Laserbehandling af Nævus Comedonicus (Hud- og Kønssygdomme)
Gå direkte til
Laserbehandling af Nævus Comedonicus (Hud- og Kønssygdomme)
Nævus Comedonicus er en godartet hudlidelse, der viser sig som et akne lignende udslæt (comedoner).
Årsagen til Nævus Comedonicus er ukendt.
Vær opmærksom på
Du kan kun få behandling, hvis sygdommen er meget generende og sidder i ansigt, på hals, underarme og undtagelsesvis på dine ben
Det er muligt at fjerne nævus comedonicus med laser, men vi kan desværre ikke garantere at hele området kan fjernes, da der kan være dybere dele som det ikke er muligt at fjerne uden ardannelse.
Der er risiko for at Nævus comedonicus gendannes
Du må ikke være gravid, når du skal laserbehandles
Forbered dig til behandlingen
Det er meget vigtigt, at du konsekvent bruger solecreme med solfaktor 50+ mindst 1-2 måneder før laserbehandlingen begyndes.
Hvis du er solbrun eller har brugt selvbruner, vil det være nødvendigt at udskyde behandlingerne
Klorhexidinsalve kan købes i håndkøb på apoteket.
Klorhexidinsalve kan bruges til behandling eller som forebyggende behandling af infektioner.
Tag eventuelt 2 tabletter Paracetamol 500 mg 1 time før behandlingen for at reducere ubehag.
De kan købes i håndkøb på apoteket og i de fleste dagligvarebutikker.
Om behandlingen
Antallet af laserbehandlinger afhænger af størrelsen på elementet.
Behandlingen foregår i lokalbedøvelse
Laserbehandling udføres med en CO2 laser
Når du kommer hjem
Der kommer sår i det behandlede område, der normalt heler op efter 1-3 uger
Smør såret med klorhexidinsalve 3 gange dagligt indtil dine sår er helet
Tag Paracetamol, hvis du har smerter
Tegn på infektion er:
rødme
hævelse
ømhed
varme
lugt
tykt pus
feber
Får du mistanke om infektion, skal du henvende dig til egen læge eller vagtlægen.
Brug solcreme med en solfaktor 50+ i op til to år.
Vi anbefaler også, at du bruger englehud plaster på langs af arret i 3 måneder. Du skal skifte plastret 1-2 gange ugentligt eller efter behov.
Behandlingen med englehud plaster kan fortsættes eller dæk arret til med tøj, en solcreme faktor 50 og/eller englehud op til et år.
Plasteret vil blokere for ultraviolette stråler, som medvirker til solforbrænding af huden. Arret er ekstra sårbar for ultraviolette stråler, fordi det oftere har lysere pigmentering end resten af huden.
Englehud kan købes på apoteketer, sygepleje- og Matas butikker.
Kontakt
Hud- og Kønssygdomme
Telefon
7846 1833
Tryk 1
For sekretær
Træffetid kl. 08.00-12.30
Hvis du vil ændre eller aflyse en aftale, skal du ringe til sekretæren eller benytte sikker mail.
Tryk 2
Hvis du er patient og har spørgsmål til vores sygeplejersker
Træffetid kl. 08.00-10.00
Tryk 4
For lægetelefonen (kun for patienter med forløb i Klinik for Hud- og Kønssygdomme)
Træffetid kl. 08.15-09.15
Gå direkte til
Direkte link til denne side: www.auh.dk/883579
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.