Ud over vand, sæbe, vind og vejr påvirkes huden ved kontakt med rengøringsmidler, olieprodukter, kemiske stoffer, kosmetiske produkter samt håndtering af madvarer og planter.

For at undgå huden bliver tør og svækket, skal du bruge en fugtighedscreme.

Hvis det yderste lag af huden er ødelagt, vil der ske en øget vandfordampning, og huden udtørrer yderelige.

Når huden er tør, vil der nemmere opstå revner, sår, kløe og eksem i huden.
Derfor vil skadelige stoffer og bakterier nemmere kunne trænge ind gennem huden, når den er tør.

I daglig tale bruges betegnelsen fugtighedscreme ofte om alle typer af cremer, selv om der er stor forskel.

Der findes mange fugtighedscremer med forskellige egenskaber og indhold af fedt. Som hovedregel er princippet: ”Jo tørrere hud – jo federe creme”.

Fugtighedscremer inddeles i 4 kategorier

1. Lotion indeholder ca. 13-15% fedt og kan på grund af det lave fedtindhold ikke anbefales til tør hud
2. Fugtighedscreme indeholder ca. 20-50% fedt
3. Fedtcreme indeholder ca. 50-80% fedt
4. Salve og fedtsalve indeholder ca. 100% fedt

Hvis du er i tvivl om, hvor fed cremen er, kan du tjekke varedeklarationen. Hvis der står aqua eller vand som det første ord, er størstedelen af cremen baseret på vand og indeholder dermed ikke tilstrækkeligt med fedt, hvis din hud er meget tør.

Spørg evt. hvor højt fedtindholdet er, der hvor du køber cremen.

Hvis hudens yderste lag ikke er intakt, er der større risiko for indtrængning af skadelige og allergifremkaldende stoffer. Den sårbare hud er derfor i større risiko for at udvikle allergi.
Parfumerede cremer eller cremer indeholdende essentielle olier bør derfor ikke anvendes.

Jo færre indholdsstoffer, der er i en creme, jo mindre er risikoen for at den indeholder stoffer, som kan irritere huden eller, som man kan være allergisk overfor.

Særligt allergifremkaldende er parfume og visse konserveringsmidler, som bør undgås, når du vælger creme.

Hvis et produkt er parfumeret, skal det fremgå af indholdsdeklarationen. Er der parfume i, kan det stå nævnt som: Parfume, aroma eller fragrance.

Der findes ca. 2500 forskellige duftstoffer, og ca. 100 af disse kan give allergi. 26 parfumestoffer er dog så allergifremkaldende, at der er lov om, at de skal deklareres med navn specifikt på indholdsdeklarationen, hvis de indgår i et produkt. Se evt. mere på www.astma-allergi.dk

Nogle duftstoffer er naturligt forekommende, og andre er syntetisk fremstillet.

Naturprodukter kan også indeholde parfumestoffer og/eller planteekstrakter, der kan give allergi.

Hvis du er i tvivl, om cremen er parfumeret, kan du dufte til den.

Konserveringsmidler tilsættes cremer for at øge holdbarheden af produktet, hvilket er godt.

Desværre kan nogle konserveringsmidler også være allergifremkaldende.

Parabener er meget anvendte konserveringsmidler i cremer. Parabener giver sjældent allergi.

Methylparaben og Ethylparaben angives af EU at være sikre at anvende.

De hyppigst allergifremkaldende konserveringsmidler i cremer nævnes her og bør undgås:

• MCI (Methylchloroisothiazolinone)
• MI (Methylisothiazolinone)
• Formaldehyd
• Formaldehyd frigørende stoffer som: Quarternium-15, diazolidinyl urea, imidazolidinyl urea, 2-Bromo-2-nitropropane-1,3-diol (bronopol), DMDM hydantoin.

På www.astma-allergi.dk kan du under fanen Kemilex søge på indholdsstoffer for at se, om de findes i et givent produkt.

Propylparaben og butylparaben frarådes til små børn, idet de er mistænkt for at kunne have hormonforstyrrende effekter.

Fugtighedscremer er med til at gøre huden mere blød og smidig.

Fugtighedscremer kan virke kølende, beroligende og kløestillende, når de smøres på huden.

Fugtighedscremer tilfører huden fedtstoffer og forhindre fordampning fra hudens overflade.

Brug en mængde, så cremen trænger ind, og huden føles let klæbrig, men ikke fedtet.

Hvis cremen er svær at smøre ud, kan den evt. opvarmes i håndfladerne før indsmøring.

I løbet af dagen kan det være generende at bruge en creme, der fedter. Derfor kan man evt. vælge to forskellige fugtighedscremer til brug i løbet af dagen.

Det er en fordel at have nogle faste rutiner, når du skal smøre din hud regelmæssigt med fugtighedscreme. Rutinerne kan hjælpe dig med at huske at blive smurt.

Sæbe virker udtørrende på huden.

Smør altid huden med creme efter bad, mens den stadig er varm og fugtig.

Tilstopning af hårsækkende kan give bumseligende forandringer, der også kaldes folikulitter.

Det er individuelt, hvilken fugtighedscreme, den enkelte synes om. Det er vigtigt at finde en fugtighedscreme, som man er glad for at bruge.

Til ansigtet kan der være behov for en mindre fed creme end til resten af kroppen, da den her kan virke for tillukkende.

På behårede områder kan der også være behov for en mindre fed creme, da cremen her kan være svær at fordele.

Afkøling af huden virker kløestillende.

Det kan derfor virke lindrende på kløen at smøre huden med fugtighedscreme, der har ligget køligt i køleskabet.

Om vinteren er luftfugtigheden lavere, og derfor kan der være brug for en federe creme. Kulde og blæst udtørrer huden.

Om sommeren vil det ofte føles mere behageligt med en fugtighedscreme med lavere fedtindhold. Ved sol og badning udtørres huden lettere, hvorfor der kan være behov for en federe creme.

Ved motion/sved kan det føles ubehageligt med en fed creme/salve, da huden kan virke for tillukket.

Spørg der, hvor du køber cremer, om de har et alternativ til din fede creme.

Ældre mennesker har generelt tendens til mere tør hud bl.a. på grund af en lavere produktion af fedt fra talgkirtlerne. De har derfor brug for fed fugtighedscreme.

Prikken og stikken i huden kan skyldes en allergisk reaktion. Vask cremen af.

Hvis huden er meget tør, og der er rifter/sår i den, kan cremen give prikkende, brændende og kløende fornemmelse i huden, uden der er tale om en allergisk reaktion.

Det er individuelt, hvordan en creme opleves på huden. Prøv en anden creme. Du kan køle cremen ned i køleskabet, inden du smører den på.

Vores erfaring er, at ofte vil behandlingen med creme prikke og stikke mindre i huden, når huden bliver mindre tør, efter de første par behandlinger.

Hvis cremen er i en krukke, kan du med fordel tage den op med noget rent, som eksempelvis en ren teske eller lignende. Herved undgår du, at cremen bliver forurenet af bakterier fra dine hænder.

Hvis du bruger creme fra en tube, så undgå at røre spidsen af tuben. Tryk i stedet for den mængde creme du skal bruge ud på en ren overflade, fx en ren tallerken eller ske.

Ved køb af større mængder fugtighedscreme kan det være en god idé at opbevare cremen i køleskabet på grund af cremens holdbarhed.

Til daglig brug kan du med en ren ske tage en mindre mængde creme over i en ren krukke, som du kan have stående ved stuetemperatur.

Cremens holdbarhed er skrevet på emballagen.

Du kan med fordel skrive dato på cremen, når du åbner den.

Hvor mange måneder en creme kan holde sig efter første åbning, er anvist med følgende mærke (billede af dåse):