Hårbundsbehandling med hormonpræparat (Hud- og Kønssygdomme)
Gå direkte til
Hårbundsbehandling med hormonpræparat (Hud- og Kønssygdomme)
Det aktive stof i hormoncremer er binyrebarkhormon, som er rørt op i creme, salve, gel eller et flydende produkt (liniment).
Hormoncremer helbreder i reglen ikke din hudsygdom, men behandler symptomerne.
Vær opmærksom på
Alt afhængig af, hvor stort et område, der skal behandles, kan det være svært at udføre behandlingen selv.
Hvis hele hårbunden skal behandles, oplever de fleste, at de er afhængige af hjælp til behandlingen.
Hormoncremer virker ved at hæmme den sygdomsaktivitet, der er i huden ved udslæt/eksem på huden.
Ved psoriasis hæmmer hormoncremer både sygdomsaktiviteten i huden og den forøgede hudcelledeling.
Cremer bruges oftest til udslæt/eksem på huden samt til væskende hudområder, da cremer er blandbar med vand og dermed bedre optages af den væskende hud.
Salver bruges oftest til meget tør og skællende udslæt/eksem på huden, da denne har den højeste fedtprocent.
Gel eller et flydende produkt (liniment) bruges som regel til udslæt/eksem på huden i hårbunden, da den er lettere at fordele i hovedbunden og ikke fedter.
Om behandlingen
Red håret godt igennem med en almindelig kam
Fjern løse skæl med tættekam, hvis du har mange løse skæl
Beskyt dit tøj med et håndklæde eller lignende over skuldrene
Fortsæt med at lave nye skilninger med ca. 1 cm mellemrum og smør cremen ned i alle skilninger.
Undlad at redde håret efter behandlingen, da du derved trækker cremen ud i håret
Brug handsker eller vask hænder efter behandlingen for at beskytte dine hænder mod cremen
Videre forløb
Håret vaskes efter behov
Brug en mild uparfumeret shampoo
Hvis du bruger hormoncreme
Når hårbunden behandles med hormon-CREMER, vaskes håret på almindelig vis
Hvis du bruger hormonsalve
Når hårbunden behandles med hormon-SALVE gnides shampooen ind i håret, før håret gøres vådt.
Tilføj shampoo og gnid i håret, indtil det skummer. Hvis håret gøres vådt før shampooen kommer i, kan salven ikke vaskes ud. I så fald skal du skylle håret så godt du kan, lad håret tørre og prøve igen.
Når udslættet/eksemen er i ro, er det vigtigt, at behandlingen nedtrappes langsomt, fordi udslættet ellers kan blusse op igen.
Hvis det blusser op under nedtrapningen, anbefales det at behandle dagligt igen. Følg behandlingsplanen som lægen eller sygeplejersken giver dig.
Nedtrapning kan foregå ved at gå over til et mildere præparat eller ved at forlænge tidsintervallet mellem behandlingerne.
Hvis du oplever at dine hudsymptomer blusser op hver gang behandlingen er stoppet, kan man fortsætte med behandlingen 2 gange ugentligt i nogle måneder for at forebygge tilbagefald. Dette aftales med lægen.
Hvis der opstår tvivl, så kontakt lægen eller sygeplejersken der, hvor du går til kontrol for din hudsygdom.
Mere information
Hormoncremer inddeles i styrker afhængigt af, hvilken type hormon præparatet indeholder.
Som hovedregel må du kun bruge præparater fra gruppe 1 omkring øjnene
Gruppe 1-2 anvendes til ansigt, under arme og bryster, i hudfolder og i skridtet
Gruppe 3 og gruppe 4 må anvendes til resten af kroppen
Gruppe 4 anvendes kun i særlige tilfælde. Undtagelser fra disse regler skal aftales med lægen
Gruppe 1 (svage hormoncremer)
Brentacort (creme og salve)
Fucidin - hydrocortison
Hydrocortison 1% (creme og salve)
Mildison lipid 1% (fedtcreme)
Gruppe 2 (middelstærke hormoncremer)
Locoid 0,1% (creme, fedtcreme, salve og kutanopløsning)
Pevisone (creme)
Gruppe 3 (stærke hormoncremer)
Betnovat (creme, salve og kutanopløsning)
Bettamousse
Daivobet (gel og salve)
Diproderm 0,05% (creme, salve og kutanopløsning)
Diprosalic (kutanopløsning og salve)
Elocom 0,1% (creme, salve og kutanopløsning)
Elocon 0,1% (creme, salve og kutanopløsning)
Fucicort (creme)
Ovison (creme)
Synalar 0,025% (creme, salve og gel)
Synalar med chinoform 0,025% (creme)
Gruppe 4 (ekstra stærke)
Clobex (shampoo)
Dermovat 0,05% (creme, salve og kutanopløsning)
Kontakt
Hud- og Kønssygdomme
Telefon
7846 1833
Tryk 1
For sekretær
Træffetid kl. 08.00-12.30
Hvis du vil ændre eller aflyse en aftale, skal du ringe til sekretæren eller benytte sikker mail.
Tryk 2
Hvis du er patient og har spørgsmål til vores sygeplejersker
Træffetid kl. 08.00-10.00
Tryk 4
For lægetelefonen (kun for patienter med forløb i Klinik for Hud- og Kønssygdomme)
Træffetid kl. 08.15-09.15
Gå direkte til
Direkte link til denne side: www.auh.dk/853741
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.