En knogleskanning, som også kaldes DXA-skanning, er en helt særlig røntenundersøgelse, hvor man kan måle kalkindholdet i knoglerne og dermed knoglernes styrke.
Undersøgelsen er med til at danne basis for rådgivning om forebyggelse og behandling.
På undersøgelsesdagen
Du må spise og drikke, som du plejer, forud for undersøgelsen
Undgå tøj med metalknapper, spænder, lynlås, smykker og andre metalgenstande, når du skal skannes
Tag ikke kalktabletter og Kaleorid om morgenen på undersøgelsesdagen - tag gerne anden medicin
Om undersøgelsen
Når du skal skannes, ligger du på et fladt leje med benene på en speciel pude, som du kan se på billedet nedenfor.
I de fleste tilfælde foretages der skanning af rygsøjle og hofte. Ved enkelte sygdomme er det dog nødvendigt, at hele kroppen skannes. Skal hele kroppen skannes, er det nødvendigt, at du kun har undertøj på under undersøgelsen.
I nogle tilfælde vil hele rygsøjlen blive undersøgt for sammenfald. Denne undersøgelse (VFA) foregår også i rygleje.
En helkropsskanning tager ca. 30 minutter i alt
Skanning af ryg og hofte tager i alt ca. 15 minutter (med af- og påklædning og lejring i skanneren)
Der er intet ubehag forbundet med undersøgelsen
Risici og bivirkninger
En knogleskanning kan derfor gentages mange gange uden risiko.
Efter undersøgelsen
Du vil få svar på knogleskanningen af den læge eller afdeling, der har bestilt den.
Kontakt
Klinik for Knogleskørhed - Hormon- og Knoglesygdomme
Telefon
78 45 54 75
Åbningstider/træffetider
Klinikken har åbent fra kl. 07.30-15.00.
Sekretæren træffes bedst på telefonen mellem kl. 8.00 - 12.00
Med sikker mail sender du via e-boks, og dine oplysninger er dermed beskyttede.
Gå direkte til
Direkte link til denne side: www.auh.dk/876199
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.