• Såret siddder oftest på nederste halvdel af skinnebenet

• Dit ben vil være hævet (hævelsen kaldes ødem)

• Du kan mærke smerte, væskesivning, irritation og rødme i huden og kan have tyngdefornemmelse i benet

• Du kan have tendens til eksem og brunlig hud på nederste del af skinnebenet, som skyldes, at der har været hævelse i benet over længere tid. Dette kaldes også stase-eksem og kan være kløende

Såret heler ikke fordi der er hævelse af huden på skinnebenet - dette kaldes ødem:

• Du har slået sit ben eller kradset hul på huden og der kommer et sår, som ikke vil hele pga hævelsen
• Hævelsen i benet kan skyldes åreknuder i venerne, som er de blodårer, som fører blodet tilbage til hjertet.
• Hævelsen kan også skyldes, at du har haft en blodprop i benet
• Du kan også have slået dit ben, hvor såret så har svært ved at hele, fordi du over længere tid har haft hævelse i dit ben.

Andre årsager

• Nedsat aktivitet (immobilitet)

• Overvægt

• Åreforkalkning Link arterielle sår

• Vaskulitis (karbetændelse) - Immunologiske sår (Hud- og Kønssygdomme)

• Diabetes (sukkersyge)

Hvis dit sår ikke er helet i løbet af 6 uger, på trods af både sårbehandling og kompressionsbehandling, kan din egen læge henvise dig til en specialafdeling, hvor der er et sårcenter.

Inden du bliver henvist til Sårcentret, kan du opstarte et forløb hos egen læge eller lægen kan henvise dig til den lokale hjemmesygepleje, så du får hjælp til behandling af hævelse i huden og behandling af såret.

I flere kommuner er det muligt at kontakte en hjemmesygeplejerske i en sundhedsklinik, med henblik på behandling uden henvisning fra en læge. Hjemmesygeplejersken vil da efterfølgende gå i dialog med din læge om diagnose og behandling, ud fra de undersøgelser og vurderinger han/hun har foretaget.

De fleste kommuner har ansat en sårsygeplejerske, som kan hjælpe og støtte hjemmesygeplejerskerne med at planlægge din behandling.
Hævelse i huden er den væsentligste årsag til, at skinnebenssår ikke heler.

• Hævelse af underben pga sygdom i venerne - venøs insufficiens (Hud- og Kønssygdomme)

Din læge skal sikre, at du får stillet en diagnose og evt. henvise dig til videre undersøgelse og udredning.

Din læge kan evt. henvise dig til undersøgelser for at afgøre, om der er sygdom i blodårerne.

Til første konsultation vil vi måle dit blodtryk i fødderne. Hvis dit blodtryk viser sig at være lavt, vil du blive henvist til at få lavet en Tå-tryksmåling. Hvis denne måling også er for lav, kan du blive henvist til yderligere udredning på Karkirurgisk Afdeling. 

Vi vil tale med dig om, hvordan dine udfordringer er, i forhold til at have sår.

I Sårcenteret laver vi en behandlingsplan for, hvordan dit/dine sår skal behandles, som hjemmesygeplejersken eller sygeplejersken ved egen læge kan hjælpe dig med.

Dit forløb i Sårcentret bliver afsluttet, når du har fået en diagnose og der er tilrettelagt en behandlingsplan.

Du skal tale med din læge om dit behov for smertestillende behandling. Smerter kan lindres med smertestillende tabletter.

Du skal være opmærksom på, at du i starten af behandlingen med kompressionsbandage kan få smerter, som vil aftage i takt med at hævelsen aftager.

Smerterne kan også afhjælpes med en smertestillende skumbandage på såret (Biatain IBU) som hjemmesygeplejen har, eller en Morfin gel, som skal ordineres af lægen.

Den telemedicinske platform er et dokumentationsredskab, der bruges i dialogen mellem kommunale hjemmesygeplejersker /sårsygeplejersker, praktiserende læger, speciallæger og sårsygeplejersker på sårcentret.

Her vil der blive lagt foto og dokumenation ind vedrørende dit/dine sår.

Du kan selv følge med, hvis du har adgang til en computer, tablet eller smart-phone

Læs om behandling med kompressionsbandager i patientvejledningen under punktet "Om behandlingen"

• Hævelse af underben pga sygdom i venerne - venøs insufficiens (Hud- og Kønssygdomme)

Hvor ofte dit ben skal behandles afgøres i samråd med dig og din hjemmesygeplejerske og/eller din læge.

Det er hele tiden en vurdering udfra, hvordan dit/dine sår og hud ser ud.

Det er vigtigt at fjerne dødt væv og belægninger i såret. Dette kan sygeplejersken gøre mekanisk med eksempelvis en curette.

OBS forsigtighed ved immunologiske sår - specifikt ved pyoderma sår.

Sidder sårene på tæerne og er der sorte områder med dødt væv, hvorfra der ikke er væskesivning, skal sårene behandles tørt. Her kan vælges en tør og beskyttende forbinding med gaze eller anden ikke fugtgivende bandage.

Du må aftale med hjemmesygeplejersken om, hvordan du kan gå i bad.

Du kan evt. selv fjerne forbindingen før du går i bad. Det kræver bare, at du har en aftale med hjemmesygeplejersken om at anlægge en ny forbinding efter badet

Du kan beskytte sin forbinding med en plastikpose lukket tæt med fx plastertape eller man kan på apoteket eller på internettet købe forskellige ”badeovertræk/overtræksposer”, der dækker hele forbindingen på benet, så man kan gå i bad med sin forbinding på

Bedøvelse af sårbunden kan være nødvendig inden såret renses.

Før sårene renses, kan der lægges en bedøvende creme (f.eks. Tapin, Emla) på sårene ca. ½ time før med husholdningsfilm over.

Du skal selv købe denne bedøvende creme i håndkøb og aftale med hjemmesygeplejersken om, hvordan og hvornår du/I anvender den.

Det er vigtigt at smøre huden med fugtighedscreme for at holde huden stærk og elastisk.

• Smøring med fugtighedscreme på tør hud (Hud- og Kønssygdomme)

Du skal henvende dig til lægen, hvis der opstår eksem og væskende hud omkring såret eller på dit ben. Eksemet kan opstå, hvis benet er hævet (stase-eksem) eller det kan være en reaktion i huden på de produkter du behandles med.

• Smøring med hormoncremer på huden (Hud- og Kønssygdomme)

   

Sårbunden skal behandles med såkaldt fugtig sårbehandling, så sårbunden ikke får lov at tørre ud - det kan eksempelvis være en gel, vaselinegaze og/eller en skumbandage.

Der skal vælges en forbinding, der bedst understøtter heling og et fugtig sårmiljø. Valg af forbinding vil blive justeret løbende afhængig af, hvor meget sit sår væske og om der er tegn på infektion.

Du og den behandlende sygeplejerske skal være opmærksom på om der opstår infektion.

Er der tegn på infektion med mere væskesivning fra såret (måske tyktflydende), rødme, varme og smerte i omgivende hud og eventuelt lugt fra såret, skal såret tilses oftere for at rense og behandle med en decinficerende bandage og/eller decinficerende rødt bad. LINK til Rødt bad.

Hvis der kommer tiltagende rødme, varme, smerte og hævelse (måske feber) skal du eller hjemmesygeplejersken kontakte din egen læge til vurdering af, om du skal have antibiotisk behandling med tabletter.

Der kan blive behov for indlæggelse på hospital, hvor man får antibiotika direkte ind i en blodåre.

Du og hjemmesygeplejersken skal være opmærksom på, om der er hævelse i huden på dit underben.

Er der den mindste hævelse af fod og underben skal der anlægges en kompressionsbandage i form af kompressionsbind eller en kompressionsstrømpe for at forbedre kredsløbet i benet.

Her er det vigtigt, at kompressionstrykket på benet ikke er for stram og afklemmende i forhold til den blodforsyning, der er til dit ben og fod.

Lægen og sårsygeplejersken kan udfra dit blodtryk på ankel og storetå (se ovenfor under ”om forløbet”) vurdere, hvilken kompression, der er bedst at anlægge på dit ben.

Hvis kompressionsbandagen giver dig smerter i foden og benet, kan den være anlagt for stramt på dit ben. Du skal kontakte hjemmesygeplejersken, så I kan justere bandagen eller finde en anden løsning.

Kompressionsbandagen kan give smerter i starten af behandlingen fordi huden er øm på grund af hævelse. Smerterne vil blive mindre efterhånden som hævelsen aftager.

Det er en individuel vurdering om man kan og har brug for at sove med kompressionsbandager eller -strømper på om natten for at holde hævelsen væk

1. Det kan være praktisk at beholde dem på om natten for at undgå af- og påtagning ofte. 

2. Der kan være brug for at beholde kompressionen på for at modvirke, at der kommer hævelse i huden.

3. Man kan have et lavt blodtryk i benet, som gør, at man har brug for at sove med sit ben ud over sengekanten. Du kan i samarbejde med læge og hjemmesygeplejerske forsøge at sove med en kompressionsbandage med kortstræksbind eller en inderstrømpe (linierstrømpe), så man bedre kan afhjælpe hævelsen, når du har benet ud over sengekanten.

Du kan læse mere om kompressionsbehandling her:

Hævelse af underben pga sygdom i venerne - venøs insufficiens (Hud- og Kønssygdomme)

• Undgå hævede ben og overvægt
• Brug altid kompressionsbandage eller kompressionsstrømper, da dette er helt afgørende både til at hele sår og hud samt for at forebygge at huden bliver yderligere syg og der kommer sår igen.
• Hvil benene i løbet af dagen, hvor benene kommer opad, gerne over hjerteniveau.
• Undgå at stå for meget stille. Brug venepumpen.
• Brug altid en fodskammel når du sidder
• Gå daglige ture og lav fodgymnastik og venepumpeøvelser
• Undgå tobaksrygning som nedsætter mængden af ilt betydeligt til huden og såret
• Hold huden hel, blød og smidig med en god fed fugtighedscreme (gerne over 50% fedt) uden parfume og konserveringsmidler.
  Smøring med fugtighedscreme på tør hud (Hud- og Kønssygdomme)

• Venøse sår

• Åreknuder

• Kompressions og sårbehandling

• Dyb venetrombose

• Kompressionsstrømpe  

• Åreknudeoperation

• Rygestop (stoplinien.dk)

Animation

• Åreknuder

Illustrationer

• Venøs bensår, multiple

• Venøst bensår, væskende

• Vener i benene - tegning

• Vener og venepumpen - tegning