Kompressionsbehandling af underbenet - forskellige typer (Hud- og Kønssygdomme)
Gå direkte til
Kompressionsbehandling af underbenet - forskellige typer (Hud- og Kønssygdomme)
Kompressionsbehandling er den vigtigste del af behandlingen både ved sår og væskeansamling (ødemer) i underbenet.
Du skal have anlagt kompression på benet for at:
Fjerne hævelsen i benet, så kredsløbet i benet forbedres
Forebygge, at hævelsen vender tilbage og giver permanente skader på huden så som:
Sår som ikke vil hele
Brunlig farveforandring i huden
Hård og arvævsagtig hud
Smerter i huden ved tryk og berøring
Hævelse som følge af nedsat aktivitet fx efter en operation
Overvægt eller graviditet, idet dette øger trykket på blodårene til bækken og ben
Åreknuder og/eller ødelagte veneklapper
Dårligt kredsløb på grund af åreforkalkning.
Kombination af dårlige vener og nedsat blodforsyning
Efter blodprop i benet
Hævelse af benet kan føre til nedsat ilttilførsel til huden med ubehag, smerter, eksem, sår og infektion
Kompression, elevation og venepumpeøvelser er med til at få hævelsen til at forsvinde
Vær opmærksom på
Gå til din egen læge, hvis du oplever vedvarende hævelse, tyngde, rødme og smerter i benene
der er infektion i huden eller dit sår
din hud har brug for smøring med medicinske cremer dagligt
Forbered dig til behandlingen
Medbring rummeligt fodtøj (evt. sandaler med velcrolukning), når du skal starte i kompressionsbehandling
Du kan købe såkaldte ”badeposer” til at sætte på benet med kompressionsbandage, hvis du gerne vil have et brusebad, mens du har kompressionsbandage på.
Poserne kan købes på nettet, apoteket eller i Matas-butikker. Spørg efter vandtæt beskyttelse til bandager.
Hvis din hud/dit sår kan tåle at komme i bad (dette aftales med din behandler), så kan du gå i bad, lige inden du skal have dine bandager skiftet. Slut altid badet med at skylle benene med rent vand.
Om behandlingen
Valget af kompressionstype afhænger af, hvilken form for kompression der er mest optimal for dig.
Denne bandage er den mest effektive kompressionsbandage til at afhjælpe hævelse, eksem og hele sår på underben.
Specielt for denne type bandage er, at den giver et vedvarende og tilpas tryk over flere dage ad gangen, så bandagerne kun skal omlægges 1-2 gange om ugen.
Er der behov for hyppigere behandling af din hud og eventuelle sår, kan man i denne periode anlægge kompressionsbind, som omlægges dagligt eller hver 2. dag.
Disse typer kompressionsbind kan vaskes og bruges flere gange, men har en begrænset holdbarhed.
Specielt for de uelastiske bind (kortstræksbind):
Bindet kan anlægges stramt uden at afklemme blodforsyningen.
Bindet kan have en tendens til at glide ned, især hvis benet har meget hævelse.
Der anlægges normalt to bind.
Specielt for de elastiske bind (langstrækningsbind)
Bindet virker ved at give et øget tryk på huden og massere lægmusklen - det lange stræk i bindet gør, at bindet har mindre tendens til at glide ned på benet.
Hvis du oplever smerter eller sovende fornemmelse kan bindet være anlagt for stramt og skal eventuelt omlægges. Kontakt hjemmesygeplejen eller egen læge.
Der anlægges normalt 1 bind på underbenet - se vejledning på anlæggelse af elastisk bandage.
Vask af elastiske og uelastiske bind
De elastiske bind skal vaskes ved behov
De uelastiske skal vaskes efter 2-3 omlægninger for at genskabe elasticiteten.
Bandagerne vaskes ved 60 grader og altid i en vaskepose.
Bandagerne må aldrig hænges til tørre, men skal tørre liggende på for eksempel et tørrestativ eller ovenpå et rent håndklæde på gulv med gulvvarme.
En behandlerstrømpe er et kompressionssystem med 2 strømper, der lægges ovenpå hinanden:
en glat inderstrømpe, der er nem at få på over en evt. sårforbinding, da trykket i strømpen kun er på 10-20 mmHg.
en yderstrømpe, der glider nemt på over inderstrømpen.
de 2 strømper yder tilsammen et kompressionstryk på 30-40 mmHg.
yderstrømpen kan ved behov aftages til natten og sættes på om morgenen.
Holdbarhed og vask af behandlerstrømper:
Behandlerstrømper findes i forskellige kvaliteter og kan også bruges enkeltvis.
Strømperne har typisk en holdbarhed fra 3 – 6 måneder.
Behandlerstrømperne kan vaskes ved 60 grader og lægges til tørre på for eksempel et tørrestativ eller ovenpå et rent håndklæde på et gulv med gulvvarme.
Kompressionsstrømper er et personligt hjælpemiddel, som også kaldes kropsbårne hjælpemidler og bevilges efter Servicelovens § 112.
Sammen med en læge ansøges din hjemkommune om bevilling til kompressionsstrømper.
Der findes hjælpemiddel til at tage kompressionsstrømpen på og af.
Når bevillingen er givet, modtager du et brev eller besked via e-boks fra kommunen med besked om, hvor du skal henvende dig for at få taget mål til strømperne. Du er berettiget til 2 par strømper om året.
Du skal selv sørge for at få nye kompressionsstrømper en gang om året via hjemkommunen.
Huden kan på grund af friktion, blive beskadiget når kompressionsstrømpen tages af og på.
Hvis du vil starte med kompressionsstømper og din hud stadig er sart, kan du beskytte huden med en inderstrømpe (liner) under kompressionsstrømpen. De kan købes efter mål i diverse bandagist/sygeplejeforretninger
Når du kommer hjem
Anvende kompression, tabe dig i vægt, hæve dine ben og lave venepumpeøvelser
Brug kompressionsstrømperne dagligt i alle vågne timer.
Tal med din egen læge omkring eventuelt vægttab.
Hæve dine ben:
Placér dine ben på en skammel når du sidder - gerne højere end hoften hvis muligt.
Hæv fodenden, når du ligger. Sæt eventuelt klodser under benene i fodenden af sengen, hvis du ikke har elevationsseng.
Sov gerne med kompressionsstrømperne på, hvis lægen/sygeplejersken har vurderet, at du kan.
Bevæg dig: Det forbedrer blodcirkulationen og modvirker hævelse.
Brug venepumpen ved at bevæge muskler i fødder og ben:
Bevæg tæerne og bevæg foden op og ned i det omfang, det lader sig gøre (venepumpeøvelser)
Hvis du vil ændre eller aflyse en aftale, skal du ringe til sekretæren eller benytte sikker mail.
Tryk 2
Hvis du er patient og har spørgsmål til vores sygeplejersker
Træffetid kl. 08.00-10.00
Tryk 4
For lægetelefonen (kun for patienter med forløb i Klinik for Hud- og Kønssygdomme)
Træffetid kl. 08.15-09.15
Gå direkte til
Direkte link til denne side: www.auh.dk/963288
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.