Smøring med hormoncremer på huden (Hud- og Kønssygdomme)
Gå direkte til
Smøring med hormoncremer på huden (Hud- og Kønssygdomme)
Vær opmærksom på
Hormoncremer virker ved at hæmme den sygdomsaktivitet, der er i huden ved udslæt/eksem på huden.
Ved psoriasis hæmmer hormoncremer både sygdomsaktiviteten i huden og den forøgede hudcelledeling.
Brug kun hormoncremer i samarbejde med og under vejledning af din læge/hudlæge
Cremer bruges oftest til udslæt/eksem på huden samt til væskende hudområder, da cremer er blandbar med vand og dermed bedre optages af den væskende hud.
Salver bruges oftest til meget tør og skællende udslæt/eksem på huden, da denne har den højeste fedtprocent.
Gel eller et flydende produkt (liniment) bruges som regel til udslæt/eksem på huden i hårbunden, da den er lettere at fordele i hovedbunden og ikke fedter.
Fugtighedscreme reducerer fordampning af vand fra huden og gør huden mere blød og smidig.
Vær opmærksom på at huden ofte kan have brug for fugtighedcreme, når huden er så syg, at den skal behandles med hormoncremer. Men det er en individuel vurdering af, hvor tør huden er, og hvor på kroppen der skal behandles.
Det er vigtigt, at du vælger en fugtighedscreme, du er glad for og en creme uden parfume.
Der findes ingen forskning som fortæller, hvilken rækkefølge man skal smøre med hormoncremer og fugtighedscremer på huden. Anbefalingen er derfor, at det må afhænge, hvor ofte din hud har brug for fugtighedscreme, og hvordan det passer ind i din hverdag. Spørg eventuelt din behandler, hvis du har spørgsmål til det.
Fugtighedscremer og hormoncremer må aldrig blandes, men skal smøres på hver for sig.
Se evt. patientvejledning om smøring med fugtighedscreme
Det er forskelligt fra person til person, hvor ofte du skal smøre dig med hormoncreme/-salve.
Det er vigtigt, at du aftaler en behandlingsplan med lægen og følger den.
Brug handsker med mindre det er dine hænder, der skal behandles
Om behandlingen
Du får udleveret en plan for, hvor tit og hvor længe du skal smøre med cremen
Den mængde creme, der kan ligge på den yderste fingerspids, skal kunne række til et hudområde svarende til dine 2 håndflader.
På figuren kan du se, hvor mange fingerspids-enheder, du ca. skal bruge på fx en arm, ryg eller ben.
Tilstopning af hårsækkende med creme/salve kan give betændelse i hårsækken der også kaldes folikulitis.
Videre forløb
Der er som regel ikke bivirkninger ved behandlingen, når anbefalingerne fra lægen følges.
Forebyggende vedligeholdelsesbehandling med hormoncremer 2 gange ugentligt i op til et år kan foretages uden risiko for bivirkninger ved anvendelse af hormoncreme i grupperne 1-3.
Langvarig behandling med hormoncremer kan gøre huden tynd, og der kan opstå små fremtrædende kar og hudblødninger samt mindre bumser.
Hvis der opstår tvivl, så kontakt lægen eller sygeplejersken der, hvor du går til kontrol for din hudsygdom.
Når hudforandringerne er i ro, er det vigtigt, at behandlingen nedtrappes langsomt, fordi de ellers kan blusse op igen.
Hvis forandringerne blusser op under nedtrapningen, anbefales det at behandle dagligt igen. Genoptag behandlingsplanen, som lægen eller sygeplejersken har givet dig.
Nedtrapning kan foregå ved at forlænge tidsintervallet mellem behandlingerne, eller man kan trappe ned ved at smøre med en mildere hormoncreme.
Hvis du oplever, at dine hudsymptomer blusser op hver gang behandlingen er stoppet, kan man fortsætte med smøring 2 gange ugentligt i nogle måneder for at undgå tilbagefald. Dette skal aftales med lægen.
Mere information
Hormoncremer inddeles i styrker afhængigt af, hvilken type hormon præparatet indeholder.
Som hovedregel må du kun bruge præparater fra gruppe 1 omkring øjnene
Gruppe 1-2 anvendes til ansigt, under arme og bryster, i hudfolder og i skridtet
Gruppe 3 og gruppe 4 må anvendes til resten af kroppen
Gruppe 4 anvendes kun i særlige tilfælde. Undtagelser fra disse regler skal aftales med lægen
Gruppe 1 (svage hormoncremer)
Brentacort (creme og salve)
Fucidin - hydrocortison
Hydrocortison 1% (creme og salve)
Mildison lipid 1% (fedtcreme)
Gruppe 2 (middelstærke hormoncremer)
Locoid 0,1% (creme, fedtcreme, salve og kutanopløsning)
Pevisone (creme)
Gruppe 3 (stærke hormoncremer)
Betnovat (creme, salve og kutanopløsning)
Bettamousse
Daivobet (gel og salve)
Diproderm 0,05% (creme, salve og kutanopløsning)
Diprosalic (kutanopløsning og salve)
Elocom 0,1% (creme, salve og kutanopløsning)
Elocon 0,1% (creme, salve og kutanopløsning)
Fucicort (creme)
Ovison (creme)
Synalar 0,025% (creme, salve og gel)
Synalar med chinoform 0,025% (creme)
Gruppe 4 (ekstra stærke)
Clobex (shampoo)
Dermovat 0,05% (creme, salve og kutanopløsning)
Kontakt
Hud- og Kønssygdomme
Telefon
7846 1833
Tryk 1
For sekretær
Træffetid kl. 08.00-12.30
Hvis du vil ændre eller aflyse en aftale, skal du ringe til sekretæren eller benytte sikker mail.
Tryk 2
Hvis du er patient og har spørgsmål til vores sygeplejersker
Træffetid kl. 08.00-10.00
Tryk 4
For lægetelefonen (kun for patienter med forløb i Klinik for Hud- og Kønssygdomme)
Træffetid kl. 08.15-09.15
Gå direkte til
Direkte link til denne side: www.auh.dk/854524
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.