Anlæggelse af PICC-line kateter (Hud- og Kønssygdomme)
Gå direkte til
Anlæggelse af PICC-line kateter (Hud- og Kønssygdomme)
Et PICC-line kateter (Periphally Inserted Central Catheter) er en ca. 50 cm lang tynd plastikslange (kateter), der føres ind i en blodåre i overarmen ved hjælp af ultralyd, indtil spidsen af kateteret er placeret i et stort blodkar nær hjertet.
Et PICC-line er en længerevarende adgang til blodbanen i forhold til det, som mange kender som et drop eller et venflon.
Man slipper derved for det ubehag, der kan opstå ved gentagne anlæggelser af drop.
PICC-line kateteret bruges til at give medicin, væske og blod direkte ind i blodåren.
I særlige tilfælde kan der udtages blodprøver fra katetret.
Vær opmærksom på
Det kan anlægges som alternativ til et drop i armen, hvis det er svært at finde en blodåre og som alternativ til andre centrale venekatetre.
En del af kateteret er placeret på armen oven på huden
Kateteret kan ligge i ca. 8 måneder
Forbered dig til anlæggelsen
Begge arme og armhuler vaskes omhyggeligt med sæbe for at forebygge infektioner forårsaget af dine egne hudbakterier.
Du må ikke brug cremer efterfølgende, da det kan gøre det sværet at sætte forbinding fast over kateteret.
Du skal ikke faste, og du må tage din vanlige medicin
Om anlæggelsen
Du får udleveret patienttøj
Under anlæggelsen ligger du med armen hvilende ud til siden
Sygeplejersken ultralydscanner din overarm for at finde en egnet blodåre
Dette gøres for at sikre størst mulig beskyttelse mod infektion.
Selve indgrebet tager ca. 30 minutter - men vær indstillet på at hele proceduren varer ca. 1 time
Placeringen kontrolleres ved røntgengennemlysning af din brystkasse - kateteret er herefter klar til brug
Efter anlæggelsen
Indstiksstedet skal altid være dækket af en steril forbinding og skal skiftes minimum hver 7. dag, samt hvis den er fugtig, løs eller beskidt.
Du må gerne tage brusebad (ikke karbad), men forbindingen over PICC-line kateteret skal hver gang omhyggeligt beskyttes med en vandtæt forbinding fx med et stykke tilklippet plasticpose, der fikseres med englehud.
Plejepersonalet hjælper med dette.
Der kan opstå infektion omkring eller igennem katetret.
Plejepersonalet observerer derfor dagligt for infektionstegn, men vær også selv opmærksom, hvis du oplever følgende symptomer:
Rødme
varme
hævelse
sivning af væske eller pus fra indstiksstedet
feber
Direkte træk på katetret skal undgås, da det kan medføre, at det forskubber sig.
Videre forløb
Du skal ligge ned, mens kateteret forsigtigt trækkes ud. Det er ikke forbundet med smerter.
Kateteret efterlader et lille hul i huden, som dækkes med sterilt plaster. Efter ca. 1 døgn har hullet lukket sig og plasteret kan fjernes.
Kontakt
Hud- og Kønssygdomme
Telefon
7846 1833
Tryk 1
For sekretær
Træffetid kl. 08.00-12.30
Hvis du vil ændre eller aflyse en aftale, skal du ringe til sekretæren eller benytte sikker mail.
Tryk 2
Hvis du er patient og har spørgsmål til vores sygeplejersker
Træffetid kl. 08.00-10.00
Tryk 4
For lægetelefonen (kun for patienter med forløb i Klinik for Hud- og Kønssygdomme)
Træffetid kl. 08.15-09.15
Sengeafsnittet for Hud- og Kønssygdomme
Tlf. 7846 1911 (Sekretær)
Tlf. 7846 1913 (Sygeplejerske)
Gå direkte til
Direkte link til denne side: www.auh.dk/904858
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.