Hævelse af underben på grund af sygdom i venerne - venøs insufficiens (Hud- og Kønssygdomme)

Når du trykker din finger hårdt mod huden og holder trykket i 30 sekunder, bliver der en fordybning i huden - dette kaldes pitting ødem. Der kan også ses snørefuger i huden ved strømpekanten.

Hvis hævelsen ikke bliver behandlet, kan der med tiden komme forandringer i huden.

• Smerter
• Huden er spændt og hævet
• Træthedsfornemmelse
• Benet føles tungt
• Kramper i læggen om natten
• Følelsen af at gå på vat

• Eksem og kløe (staseeksem)
• Brunlig misfarvning (hyperpigmentering)
• Huden bliver hård og arvævsagtig (lipodermatoslerotisk hud)
• Huden bliver tør og skællende med fedtet skæl
• Sår, som kan blive til skinnebenssår (venøse bensår) - Venøse sår - skinnebenssår på grund af hævede ben (Hud- og Kønssygdomme)
• Væske som pibler ud af huden (ved kraftigt ødem)
• Infektion i huden

Symptomerne bliver oftest værre, når du er inaktiv og har stillestående arbejde og bedres, når du bevæger dig og sørger for at hæve benene , når du sidder eller ligger ned.

Ofte er det kun det ene ben huden er syg på.

At venerne er udvidet, hvilket gør at, veneklapperne ikke kan fungere optimalt. Dette ses som åreknuder (varicer).

Når venerne ikke fungerer optimalt hober blodet sig op i venerne, og der presses væske ud i huden.

Åreknuder ses hyppigst hos kvinder, hvor især graviditet bevirker forhøjet tryk i venerne (se billede). Nogle familier er arveligt disponeret for at få åreknuder.

Hvis du tidligere har haft en blodprop i benet, i den dybe vene (DVT)
Du bevæger dig ikke nok, står eller sidder for meget stille, med benene nedad. Herved bruges venepumpen ikke og trykket øges inde i venerne
Overvægt kan belaste og afklemme venerne. Der opstår herved et højt tryk som bevirker, at huden bliver spændt og begynder at piple med væske

Det høje tryk bevirker, at der presses væske ud i huden, der ses som væskeansamling i benet - ødem.

Væskeophobning i venerne hæmmer tilførslen af næringsstoffer og ilt til cellerne. Dette er en væsentlig årsag til, at der kan komme smerter og skader i huden som fx sår og eksem.

Overtrykket inde i venerne vil desuden trykke farvestoffet fra de røde blodlegmer i blodet ud i huden, som giver den brunlige farve nederst på underbenet

Til første konsultation vil vi måle dit blodtryk i fødderne og eventuelt henvise dig til andre undersøgelser med henblik på at stille en diagnose.

Vi vil tale med dig om, hvordan dine udfordringer er i forhold til at have hævede ben.

I sårcenteret laver vi en behandlingsplan for hvordan dit/dine ben behandles.

Du kan få hjælp til behandlingen af hjemmesygeplejersken eller sygeplejersken ved egen læge.

Dit forløb i Sårcentret bliver afsluttet, når du har fået en diagnose og der er lagt en fremadrettet plan. Hvis hævelsen af din hud skyldes en kronisk sygdom, anbefales livslang kompression med strømper eller bandage.

Hvis du har synlige åreknuder (varicer), som generer, og som vi vurderer giver dig hævelse, kan du blive henvist til Viborg eller Silkeborg, som har specialafdelinger til videre undersøgelse og eventuel behandling/operation af åreknuder. 

Ofte vil du kunne bruge en rummelig fodformet sko, så medbring de mest velegnede sko du har.

Det kan være nødvendigt at anskaffe sig nye, bredere sko eller sandaler evt. med velcro lukning.

Kompressionsbehandlingen skal forhindre ophobning af væske i huden - modvirke ødem.

Når vi sammen med dig skal vælge, hvilken kompressionstype, der er bedst til dig, påvirkes denne beslutning af flere ting som:

• hvad dit blodtryk i benet er
• hvilken type, der giver størst sikkerhed for korrekt brug
• hvilken type, der giver størst effekt i forhold til fjernelse af den hævelse du har
• hvilken type, du bedst kan lide at have på, og hvad der fungerer bedst for dig i din dagligdag

Det kan være nødvendigt at afprøve forskellige kompressionstyper, for at finde den ideelle behandling, der passer bedst til dig.

Denne type er specielt velegnet til dem, der ikke bevæger sig så meget og eventuelt sidder i kørestol. Bandagen skal bruges med forsigtighed, hvis du har nedsat blodtryk i benet, da den er meget elastisk og derfor kan blive anlagt for stramt.

Elasticiteten i bandagen gør, at den er lettere at anlægge, når du selv skal lære at anlægge den.

Er din følesans og blodtryk i benet normalt, må du gerne sove med bandagen på om natten. Tal eventuelt med en læge eller sygeplejerske om dette inden du vælger at sove med den på.

Bandagen skal som regel lægges om dagen og hvis den tages af til natten, skal du have bandagen anlagt umiddelbart efter, at du er stået op. Der anlægges normalt et bind på underbenet.

Du skal vaske bandagerne ved behov, når du syntes de er snavsede. De kan vaskes ved 60 grader i vaskepose i maskinen eller i hånden. Bandagerne må aldrig hænges til tørre, men skal tørre liggende på f.eks. et tørrestativ

Denne type bandage virker bedst, hvis du er aktiv og bruger musklerne i dit underben meget, enten ved gang eller ved at vippe med foden.

Bandagen er også velegnet til dig, som har dårlig blodforsyning (lavt blodtryk) i benet.

Det uelastiske bind kan ikke afklemme blodkarrene, når benet er i hvile. Det betyder, at du gerne må sove med denne bandage på. Hvis du vælger at tage dem af til natten, skal de genanlægges umiddelbart efter du er stået op.

Den manglende elasticitet i bandagen og speciel anlæggelsesteknik betyder, at den kan være lidt svært at anlægge og derfor anbefales det at få hjemmesygeplejersken eller sygeplejersken hos egen læge til at stå for bandageringen. Der anlægges normalt 2 bind på underbenet.

Du skal vaske bandagerne efter cirka 3 omlægninger for at genvinde elasticiteten. De kan vaskes ved 60 grader i vaskepose i maskinen eller i hånden. Bandagerne må aldrig hænges til tørre, men skal tørre liggende på f.eks. et tørrestativ.

Multikomponentbandager er en engangsbandage, som kan sidde på benet i 3-7 dage af gangen.

Denne type bandage er den mest effektive til at behandle hævelse (ødem) i dit underben. Disse bandager sikrer et vedvarende og ensartet tryk og giver derfor kontinuitet i kompressionsbehandlingen.

Bandagerne skal lægges om 1-2 gange ugentlig og du skal derfor sove med dem på. Én af fordelene ved de lange skiftefrekvens er, at du ikke behøver at få hjemmesygeplejen til at skifte din bandage så ofte.

Bandagen er et engangsprodukt og kan klippes op med en specialsaks
Det er nødvendigt at tage en plastikpose på eller et såkaldt badeovertræk ovenpå bandagen i forbindelse med brusebad.

Denne type er en kompressionsstrømpe, der består af 2 strømper:

• En glat inderstrømpe, der er nem at tage på over en forbinding eller sart hud.
• En yderstrømpe, der glider nemt på ovenpå inderstrømpen.

Inderstrømpen (lineren) giver et tryk på benet på 10-18 mmHg og yderstrømpen giver et tryk på benet på 30 - 22 mmHg. Disse 2 strømper giver et samlet kompressionstryk på 40 mmHg, hvilket man normalt vil tilstræbe, såfremt der er normal blodforsyning til benet.

Du kan tage yderstrømpen af til natten, mens inderstrømpen gerne må forblive på om natten.

Hvis dit ben hæver op eller der er sår/eksem på huden, kan du med fordel sove med dem begge på. Dog skal du sikre dig, at din læge eller sygeplejerske har sagt, at dit blodtryk i benet er godt og at du må sove med dem begge på.

Denne strømpetype findes i forskellige kvaliteter og kan også bruges enkeltvis efter behov.

Den enkelte strømpe har en holdbarhed fra 3 – 6 mdr.
Behandlerstrømperne kan vaskes ved 60 grader og tørres liggende på f.eks. et tørrestativ.

Via borger.dk kan du ansøge din kommune om kompressionsstrømper og strømpetager, såfremt du opfylder kravene ifølge lov om social service § 112. Din læge eller sygehusafdeling kan også ansøge. En bevilling på kompressionsstrømper er typisk 2 par om året

For at få så optimale kompressionsstrømper som muligt er det vigtigt, at der tages mål til strømperne, når benet ikke er hævet længere. LINK til kompressionsstrømper

For at opnå dette, bør du i en periode inden måltagning anvende en kompressionsbandage med kompressionsbind

Kompressionsstrømperne opdeles i trykklasse 1, 2 og 3, hvor trykklasse 1 yder det mindste tryk mod benet

Det vil altid være i samarbejde med din læge og sygeplejerske at vælge, hvilken type kompressionsstrømpe du skal have

Når du har en bevilling skal du selv sørge for at få bestilt nye kompressionsstrømper hvert år.

Det er vigtigt at få kompressionsstrømperne skiftet hvert år, fordi elasticiteten med tiden bliver slap og derved virker strømpen ikke optimalt.

Det kan tage tid at finde de kompressionsstrømper, som sidder godt på dig og dine ben kan forandre sig.

Overvej at få taget nye mål og rettet strømpen til i forbindelse med, at du skal have nye strømper. Du kan have tabt dig eller der der kan være noget andet du vil have rettet til.

VÆR OPMÆRKSOM PÅ OM DIT BEN ER BLEVET MERE HÆVET I FORHOLD TIL SIDSTE MÅLING

• Det kan være nødvendig i en kort periode igen at få anlagt kompressionsbandage ved sygeplejersken, så væsken igen kan presses ud af huden
• Du kan tage kontakt til de sygeplejersker, der hjalp dig inden du fik taget mål sidste gang. Det vil typisk være de sygeplejersker, som er tilknyttet et kommunalt sundhedscenter i nærheden af dig

Brug gerne strømperne i alle timer, hvor du ikke ligger ned.

Brug altid kompressionsbandage eller kompressionsstrømper for at forebygge at huden bliver yderligere syg og der kommer sår igen.

Kompressionen er også helt afgørende for at hele sår og undgå udvikling af eksem.

Strømpe-påtager og påtagningshandsker beskytter både hud og strømper mod skarpe negle.

Disse hjælpemidler sikrer, at du ikke trækker for meget i strømperne og derved ødelægger trådene og elasticiteten.

Brug påtagningshandskerne til at skubbe strømpen på plads, især over hæl og ankel.

Strømpepåtageren gør det desuden muligt at tage strømper på, selvom du eventuelt har forbinding på.

Hvis du eller dine pårørende ikke kan få kompressionsstrømpen af og på. kan du via hjemmeplejen i din kommune få hjælp til dette.

Kompressionsstrømpen kan udtørre huden, du skal derfor være opmærksom på at smøre dine ben med creme, for at holde huden intakt og smidig og dermed forebygge infektion og sårdannelse.

Brug en uparfumeret fugtighedscreme uden parfumer og parabener - gerne med en fedtprocent over 50%.

Huden skal være tør, når du tager strømperne på om morgenen. Smør derfor benene om aftenen, når du tager strømperne af.

Creme, der sætter sig i strømperne, kan ødelægge dem.

• Smøring med fugtighedscreme på tør hud (Hud- og Kønssygdomme)

Når du sidder er det vigtigt, at du hæver benene fx ved at lægge dem op på en skammel - Stillestående stilling belaster venesystemet.

Du skal motionere/gå så meget som muligt så muskelpumpen aktiveres og understøttes.

Bevæg dig, hvis dine kompressions-bandager eller strømper føles stramme, da motion fjerner væske i benene.

Det høje venetryk giver hævelse af huden, som gør huden syg og hæmmer sårheling.

Hvis du ønsker hjælp til at stoppe med at ryge, kan du via din egen læge eller via tilbud i din kommune få hjælp til dette

• Rygestop (stoplinien.dk)

• Hævede ben, årsager
• Bensår, venøse
• Dyb venetrombose
• Kompressionsstrømper
• Åreknuder
• Åreknudeoperation

Illustrationer

• Åreknuder (varicer)
• Vener og venepumpen
• Vener i benet