Personalet på Medicinsk Sengeafsnit vil gerne byde dig velkommen.
På Medicinsk Sengeafsnit undersøger, behandler og plejer vi patienter med medicinske sygdomme. Medicinsk Sengeafsnit har specialefunktion for patienter med diabetes, knogleskørhed og andre hormonsygdomme.
Dit forløb hos os
Når du bliver indlagt på Medicinsk Sengeafsnit bliver du tilknyttet et tværfagligt team, team 1 eller team 2.
Hvert team består af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, læger, sekretærer, fysioterapeuter og ergoterapeuter. Du kan også opleve at møde elever og studerende fra førnævnte faggrupper.
På hverdage mellem 8.50-09.20 afholder teamet planlægningskonference om patienterne for at sikre det bedste forløb for dig.
Vi lægger stor vægt på at inddrage dig og dine pårørende i planlægningen af indlæggelses- og udskrivelsesforløbet.
Det er vigtigt, at du tager medansvar for din behandling. Det kan du gøre ved at fortælle, spørge og sige til, hvis der er noget, der undrer dig. Det kan fx være, hvis du får udleveret en anden medicin, end den du plejer, eller hvis der er noget andet, der er anderledes.
Skemaet nedenfor skitserer døgnrytmen på Medicinsk Sengeafsnit og er i ca. tider:
Morgen
Kl. 06.00 Medicingivning hos relevante patienter
Kl. 07.00 Vagtskifte. Dagvagterne møder op og forbereder sig til vagten
Kl. 07.15 Måling af blodtryk, puls mv.
Blodprøve, morgenmad, omdeling af medicin
Formiddag/frokost
Kl. 11.45 Frokost, omdeling af medicin
Kl. 12.30 Middagshvil
Eftermiddag/aften
Kl. 14.00 Mellemmåltid, herunder kolde og varme drikke
Kl. 15.00 Vagtskifte. Aftenvagterne møder op og forbereder sig til
vagten
Kl. 16-18 Måling af blodtryk, puls mv.
Kl. 17.30 Aftensmad
Omdeling af medicin
Kl. 19.30 Mellemmåltid, inkl. kolde og varme drikke
Kl. 21.00 Der gøres klar til natten
Kl. 23.00 Vagtskifte. Nattevagterne møder op og forbereder sig til
vagten.
Patienter tilses efter behov og mindst hver 3. time.
På hverdage er der stuegang mellem 9.20-14.00.
I weekenden minimerer vi stuegangen til at omhandle de akutte behov hos patienter. Der er begrænsede ressourcer til samtaler med pårørende.
De fysiske rammer
Vi tager individuelle hensyn ved placering på sengestuer.
Opholdsrummene kan frit benyttes af dig og dine pårørende
Når du er på sengestuen, er det lettest at kontakte os ved at trække en enkelt gang i den røde klokkesnor over sengen. På den måde får du fat i netop det plejepersonale, som er tilknyttet din stue og plejegruppe.
Pårørende
Vi anbefaler, at du udnævner en primær kontaktperson blandt dine pårørende, som vi kan kontakte, hvis der er en ændring i din tilstand, eller med andre informationer.
Vi anbefaler ligeledes, at det er denne primære kontaktperson, der kontakter os og giver informationer videre til dine andre pårørende.
Hvis du ikke ønsker, at vi inddrager dine pårørende, respekterer vi selvfølgelig dette. Vi har tavshedspligt, og vi udtaler os kun til pårørende, hvis du har givet os tilladelse.
Vi anbefaler, at du inviterer dine pårørende med til stuegang eller lægesamtale, især når der skal gives svar på undersøgelser, og der skal aftales en behandlingsplan.
Der er fri besøgstid, men der er ofte individuelle hensyn, som betyder, at vi indimellem bliver nødt til at begrænse besøgstiden og antallet af besøgende.
Du kan som pårørende blive bedt om at forlade stuen, hvis plejen eller behandlingen på stuen kræver det. Især kan formiddagene være optaget af undersøgelser, personlig pleje og træning ved vores terapeuter.
Af hensyn til de øvrige patienter på afdelingen, har vi ikke besøgende efter kl. 22.00.
Vær opmærksom på
Medicinsk sengeafsnit påtager sig ikke ansvar for ejendele og værdigenstande. Vi kan desværre ikke holde ubudne gæste ude.
Vi anbefaler, at du lader smykker og andre værdigenstande blive hjemme, eller giver dine pårørende dine værdigenstande med hjem til opbevaring.
På nogle af stuerne skal du bruge høretelefoner for at kunne se tv eller høre radio.
Du kan tage høretelefoner med hjemmefra.
Når du skal hjem
I arbejdsarket "Jeg forbereder mig på at blive udskrevet" kan du nedfælde de overvejelser, tanker og spørgsmål, der kan opstå i forbindelse med din udskrivelse.
I dette brev er dit indlæggelsesforløb og behandling beskrevet samt hvilke aftaler og forholdsregler, der gælder specifikt for dig efter udskrivelsen.
Mere information
Vi kan kontaktes på tlf. 78 45 54 50.
Vi håber, at du vil udfylde det og sende det retur, da det giver os bedre mulighed for at udvikle og forbedre os.
Vær opmærksom på, at almindelig mail ikke er egnet til fortrolige oplysninger.
Gå direkte til
Direkte link til denne side: www.auh.dk/854251
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.