PUVA-behandling er en kombinationsbehandling, hvor man smører huden med et præparat, der hedder Meladinine 0,1 %, der øger hudens lysfølsomhed og derefter bestråler området med UVA lys.
UVA er langbølgede ultraviolette stråler, der påvirker hudens dybere lag og er den del af sollyset, som gør os brune.
Meladinine tilhører en stofgruppe, der forekommer naturligt i forskellige planter bl.a. selleri og vild gulerod, men stoffet der her anvendes er lavet af kemiske forbindelser.
Påsmøring af Meladinine på huden med efterfølgende UVA-belysning vil svare til en langvarig solbadning, men giver ikke så let forbrænding
Vær opmærksom på
Du skal være omhyggelig med påsmøring.
Det er vigtigt, at der ikke kommer Meladinineopløsning på rask hud, og at opløsningen ikke kommer i kontakt med øjnene.
Skulle sidstnævnte ske, skyl da rigeligt med lunkent vand, og bær herefter solbriller resten af dagen (både uden- og indendørs).
Enhver længerevarende lysbehandling indebærer en risiko for udvikling af hudkræft.
Der er derfor sat en grænse på omkring 200 behandlinger. Risikoen er dog lille, og må opvejes med den bedring af hudlidelsen, som behandlingen kan give.
Der er tale om en fredelig form for hudkræft, som kan behandles tilfredsstillende og hvor risikoen for spredning til indre organer er yderst ringe.
Der er aldrig påvist fosterskader i forbindelse med Lokal PUVA behandling, men alligevel gives ikke behandling under graviditet eller ved ønske om graviditet
Forbered dig til behandlingen
Smør huden i de angrebne områder med et tyndt og jævnt lag Meladininopløsning en halv til en hel time før lysbehandlingen
Opløsningen skal påsmøres med samme tidsinterval før hver behandling
Dæk huden med tøj, handsker, strømper eller tørklæde/kasket, når opløsningen er blevet tør
Umiddelbart før lysbehandlingen, vaskes de smurte områder med vand og sæbe og tørres almindeligt
Medbring tørklæde/kasket, hvis hårbunden skal behandles
Det er vigtigt, at du før hver behandling fortæller om der efter sidste behandling kom en reaktion, der var stærkere end en svag rødme og varmefornemmelse i huden.
Hvis der kommer kraftig rødme, kløe og evt. blærer på det behandlede hudområde, bedes du underrette sygeplejersken i Lysafdelingen inden næste lysbehandling, således at lysdosis kan reduceres til et passende niveau.
Husk altid at oplyse, hvilken medicin du tager, også hvis du får ny medicin i behandlingsperioden, da dette i nogle tilfælde kan øge hudens lysfølsomhed og dermed give forbrænding.
Præparater med Salicylsyre fx Diprosalic og salicylvaseline - hæmmer lysets virkning og skal derfor bruges mindst 24 timer før.
Om behandlingen
Behandlingen gives til de områder af huden, der er påvirket af hudsygdommen
Behandlingen foregår i en kabine, hvor du sidder ned
Behandlingen gives for det meste 3 gange om ugen i ca. 2 - 3 måneder
Således, at du starter med få sekunder og kan slutte med ca. 15 minutter.
Når du kommer hjem
På dage, hvor du har fået lysbehandling, skal du efter behandlingen altid bære bomuldshandsker, strømper eller tørklæde/kasket, således at de behandlede områder er lysbeskyttet i 12 timer. Dette gælder især udendørs.
Handsker og strømper kan i behandlingsperioden lånes af Lysafdelingen.
Du kan først forvente begyndende effekt af behandlingen efter 4 ugers behandling
Huden kan blive udtørret i behandlingsperioden. Det anbefales derfor at pleje huden med fugtighedscreme - gerne morgen og aften.
Præparater der indeholder D-Vitamin/Calcipotriol f.eks. Daivobet, Xamiol og Enstilar skal bruges mindst 2 timer efter lysbehandling, da sollys nedbryder cremens virkning.
Videre forløb
Her vurderes om behandlingen har den ønskede effekt, og der tages stilling til eventuel fremtidig behandling.
Kontakt
Hud- og Kønssygdomme
Telefon
7846 1833
Tryk 1
For sekretær
Træffetid kl. 08.00-12.30
Hvis du vil ændre eller aflyse en aftale, skal du ringe til sekretæren eller benytte sikker mail.
Tryk 2
Hvis du er patient og har spørgsmål til vores sygeplejersker
Træffetid kl. 08.00-10.00
Tryk 4
For lægetelefonen (kun for patienter med forløb i Klinik for Hud- og Kønssygdomme)
Træffetid kl. 08.15-09.15
Gå direkte til
Direkte link til denne side: www.auh.dk/900813
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.