Inden du kan starte med at få biologisk medicin, skal du have taget røntgen af hjerte og lunger, samt have taget blodprøver. Svaret på undersøgelserne skal godkendes af en læge. 

Du får besked, hvis dine prøver ikke er i orden i forhold til opstart med biologisk medicin. 

Gruppeundervisningen kommer til at foregå sammen med 4-8 andre patienter, som også skal starte behandling med et biologisk lægemiddel. 

Undervisningen vil forberede dig på, hvordan behandlingen foregår, og hvad du selv skal være opmærksom på.

Der vil være mulighed for at få besvaret individuelle spørgsmål. 

Vacciner mod influenza og lungebetændelse er dræbte vacciner, og du må derfor gerne få dem. 

Hvis du ved, at du vil få brug for en levende vaccine, som eksempelvis mod gul feber, skal den gives inden du starter på medicinen.

Hvis du har brug for en levende vaccine, mens du er i behandling, skal du kontakte Hudafdelingen for en ny behandlingsplan, da medicinen ikke kan gives i en længere periode omkring vaccinationstidspunktet. 

Kontakt altid Hudafdelingen, hvis du er i tvivl om du må få en bestemt vaccine, mens du får medicinen.

Den biologiske medicin kan få tuberkulosebakterier, der lever i dvale i kroppen (latent tuberkulose), til at blive aktive, eller forværre en konstateret tuberkulose.

Hvis du har tuberkulose henvises du til Lungemedicinsk Afdeling, hvor du vil blive sat i behandling med tabletter mod tuberkulose. Efter en måneds behandling kan du opstarte behandlingen med det biologiske lægemiddel.

Første gang du skal have medicinen, skal du observeres i afdelingen i 30 minutter efter, medicinen er givet. Dette skyldes, at du i meget sjældne tilfælde kan få en allergisk reaktion af medicinen.

Første dag, du skal have din medicin sprøjtet ind i underhuden, vil du oftest først tale med lægen. Derefter vil der være samtale og undervisning ved sygeplejersken.

Medicinen tages som en indsprøjtning i fedtvævet under huden.

En sygeplejerske lærer dig, hvordan du selv tager medicinen.

Hvis du ikke kan stikke dig selv, kan en af dine pårørerende lære det, og skal i så fald deltage i konsultationen. 

Hvis hverken du eller dine pårørende kan stikke, er der andre muligheder: 

• Hjælp fra en hjemmesygeplejerske - vi vil sørge for, at der gives besked til hjemmesygeplejerskerne.
• Hjælp af din egen læge til indsprøjtning af medicinen - dette skal du selv aftale. 

Indsprøjtning af medicin - sådan gør du (sprøjte eller pen) Hud og Kønssygdomme

Medicinen gives som indsprøjtning i underhuden enten på maven eller låret.

Du får første indsprøjtning i uge 0 og igen i uge 4, herefter hver 12. uge. 

Når du har psoriasis er immunforsvaret overaktivt. Ustekinumab dæmper imunforsvarets aktivitet, så dine hudsymptomer mindskes.

IL-12 og IL-23 er signalstoffer (cytokiner), som kan være en nyttig del af dit immunforsvar, men som også medvirker til udvikling af betændelseslignende forandringer, hvis du har psoriasis og psoriasisgigt.

Når du har psoriasis findes der et overskud af IL-12 og IL-23 i huden. Dette fører til mange af de symptomer, som er typiske for sygdommen.

Ustekinumab er et kunstigt fremstillet antistof mod IL-12 og IL-23. Ustekinumab binder sig til IL-12 og IL-23, og hæmmer på den måde effekten af IL-12 og IL-23. Hermed mindskes symptomerne på psoriasis i huden.

Efter 12-16 uger kan du opleve begyndende effekt af behandlingen.

Som ved alle andre lægemidler kan der forekomme bivirkninger. De fleste bivirkninger opstår indenfor de første dage efter første behandling, og varer typisk et par uger.

Det er vigtigt, at du læser indlægssedlen, som udleveres sammen med medicinen.

Den hyppigste bivirkning ved medicinen er en let hudreaktion ved indstikstedet (rødme, ømhed, kløe). Hudreaktionen varer i gennemsnit 3-5 dage, og opstår især i begyndelsen af behandlingen.

De fleste har ingen problemer efter de første måneders behandling.

Det kan eksempelvis være tendens til infektioner som forkølelse, ondt i halsen og hoste.

Dit immunforsvar bliver påvirket, når du får medicinen.

Derfor skal du være særligt opmærksom på dit velbefindende, og om du evt. har feber eller andre tegn på infektion, fx. åndenød, hoste, ondt i halsen eller svie når du tisser.

Det er vigtigt, at du får behandlet infektionen, hvilket egen læge/vagtlæge kan hjælpe dig med. 

Alt efter infektionens alvorlighed kan en midlertidig pause være nødvendig.

Hvis du er i tvivl, kan du kontakte afdelingen indenfor telefontiden.
Se under kontakter nederst. 

Hvis egen læge/vagtlæge har spørgsmål til din behandling, kan de kontakte vagthavende i Hudafdelingen. 

Behandlingen stoppes, hvis der ikke er sket tilstrækkelig forbedring af dine hud- og/eller ledsymptomer til din første lægekonsultation efter opstart med medicinen. Typisk efter 16-30 uger. 

Dette vurderes af lægen i samarbejde med dig, og der lægges en plan for anden behandling. 

Det er vigtigt, at du taler med lægen eller sygeplejersken om dit ønske om graviditet. Vi kan sammen lægge en plan for det bedste forløb for dig. 

Ved visse operationer er der en øget risiko for, at du får en infektion.

Du skal derfor kontakte afdelingen forud for en planlagt operation, da det kan være nødvendigt med en pause i din behandling.

Kontakt altid Hudafdelingen, hvis du er i tvivl om, om du må få en bestemt vaccine, mens du får medicinen.

Du må gerne vaccineres med dræbte vacciner, som eksempelvis dem mod influenza, lungebetændelse og stivkrampe.

Undgå vaccination med levende vacciner under behandlingen. Hvis du har brug for en levende vaccine, som eksempelvis gul feber, bør den gives inden du starter på medicinen.

Hvis du har brug for en levende vaccine, eksempelvis mod gul feber, mens du er i behandling, skal du kontakte Hudafdelingen for en ny behandlingsplan, da medicinen ikke kan gives i en længere periode omkring vaccinationstidspunktet.

Det er ikke farligt at lade sig vaccinere under behandlingen, men der er risiko for, at vaccinen ikke slår så godt an, altså at du får en lidt mindre beskyttende effekt af vaccinen. 

Når du starter med en ny behandling, og har planer om udenlandsk rejseaktivitet, anbefales du at kontakte dit forsikringsselskab.

Forsikringsselskaber har forskellige regler for rejseforsikringer. 

Når du får biologisk behandling, skal du være opmærksom på, at medicinen skal opbevares nedkølet, også under rejsen. Du skal derfor medbringe en køleboks som en del af din håndbagage.

Vi anbefaler, at du kontakter flyselskabet inden afrejse og informerer om, at du medbringer medicinen.

Du skal også medbringe rejsekort om din medicin. Det har du fået udleveret i afdelingen, da du startede behandlingen. Henvend dig til afdelingen, hvis du har brug for et nyt rejsekort.

Det er altid en god idé:

• at have en samlet liste over sin medicin med på rejser til udlandet
• at tage lidt ekstra medicin med, hvis du bliver opholdt på rejsen
• at medbringe medicinen i original emballage, så kan toldere og politi se, hvad du har med

I nogle lande kan det være problematisk at have sprøjter og kanyler med.
Du kan med fordel kontakte det pågældende lands ambassade i Danmark og undersøge, hvordan det forholder sig inden du rejser.

Rejser til tropiske/subtropiske områder bør drøftes med hudlægen inden afrejsen. 

Hver gang du skal tage medicinen, anbefales du at vælge et nyt indsprøjtningssted.

Medicinen må ikke indsprøjtes i hud, som er øm, beskadiget eller har blå mærker eller ar.

Hvis du glemmer at tage en sprøjte, skal du tage sprøjten så snart du opdager det og ændre dagen for næste indsprøjtning, så der igen er samme tidsinterval. 

Første gang du skal have medicin, skal du medbringe en køletaske og frosne køleelementer.

Køletaske og frosne køleelementer sikrer, at du kan transportere medicinen korrekt.

Hvis du ikke har køletasken og køleelementerne med, kan vi ikke udlevere medicinen til dig.

Hvis du har medicin, der er defekt, eksempelvis hvis medicinen ikke er klar, eller pennen/sprøjten ikke virker, skal det afleveres på apoteket.

Er du stoppet med din medicin og har noget til overs, skal du enten aflevere det på Afdelingen for Hud- og Kønssygdomme, eller på apoteket

Brugte sprøjter og penne skal bortskaffes som risikoaffald i gule kanylebøtter. 

Gule kanylebøtter kan anskaffes og indleveres på apoteket. 

Når du kommer til kontrol ved lægen vurderes virkningen af medicinen.

Du bliver også spurgt, om du har nogle bivirkninger.

Lægen vurderer, hvor ofte du skal have taget blodprøver.

Intervallet mellem kontrolbesøgene kan øges med tiden, det vurderer lægen.

Dermbio er en database, hvis formål er at sikre kvaliteten, og gøre det muligt at forske i biologiske behandlinger.

Databasen er landsdækkende. Der indberettes blandt andet data vedrørende medicinens effekt og eventuelle bivirkning.

Du er altid velkommen til at kontakte Hudafdelingen pr. telefon, hvis du har spørgsmål om Ustekinumab eller din proriasis.

Du kan læse mere om Ustekinumab på min.medicin.dk:

• https://min.medicin.dk/Medicin/Praeparater/4670