Knogleskørhed (osteoporose)

Knogleskørhed giver ingen symptomer før det første brud. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på, at brud, der opstår ved mindre uheld eller fald ofte, skyldes knogleskørhed.

Derfor bør man ved sådanne brud undersøges for, om årsagen til disse brud er knogleskørhed. De hyppigste brud, der opstår pga. knogleskørhed, er brud på håndled, ryghvirvler og lårbenshalsen.

Brud på ryghvirvlerne kaldes også sammenfald, og hos personer med knogleskørhed kan de opstå ved foroverbøjning, når man fx reder sengen eller ved et løft. Bruddet kan også opstå i hvile, mens man sidder på en stol.

Oftest viser bruddet sig ved smerter i ryggen. Disse smerter varer ofte i 2-3 måneder og aftager igen hos de fleste for helt at forsvinde. Jo flere brud, man får i ryggen, jo større er risikoen for, at smerterne ikke helt forsvinder igen.

• Ved flere brud på ryghvirvlerne vil kropshøjden blive mindre.
• Hvis bruddene er i brysthvirvlerne, vil der udvikles en pukkel.
• Hvis bruddene er i lænderyggen, vil det normale svaj i lænden udrettes.
• Hvis der er brud eller sammenfald af flere ryghvirvler, bliver maven ofte lidt fremstående, og der kan opstå smerter og ubehag, fordi ribbenskanten hviler på hoftekammen.

Brud på lårbenshalsen kræver indlæggelse og operation, enten med isætning af "skruer", der kan holde bruddet sammen, så det heler, eller isætning af en kunstig hofte.

Desværre medfører brud på lårbenshalsen ofte, at man ikke er i stand til at klare dagligdagen som før bruddet og har brug for hjælp.

Et brud på lårbenshalsen giver også større risiko for komplikationer i form af lungebetændelse og blodprop i lungerne på grund af operation og sengeleje.

Der er flere faktorer, der påvirker risikoen for at udvikle knogleskørhed hos den enkelte:

• Hvis den maksimale knoglemasse, der opbygges i barndom og ungdom, er lav
• Hvis det aldersbetingede knogletab er øget
• Hvis der er stort knogletab på grund af overgangsalder hos kvinder

Disse faktorer afhænger igen af andre såkaldte risikofaktorer såsom:

• Arvelig disposition (knogleskørhed hos forældre, søskende eller børn)
• Lav kropsvægt
• Tidligere brud ved mindre uheld eller spontant
• Overgangsalder før 45 år
• Lav fysisk aktivitet
• Lav indtagelse af kalcium og D-vitamin
• Rygning
• Stort alkoholforbrug
• Alder over 80 år
• Behandling med Prednisolon (binyrebarkhormon) eller lignende præparat som tablet (mere end 5 mg daglig i 3 mdr. eller længere)
• Medfødt knogleskørhed (Osteogenesis Imperfecta)
• Sygdomme, der øger risikoen for knogleskørhed såsom forhøjet stofskifte, øget biskjoldbruskkirtelfunktion, nyresygdomme, nervøs spisevægring og visse bindevævs- og blodsygdomme
• Behandling med medicin, der påvirker kønshormonerne såsom aromatasehæmmer-behandling ved brystkræft og antiandrogen behandling ved prostatakræft.

Bedømt på knogleskanninger har ca. 30% kvinder og 12% mænd over 50 år knogleskørhed.

Der er årligt ca. 9000 brud på håndled og ca. 10-12.000 brud på lårbenshalsen. Der forefindes ikke præcise tal på, hvor mange, der får brud på ryghvirvlerne, da disse patienter ikke altid har smerter, eller smerterne tolkes blot som "et hold i ryggen" og derfor ikke giver anledning til yderligere undersøgelser.

Risikoen for at få et brud bedømt ud fra knogleskanningen afhænger af, hvor lav knoglemasse man har.

For hver gang "T-score" falder med 1, fordobles risikoen for at få et brud det pågældende sted.

Når T-score=0, er risikoen minimal, hvilket svarer til en ung rask persons risiko for at brække hoften eller en ryghvirvel ved at falde på fx sportspladsen.

Hvis værdien falder, øges risikoen på følgende måde:

T-score = -1, risikoen for brud er 2 gange forhøjet

T-score = -2, risikoen for brud er 4 gange forhøjet

T-score = -3, risikoen for brud er 8 gange forhøjet

T-score = -4, risikoen for brud er 16 gange forhøjet etc.

På grund af det aldersbetingede knogletab på 1/2-1% årligt vil risikoen fortsat øges, hvis sygdommen ikke behandles

Du vil få udleveret særskilt information om mulighederne for behandling af knogleskørhed.

Ønsker du mere viden om knogleskørhed, behandling og forebyggelse, kan du læse mere på Osteoporoseforeningen.