Laserbehandling af Rhinophyma (Hud- og Kønssygdomme)
Gå direkte til
Laserbehandling af Rhinophyma (Hud- og Kønssygdomme)
Rhinophyma er en overvækst af talgkirtler på næsen, der hyppigst udvikles hos mænd og hænger sammen med sygdommen Rosacea.
Over tid sker der en forstørrelse af talgkirtlerne på næsen, og dette kan hos nogen blive meget udtalt (til det der populært kan betegnes som en ”svampetud”).
Medicinsk behandling har sjældent nogen god effekt på sygdommen, men man kan fjerne en del af det forstørrede væv med laserbehandling.
Vær opmærksom på
Oftest bliver resultatet pænt med en tydelig reduktion af det forstørrede kirtelvæv på næsen.
Der kan i sjældnere tilfælde opstå arvæv eller uregelmæssigheder i overfladen.
Næsen kan ende med at blive lidt lysere eller mørkere end den omgivende hud.
Laserbehandlingen kan ikke altid stoppe tendensen til, at der dannes forstørret kirtelvæv. Derfor kan der, efter nogen tid, igen udvikles fortykkelse af huden på næsen.
Du må ikke være gravid, når du skal laserbehandles
Forbered dig til behandlingen
Tag eventuelt 2 tabletter Paracetamol 500 mg 1 time før behandlingen for at reducere ubehag.
De kan købes i håndkøb på apoteket og i de fleste dagligvarebutikker.
Klorhexidinsalve kan købes i håndkøb på apoteket.
Klorhexidinsalve kan bruges til behandling eller som forebyggende behandling af infektioner.
Om behandlingen
Hele næsen behandles
Behandlingen af Rhinophyma foregår med lokalbedøvelse eller i fuld bedøvelse
I forbindelse med behandlingen gives ofte forebyggende behandling med antibiotika mod bakterier
Har du tendens til forkølelsessår, vil du ligeledes få tablet behandling mod herpes virus
Det forstørrede kirtelvæv på næsen fjernes først med en el-slynge og herefter gives CO2 laser
Huden bliver dækket af en salve og en sugende forbinding, som kan fjernes dagen efter
Når du kommer hjem
Sårene heler normalt i løbet af 2 til 3 uger
Tag Paracetamol, hvis du har smerter
Huden væsker meget de første dage, og du skal derfor løbende påføre salve, så det behandlede hudområde hele tiden er dækket af salve.
Huden må gerne vaskes med lunkent vand og mild sæbe, der efterfølgende skal skylles helt af.
Efterfølgende skal du smøre det behandlede område med salve igen.
Tegn på infektion er:
rødme
hævelse
ømhed
varme
lugt
tykt pus
feber
Får du mistanke om infektion, skal du henvende dig til egen læge eller vagtlægen.
Hvis du udsættes for sol inden da, øges risikoen for, at det behandlede område permanent bliver enten mørkere eller lysere end den omgivende hud.
Brug solcreme med høj faktor dagligt i sommer og forårsmånederne
Videre forløb
Du skal normalt komme til sårkontrol i hudafdelingen efter 1 uge
Kontakt
Hud- og Kønssygdomme
Telefon
7846 1833
Tryk 1
For sekretær
Træffetid kl. 08.00-12.30
Hvis du vil ændre eller aflyse en aftale, skal du ringe til sekretæren eller benytte sikker mail.
Tryk 2
Hvis du er patient og har spørgsmål til vores sygeplejersker
Træffetid kl. 08.00-10.00
Tryk 4
For lægetelefonen (kun for patienter med forløb i Klinik for Hud- og Kønssygdomme)
Træffetid kl. 08.15-09.15
Gå direkte til
Direkte link til denne side: www.auh.dk/899941
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.