Biskjoldbruskkirtlerne er de kirtler, der bliver påvirket af MEN 1 først og hyppigst.

Vi har normalt fire kirtler, der sidder bag skjoldbruskkirtlen, som ligger på forsiden af halsen.

Biskjoldbruskkirtlerne producerer biskjoldbruskkirtel-hormon (PTH), der er vigtigt for, at vi kan opretholde en normal balance af kalk i kroppen.

Ved MEN1 opstår der små svulster i bl.a. biskjoldbruskkirtlerne, som gør, at disse bliver overaktive, hvilket fører til øgede mængder biskjoldbruskkirtel-hormon i blodet (hyperparathyroidisme). Koncentrationen af kalk i blodet stiger dermed op over det normale niveau (hyperkalkæmi).

Symptomerne på for høj koncentration af kalk i blodet kan være:

• træthed
• hukommelsesbesvær
• depression
• muskelsvækkelse
• forstoppelse

Hvis du ikke får behandlet det forhøjede indhold af kalk i blodet, vil du udskille en øget mængde kalk i din urin, hvilket kan føre til, at du danner nyresten og udvikler knogleskørhed.

Bugspytkirtlen sidder bagved mavesækken og har 2 hovedfunktioner:

1. at producere fordøjelsesenzymer
2. at producere forskellige hormoner 
   Disse hormoner er fx:
   • Insulin, der bl.a. sænker sukkerkoncentrationen i blodet
   • Glucagon, der hæver sukkerkoncentrationen i blodet
   • Vasoaktiv intestinal peptid (VIP), der aktiverer tarmens
     udskillelse af vand
   • Gastrin, der aktiverer mavesækken til at producere mavesyre, så føden kan fordøjes

Ved MEN1 kan der udvikles svulster, som producerer for meget af disse hormoner.

Derved kan du få symptomer som fx:

• svingende sukkerkoncentration i blodet
• svær diarré eller mavesår på grund af høj koncentration af mavesyre

Det kan være svært at lokalisere disse små svulster.

Hypofysen er en lille kirtel, der sidder på undersiden af hjernen. Den producerer mange vigtige hormoner, der regulerer kroppens basale funktioner.

Disse hormoner er fx:

• Prolaktin, der kontrollerer produktionen af brystmælk og påvirker
  evnen til at blive gravid
• Væksthormon, der regulerer kroppens vækst
• Adrenokortikotropthormon (ACTH), som bl.a. stimulerer binyrerne til at producere stresshormonet kortisol

Ved MEN1 kan der udvikles en overproduktion af hypofysehormoner.

Det hyppigst forekommende symptom skyldes en overproduktion af prolaktin (prolaktinom). Høj koncentration af prolaktin fører til dannelse af brystmælk og kan nedsætte kvinders evne til at blive gravid.

Øget produktion af væksthormon medfører øget knoglevækst og grove træk.

I sjældne tilfælde udvikles svulster i hypofysen, der udskiller store mængder ACTH, hvilket stimulerer binyrebarken til at overproducere binyrebarkhormon.

For meget binyrebarkhormon kan medfører en række gener som muskelsvækkelse, tynd hud, sukkersyge og afkalkning af knoglerne.

Godartede svulster spredes ikke til andre dele af kroppen. Ondartede svulster (kræftsvulster) kan spredes til andre dele af kroppen.

Svulster ved MEN1 er sædvanligvis godartede, men de kan forstyrre den normale hormonbalance eller trykke på det omkringliggende væv, fx kan svulster i hypofysen trykke på det normale væv i hypofysen eller den overliggende synsnerve.

Hos ca. 1/3 af personer med MEN1 udvikles godartede fedtknuder under huden. Disse er ufarlige og kan operativt fjernes, hvis de er kosmetisk generende.

De oftest meget små svulster i bugspytkirtlen er almindeligvis godartede.

Med tiden udvikler op mod halvdelen af personer med MEN1 en særlig type kræftsvulst (carcinoid svulst). En carcinoid svulst er en meget langsomt voksende svulst lokaliseret i brysthulen eller mavetarmkanalen.

Der kan være stor variation i sværhedsgraden af din sygdom og dine symptomer. 

Nogle få personer udvikler aldrig symptomer på sygdommen, selv om de bærer arveanlægget.

Andre får milde symptomer eller får først symptomer sent i livet.

Der kan også være forskel på, hvilke forstyrrelser i hormonproduktionen forskellige personer udvikler. En med MEN1 kan fx udvikle let hyperparathyroidisme i 50 års alderen, mens et andet medlem i samme familie kan udvikle svulster i såvel biskjoldbruskkirtel, bugspytkirtel som i hypofysen som 18-årig.

Kroppen består af millioner af celler, der hver indeholder et komplet sæt af gener.

Der findes tusindvis af gener, som indeholder information, der kontrollerer kroppens funktioner.

Gener er lokaliseret på en trådlignende struktur, der kaldes kromosomer. Mennesket har normalt 46 kromosomer eller 23 par. For hvert kromosompar, har man arvet det ene kromosom fra sin mor og det andet fra sin far.

Der kan opstå en forandring (mutation) i den ene kopi af et gen, hvorved genet ophører med at fungere normalt. Forandringen kan medføre sygdom.

MEN1 nedarves dominant. Det betyder, at en person, der er disponeret, har én normal og én forandret (muteret) kopi af genet.

Den forandrede kopi af genet dominerer over den normale kopi, hvilket medfører stor risiko for at udvikle de associerede kirtelsygdomme. Hvis man har en forandret udgave af genet MEN1, er man disponeret for MEN1.

Når en person har en forandret udgave af et gen, kan denne persons barn arve enten den normale eller den forandrede udgave af genet. Hvert barn
har derfor 50 % sandsynlighed (1 ud af 2) for at arve den forandrede udgave og dermed være disponeret for sygdommen.

Der er også 50 % sandsynlighed for at et barn vil arve den normale udgave af genet. Hvis dette sker, vil barnet ikke udvikle sygdommen og barnets efterkommere kan heller ikke arve den forandrede udgave af genet.

Nedarvning sker tilfældigt. Sandsynligheden er den samme ved hver graviditet og er den samme for drenge og piger.

Hos 10-20 % af personer med MEN1 kan der ikke påvises en genforandring.

Disse personer får stillet diagnosen MEN1 på baggrund af resultatet af øvrige undersøgelser og anbefales at følge kontrolprogrammet.

Vi stiller diagnosen af de hormonproducerende svulster ved at tage blodprøver og analysere dem for mængden af de forskellige hormoner i dit blod.

Derudover skal du have lavet urinundersøgelse og ultralydsskanninger af din hals samt CT- eller MR-skanning af dit hoved og mave.

Hos personer, der har MEN1, kan der laves en genundersøgelse på en blodprøve, som i de fleste tilfælde påviser en genforandring - det vil sige en forandring af din krops arvemateriale.

Vi anbefaler, at personer, der har MEN1 løbende går til kontrol.

Kontrolprogrammet består af:

• faste lægesamtaler
• blodprøver

Der vil oftest også indgå ultralyd-, CT- og/eller MR-skanninger.

Til kontrollerne drøfter du individuelle forhold med den/de læger, du går til kontrol hos.

Når du får påvist MEN1, kan du have behov for at drøfte det med din familie.

Det kan være relevant at undersøge, om andre i familien har symptomer på MEN1 og/eller om de bærer arveanlægget for MEN1.

Det kan være svært at fortælle familiemedlemmer om genetisk sygdom. Din læge vil kunne hjælpe jer med at drøfte problemstillingen.

Nogle kan føle skyld over, at der forekommer en genetisk sygdom i familien. Det er vigtigt at huske, at ingen har skyld, da genforandringer er noget, vi ikke kan kontrollere.

Behandlingen af øget mængde af biskjoldbruskkirtel-hormon (PTH) i blodet (hyperparathyroidismie) er individuel.

I nogle tilfælde er det bedst at se tiden an. I andre tilfælde kan man med fordel få fjernet en eller flere af biskjoldbruskkirtlerne ved en operation eller få medicinsk behandling.

I nogle tilfælde er det bedst at se tiden an. I andre tilfælde medicinsk behandling eller operation.

Ved overproduktion af prolaktin er behandlingen forskellig fra person til person. I nogle tilfælde ser man tiden an uden behandling. I andre tilfælde vil du få medicinsk behandling, der sænker produktionen af prolaktin, og som får en evt. svulst til at skrumpe.

Ved overproduktion af binyrebarkhormon er behandlingen oftest operation.

Det er muligt at teste, om fostret har arvet genforandringen.

Dette gøres ved en moderkageprøve i 10.-12. graviditetsuge eller i forbindelse med reagensglasbefrugtning.

Det er individuelt, om du ønsker fosterdiagnostik. Det er en god ide at drøfte dette med din partner og med lægen, og gerne inden du planlægger at blive gravid.

Der skal kun en kopi af et forandret gen til, for at man kan udvikle sygdom (50% sandsyndlighed). Dette sker tilfældigt og gælder ved hver graviditet.

Sandsynligheden er den samme for drenge og piger.

En genforandring kan ikke korrigeres - den er til stede hele livet.

En genforandring er ikke noget, der "smitter".