Du mærker ikke, at blodet ledes ud og herefter tilbage.

Det er lægerne på Hudafdelingen, der afgør, hvor ofte behandlingen skal udføres.

Der er indlagt 45 minutters pause, hvor du kan spise din frokost.

For at kunne gennemføre fotoferesebehandlingen, skal man have adgang til 2 blodårer.

Den ene skal bruges til at lede blodet ud af kroppen, og den anden skal bruges til at lede blodet tilbage.

Dette foregår typisk ved, at du får lagt et ganske tyndt plastikrør ind i en stor åre i albuebøjningen.

Plastikrøret kaldes et venflon.

• Blodet føres via plastikrøret ud i nogle plastikslanger og hen til en maskine, der kaldes en centrifuge.

• Centrifugen kan adskille de hvide blodlegemer fra resten af blodet.

  Man tilfører de adskilte hvide blodlegemer et stof (8-Methoxy-psoralen), der gør de hvide blodlegemer følsomme over for lys.

• Herefter stråler man på de hvide blodlegemer med UVA lys, hvorved de går til grunde.

• Herefter føres blodet tilbage i kroppen.

• Sygeplejersken vil fortælle dig, hvad du skal være opmærksom på undervejs.

• Sædvanligvis forløber fotoferese uden komplikationer og du mærker ikke, at blodet ledes ud og herefter tilbage.

• I få tilfælde kan man få forbigående kvalme, hovedpine og feber.

• Mærker du nogen forandring i din tilstand, er det vigtigt at du giver sygeplejersken besked. 

• Under hele behandlingen observerer sygeplejersken dit blodtryk og din puls.

Fotoferese er en behandling hvor man bestråler de hvide blodlegemer uden for kroppen.

Ved fotoferese tapper man 200-400 milliliter blod fra blodbanen. Udenfor kroppen tilsættes et stof (8-methoxy-psoralen), der gør de hvide blodlegemer følsomme overfor lys.

Man stråler herefter på de hvide blodlegemer med UVA lys, hvorved de går til grunde. Herefter føres blodet tilbage i kroppen.