Binyrerne er hormonproducerende kirtler, som producerer flere typer af hormoner.
I binyremarven produceres hormonerne adrenalin og noradrenalin. Det er stresshormoner, som blandt andet er med til at regulere vores puls og blodtryk.
Ved hjælp af en blodprøve kaldet ”metanefriner” kan man måle mængden af adrenalin og noradrenalin.
Udskillelsen af disse stresshormoner svinger i løbet af dagen afhængig af vores gøremål og sindstilstand. Derfor bestemmes hormonniveauet bedst, når kroppen er afslappet og ikke i beredskab, dvs. hvor mængden af stresshormoner forventes at være lav.