Du kan opleve en intens kløe i huden i nogle uger/måneder op til, at du får blæredannelse i huden.

Det kan starte med et kløende, nældefeberligende udslæt i huden. Efterhånden dannes der spændte blærer i huden. Du kan også opleve, at din hud bliver rød.

Sværhedsgraden af sygdommen kan variere. 

Du kan også opleve, at der opstår blærer i munden og på kønsorganerne.

Når sårene er helet op, kan du se lyse eller mørke pigmenterede områder i huden, der hvor du havde sår. Du får ikke ar af sårene.

Hvis din mundslimhinde eller øjenslimhinder rammes af sygdommen kaldes det Slimhindepemfigoid. Ved slimhindepemfigoid efterlader blærerne sår, der gør ondt, og som vil hele op med ar-væv. Dette kan give risiko for, at dit syn bliver nedsat, og i værste fald kan du blive blind.

Hvis du får forandringer i dine øjenslimhinder, vil du blive tilset af en øjenlæge.

Hvis du får forandringer i din mundslimhinde, vil du blive tilset af en øre-næse-halslæge.

Ved bulløs pemfigoid danner kroppen antistoffer mod proteiner i huden, så der opstår en betændelsestilstand i huden.

Antistofferne angriber og ødelægger den membran, der binder overhuden ned til underhuden. Det kommer til udtryk ved, at du får væskefyldte blærer under overhuden.

Blærerne er halvkugleformede, 1-4 cm i diameter og indeholder en klar/strågul væske.

På billedet her kan du se hvordan blærerne dannes.

Diagnosen stilles ofte ud fra, hvordan din hud ser ud, samt hvad svaret er på de små hudprøver lægen tager.

Hudprøverne bliver undersøgt under et mikroskop, efter at de er blevet farvet med forskellige farvemetoder, der kan vise om huden indeholder antistoffer.

Det er Patologi, der undersøger hudprøverne og der kan gå nogle uger før der er prøvesvar.

Alt efter hvilken sværhedsgrad af sygdommen du har, vurderer vores læge, om du skal indlægges eller ej.

Under indlæggelsen vil sygeplejeskerne varetage behandlingen af din hud.

Når du bliver udskrevet kontakter sygeplejerskerne hjemmeplejen, som overtager behandlingen, hvis du har brug for det.

I den tid hvor sygdommen står på, kan du have gode og dårlige perioder, hvor din sygdom kan være mere eller mindre generende.

Hvis du får udbrud med kløe eller blærer igen, kan det være tegn på, at din behandling skal justeres.

Din behandling bliver tilpasset til dig alt efter din sygdoms sværhedsgrad.

Du vil blive smurt med hormoncreme eller salve (Binyrebarkhormon).

Ofte vil du også få tabletbehandling med binyrebarkhormon. Denne behandling vil blive trappet ud over måneder og erstattet af anden tabletbehandling, som dæmper betændelsestilstanden i huden.

Der er flere muligheder for valg af tabletter og du vil få udleveret information om disse, hvis det bliver relevant for din behandling.

Hvis du oplever, at blærerne bliver spændt og gør ondt, har sygeplejersken mulighed for at prikke hul på blærerne. Hvis huden er intakt henover blærerne lader sygeplejersken den sidde, da den fungerer som et naturligt plaster.

Hvis en blære springer og huden går i stykker, så vil sygeplejersken forbinde sårene for at skåne huden fra udefrakommende bakterier.

Hvis du lyst til at læse mere om Bulløs pemfigoid, så kan du læse mere i:

• Patienthåndbogen