En Synachten-test bruges til at vurdere, om dine binyrer producerer nok kortisol. Kortisol er et hormon, der produceres i binyrebarken, hvorfor det kaldes binyrebarkhormon. Kortisol er et af kroppens stresshormoner.
Sådan en undersøgelse kan være relevant, hvis der er mistanke om:
- Nedsat hypofysefunktion og derfor nedsat binyrebarkfunktion
- Ved Morbus Addison, hvor der er nedsat binyrebarkfunktion
- Nedsat produktion af kortisol efter længere tids behandling med præparater, der indeholder binyrebarkhormon
- Nedsat produktion efter operation på grund af for meget produktion af kortisol