejes:

• Influenza (gentages årligt)
• Corona
• Stivkrampe (gentages hvert 10. år)
• Pneumokokker (lungebetændelse)
• Hepatitis B (leverbetændelse)
• Rejsevacciner

Det er ikke alle vacciner, du må få, samtidig med at du er i behandling med Rituximab.

Tal derfor med lægen eller sygeplejersken i afdelingen, hvis du overvejer at blive vaccineret. 

Du skal kontakte os, hvis du får:

• Mistanke om overfølsomhed efter en behandling, fx hududslæt, hudkløe, hævelse i ansigtet eller munden.
• Infektion op til en planlagt behandling, da behandlingen så skal udskydes. 

Du skal kontakte din praktiserende læge, hvis du får:

• Feber over 38° eller andre tegn på infektion, fx. åndenød, hoste, ondt i halsen eller svie, når du tisser.

Lægen i afdelingen ser dine blodprøvesvar og kontakter dig, hvis der er behov for det.

Du kan selv se dine blodprøvesvar på www.sundhed.dk efter få dage. Enkelte blodprøver kan dog tage længere tid at analysere.

Efter ca. 6 uger bliver du indkaldt til kontrol i Afdeling for Hud- og Kønssygdomme, hvor en læge vurderer effekten af behandlingen.

Du er velkommen til at kontakte Afdeling for Hud- og Kønssygdomme, hvis du har spørgsmål til behandling med Rituximab.

Du kan også læse mere om Rituximab på min.medicin.dk: https://min.medicin.dk/Medicin/Praeparater/9617