De fleste patienter har ofte kun let forhøjet kalkindhold i blodet.

Derfor har de ingen eller kun meget få og lette symptomer.

Ved meget forhøjet kalkindhold er symptomerne også tilsvarende kraftigere.

Symptomer er mest udtalt hos ældre.

De svage symptomer opfattes af mange ældre som helt almindelige aldersforandringer. Det kan fx være tale om træthed, koncentrationsbesvær og hukommelsessvigt. Desuden er der ofte lette muskelsymptomer med øget trætbarhed og nedsat muskelkraft, især i benene. 

I sjældne tilfælde kan man lide af depression, irritabilitet, følelsesmæssig uligevægt og søvnbesvær.

Er kalkindholdet stærkt øget, kan man opleve symptomer som forvirring (konfusion), og man kan få vrangforestillinger og hallucinationer. 

I meget svære tilfælde kan man blive tiltagende sløv blandt andet på grund af væskeunderskud.

Symptomer fra nyrene kan være øget vandladning og tørst.

Hvis kalkindholdet i blodet er meget højt, kan du komme i væskeunderskud på grund af stor vandladning.

Symptomer fra mave og tarm kan være fordøjelsesbesvær med sure opstød og halsbrand, da der dannes for meget mavesyre, mavesmerter og forstoppelse.

I Danmark behandles omkring 1000 personer hvert år for sygdommen.

Sygdommen forekommer sjældent hos børn og unge. Kvinder får sygdommen oftere end mænd, især efter overgangsalderen.

Vi har almindeligvis 4 biskjoldbruskkirtler, som ligger på forsiden af halsen lige bag ved skjoldbruskkirtlen.

Disse kirtler er meget små (de vejer ca. 30-40 milligram hver).

Biskjoldbruskkirtlernes funktion er at opretholde et normalt kalkindhold i blodet. De har intet med skjoldbruskkirtlen at gøre, da den sørger for at regulere kroppens samlede stofskifte.

Ved denne sygdom danner en eller flere af biskjoldbruskkirtlerne for meget biskjoldbruskkirtelhormon (parathyroideahormon og hermed forkortelsen PTH). Dette gør, at blodets kalkindhold bliver for højt.

I ca. 90% af tilfældene skyldes sygdommen en godartet knude i kun en af de fire biskjoldbruskkirtler.

I ca. 10% af tilfældene er der tale om en godartet forstørrelse af flere biskjoldbruskkirtler.

I yderst sjældne tilfælde er der tale om udvikling af kræft i en af biskjoldbruskkirtlerne.

Det er vigtigt af finde årsagen til sygdommen, da den kan helbredes, hvorved den øgede risiko for følgesygdomme nedsættes.

Hos ca. 10% kan sygdommen dog forklares ud fra arvelige forhold. Hvis der er mistanke om, at du skulle have en af de sjældne arvelige former, vil du få yderligere information herom.

Undersøgelserne skal sikre, at du virkelig har sygdommen, samt vurdere, hvor fremskreden den er, og om der er komplikationer som bl.a. nyresten og/eller knogleskørhed.

Undersøgelsesprogrammet omfatter følgende...

• Blod- og urinprøver.
• CT-skanning af nyrerne for nyresten/forkalkninger.
• Knogleskanning (DXA-skanning) af ryg, hofte og underarm for at se, om du har knogleskørhed.

I nogle tilfælde vil vi endvidere foreslå at du får foretaget supplerende undersøgelser i form af:

• Røntgenundersøgelse af rygsøjlen for knoglebrud (knogleskørhed). Af og til kan denne undersøgelse foretages sammen med knogleskanningen.
• CT-skanning af nyrerne for nyresten/forkalkninger.
• Genanalyse (en ekstra blodprøve) for at udelukke arvelige sygdomme.

Samtidig prøver vi at klarlægge, hvilke af dine 4 biskjoldbruskkirtler, der er syge ved:

• Isotopskanning af biskjoldbruskkirtlerne. Dette gøres ved hjælp at et radioaktivt sporstof
• Ultralydsskanning af biskjoldbruskkirtlerne.

Ved denne samtale vil resultaterne blive gennemgået, og du vil få mulighed for at stille yderligere spørgsmål og tage stilling til, om du ønsker behandling.

Ved samtalen vil der ofte deltage både en medicinsk og kirurgisk læge.

Din sygdom kan kun behandles med en operation, hvor det syge biskjoldbruskkirtelvæv fjernes.

Formålet med operationen er at opnå et normalt kalkindhold i blodet.

Du vil opleve, at symptomer, der skyldes det forhøjede kalkindhold, herefter vil forsvinde. Samtidig vil din risiko for følgesygdomme som fx knoglebrud og nyresten mindskes.

• Betydeligt forhøjet kalkindhold i blodet
• Alder under 50 år
• Knogleskørhed
• Nedsat nyrefunktion, episoder med nyresten eller stor udskillelse af kalk med urinen
• Ønske om at få behandlet sin sygdom

Du skal gerne drikke mindst 2 liter under normale forhold og 3-4 liter, hvis du sveder meget eller opholder dig i varmt klima.

Der er visse former for medicin, du kun bør anvende efter særlig aftale med lægen.

Følgende medicin kan øge kalkindholdet i blodet yderligere:

• Litiumpræparater, der bruges mod bipolar sygdom, fx Litarex.
• Visse former for vanddrivende eller blodtryksnedsættende medicin.
• Hjertets følsomhed for hjertemedicinen Digoxin er øget ved forhøjet kalkindhold i blodet.