Klamydia er en bakterie. Er den hyppigste seksuelt overførte infektion i Danmark.
Symptomer
Der går 1-3 uger fra du er smittet, til du får eventuelle symptomer - nogen får slet ingen symptomer, men kan stadig smitte andre
Udflåd
Svie ved vandladning
Pletblødning
Underlivsbetændelse, der kan medføre, at æggestokkene beskadiges og evnen til at få børn nedsættes, og der kan være øget risiko for graviditet udenfor livmoderen
Udflåd fra urinrøret
Svie ved vandladning
Betændelse i en af bitestiklerne. Herved kan der opstå en øm hævelse af den ene side af pungen. Mænd bliver ikke sterile, fordi det kun er den ene bitestikel, der rammes.
Klamydia kan også give betændelse i øjnene.
Årsag
Smitten kan også ske fra moder til barn under en fødsel.
Risikoen for infektion af klamydia er øget, hvis du hyppigt skifter seksualpartner og dyrker ubeskyttet sex.
Om forløbet
Prøven tages med en tynd og blød vatpind og sendes til laboratoriet.
Resultatet af prøverne foreligger efter 4 -7 dage.
Fra du bliver behandlet vil der gå 2 uger før Klamydia er forsvundet, og i den periode må du ikke dyrke sex – heller ikke med kondom.
Du er altså rask 2 uger efter endt behandling. Vær opmærksom på at klamydiabakterier kan spores i op mod 6 uger efter endt behandling, såfremt du bliver testet igen.
Du skal kun testes igen, hvis du har mistanke om, at du er smittet på ny.
Det skyldes, at klamydiabakterien vandrer fra livmoderhalsen op gennem livmoderen og ud i æggelederne.
Det er ikke altid, at kvinder mærker, de har underlivsbetændelse, men smerter eller ubehag i underlivet kan være symptomer herpå.
Hvis du ikke bliver behandlet i tide, kan underlivsbetændelsen beskadige æggelederne. Derved kan du få nedsat evne til at få børn (sterilitet). Risikoen for graviditet udenfor livmoderen kan også blive forøget.
Mænd bliver ikke sterile, da det kun er den ene bitestikel der rammes.
Klamydiainfektion kan overføres til det nyfødte barn under fødslen. Det kan resultere i øjen- eller lungebetændelse.
Om behandlingen
Du vil få en recept på antibiotika, som du skal købe på apoteket.
Gode råd
Ved at anvende kondom, beskytter du dig mod smitte.
Du opfordres til at fortælle den eller de personer, du har haft sex med de seneste 6 måneder, at du er smittet. Det anbefales, at dine seksuelle kontakter også testes, så smittekæden kan brydes.
Hvis du vil ændre eller aflyse en aftale, skal du ringe til sekretæren eller benytte sikker mail.
Tryk 2
Hvis du er patient og har spørgsmål til vores sygeplejersker
Træffetid kl. 08.00-10.00
Tryk 4
For lægetelefonen (kun for patienter med forløb i Klinik for Hud- og Kønssygdomme)
Træffetid kl. 08.15-09.15
Gå direkte til
Direkte link til denne side: www.auh.dk/887253
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.