Knogleskørhed er en knoglesygdom, der skyldes, at mængde og styrke af knoglevævet er væsentlig nedsat.
Knogleskørhed betyder "porøse knogler". Her er den ydre form af knoglerne uforandret, så længe sygdommen ikke har medført brud på knoglerne, men knoglevævet inde i selve knoglen bliver udtyndet og mere porøst.
Knogleskørhed forårsager ikke smerter eller andet ubehag, så længe der ikke er opstået brud.
Knoglebrud på grund af knogleskørhed rammer hyppigst håndled, ryghvirvler og lårbenshalsen. Har du knogleskørhed kan du også lettere få brud andre steder end hos personer, der ikke har knogleskørhed.
Du har knogleskørhed, hvis du har:
brud på ryghvirvlerne eller lårbenshalsen, og disse brud er opstået efter mindre uheld eller ved almindelig daglig aktivitet, eller
hvis mængden af knoglevæv i ryg eller hofte er nedsat med mere end ca. 25 % i forhold til det normale for yngre personer af sammen køn (dette svarer til en T-score på mindre end -2.5 ved en knogleskanning).
Knoglevævet er en speciel slags bindevæv, hvori 99 % af kroppens kalcium er indeholdt. Kalcium gør knoglevævet hårdt.
Knogler er opbygget af to slags knoglevæv:
En ydre skalknogle, som består af tæt knoglevæv.
Knoglevævet inden for skalknoglen. Dette knoglevæv har en løsere struktur, som kan sammenlignes med en bikage, svamp eller et gitter.
Begge typer knoglevæv mindskes ved knogleskørhed.
Knoglevæv er levende
Det udskiftes livet igennem. Cirka 10% af knoglevævet udskiftes hvert år hos voksne. Denne udskiftning foregår ved, at ældre knoglevæv nedbrydes, og nyt knoglevæv dannes på det samme sted.
Denne udskiftningsproces har mindst to formål:
at sikre styrken af knoglevævet ved at reparere småskader
at sikre resten af kroppens tilgang til kalcium fra kroppens kalciumdepot
Maksimal knoglemasse
Når man er barn og ung opbygges der mere knogle, end der nedbrydes, og knoglerne bliver både større og stærkere. I puberteten vokser drenges knogler mere end pigers, men styrken i forhold til størrelsen er den samme.
Knoglevævet opnår sin maksimale styrke i 25-35-årsalderen. De faktorer, der betyder mest for, hvor stærke knoglerne bliver hos den enkelte, er arvelige faktorer, kropsvægt, kønshormoner, indtagelse af kalcium og fysisk aktivitet.
Aldersbetinget knogletab
Når den maksimale knoglemasse er opnået, mindskes knoglevævet med 1/2-1% om året hos både kvinder og mænd. Dette skyldes, at de knogledannende celler ikke længere er i stand til helt at udfylde de huller i knoglevævet, som de knoglenedbrydende celler laver som led i den vedvarende udskiftning af knoglevævet.
Overgangsalder (menopause)
Kønshormoner, både de kvindelige og mandlige, har stor betydning for knoglevævet. De beskytter knoglevævet mod for stor aktivitet af de knoglenedbrydende celler.
Når kvinder kommer i overgangsalderen, falder dannelsen af kvindelige kønshormoner drastisk i løbet af nogle få år med overaktivitet af de knoglenedbrydende celler og dermed tab af knoglevæv. Hos nogle kvinder ser man et knogletab på helt op til 5% om året i den periode.
Symptomer
Knogleskørhed giver ingen symptomer før det første brud. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på, at brud, der opstår ved mindre uheld eller fald ofte, skyldes knogleskørhed.
Derfor bør man ved sådanne brud undersøges for, om årsagen til disse brud er knogleskørhed. De hyppigste brud, der opstår pga. knogleskørhed, er brud på håndled, ryghvirvler og lårbenshalsen.
Brud på ryghvirvlerne kaldes også sammenfald, og hos personer med knogleskørhed kan de opstå ved foroverbøjning, når man fx reder sengen eller ved et løft. Bruddet kan også opstå i hvile, mens man sidder på en stol.
Oftest viser bruddet sig ved smerter i ryggen. Disse smerter varer ofte i 2-3 måneder og aftager igen hos de fleste for helt at forsvinde. Jo flere brud, man får i ryggen, jo større er risikoen for, at smerterne ikke helt forsvinder igen.
Ved flere brud på ryghvirvlerne vil kropshøjden blive mindre.
Hvis bruddene er i brysthvirvlerne, vil der udvikles en pukkel.
Hvis bruddene er i lænderyggen, vil det normale svaj i lænden udrettes.
Hvis der er brud eller sammenfald af flere ryghvirvler, bliver maven ofte lidt fremstående, og der kan opstå smerter og ubehag, fordi ribbenskanten hviler på hoftekammen.
Brud på lårbenshalsen kræver indlæggelse og operation, enten med isætning af "skruer", der kan holde bruddet sammen, så det heler, eller isætning af en kunstig hofte.
Desværre medfører brud på lårbenshalsen ofte, at man ikke er i stand til at klare dagligdagen som før bruddet og har brug for hjælp.
Et brud på lårbenshalsen giver også større risiko for komplikationer i form af lungebetændelse og blodprop i lungerne på grund af operation og sengeleje.
Årsag
Der er flere faktorer, der påvirker risikoen for at udvikle knogleskørhed hos den enkelte:
Hvis den maksimale knoglemasse, der opbygges i barndom og ungdom, er lav
Hvis det aldersbetingede knogletab er øget
Hvis der er stort knogletab på grund af overgangsalder hos kvinder
Disse faktorer afhænger igen af andre såkaldte risikofaktorer såsom:
Arvelig disposition (knogleskørhed hos forældre, søskende eller børn)
Lav kropsvægt
Tidligere brud ved mindre uheld eller spontant
Overgangsalder før 45 år
Lav fysisk aktivitet
Lav indtagelse af kalcium og D-vitamin
Rygning
Stort alkoholforbrug
Alder over 80 år
Behandling med Prednisolon (binyrebarkhormon) eller lignende præparat som tablet (mere end 5 mg daglig i 3 mdr. eller længere)
Medfødt knogleskørhed (Osteogenesis Imperfecta)
Sygdomme, der øger risikoen for knogleskørhed såsom forhøjet stofskifte, øget biskjoldbruskkirtelfunktion, nyresygdomme, nervøs spisevægring og visse bindevævs- og blodsygdomme
Behandling med medicin, der påvirker kønshormonerne såsom aromatasehæmmer-behandling ved brystkræft og antiandrogen behandling ved prostatakræft.
Bedømt på knogleskanninger har ca. 30% kvinder og 12% mænd over 50 år knogleskørhed.
Der er årligt ca. 9000 brud på håndled og ca. 10-12.000 brud på lårbenshalsen. Der forefindes ikke præcise tal på, hvor mange, der får brud på ryghvirvlerne, da disse patienter ikke altid har smerter, eller smerterne tolkes blot som "et hold i ryggen" og derfor ikke giver anledning til yderligere undersøgelser.
Om forløbet
Dette er for at udelukke anden sygdom.
Skanningen anvendes til at stille diagnosen og for at følge effekten af eventuel behandling.
Risikoen for at få et brud bedømt ud fra knogleskanningen afhænger af, hvor lav knoglemasse man har.
For hver gang "T-score" falder med 1, fordobles risikoen for at få et brud det pågældende sted.
Når T-score=0, er risikoen minimal, hvilket svarer til en ung rask persons risiko for at brække hoften eller en ryghvirvel ved at falde på fx sportspladsen.
Hvis værdien falder, øges risikoen på følgende måde:
T-score = -1, risikoen for brud er 2 gange forhøjet
T-score = -2, risikoen for brud er 4 gange forhøjet
T-score = -3, risikoen for brud er 8 gange forhøjet
T-score = -4, risikoen for brud er 16 gange forhøjet etc.
På grund af det aldersbetingede knogletab på 1/2-1% årligt vil risikoen fortsat øges, hvis sygdommen ikke behandles
Om behandlingen
Du vil få udleveret særskilt information om mulighederne for behandling af knogleskørhed.
Ønsker du mere viden om knogleskørhed, behandling og forebyggelse, kan du læse mere på Osteoporoseforeningen.
Kontakt
Klinik for Hormon- og Knoglesygdomme
Telefon
7845 5470
Telefontider for klinikken
Er du i forløb hos os og har spørgsmål, som ikke kan vente til din næste kontrol, er du altid velkommen til at ringe til os.
Telefonen er åben til en specialespecifik sygeplejerske eller sekretær på alle hverdage mellem kl. 11.00 - 12.30. Det er derfor bedst at ringe i det tidsrum.
Har du presserende behov for kontakt uden for dette tidsrum, kan du på samme telefonnummer tale med en sekretær frem til klokken 15 på hverdage.
Vær opmærksom på, at almindelig mail ikke er egnet til fortrolige oplysninger.
Gå direkte til
Direkte link til denne side: www.auh.dk/896245
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.
Symptomer
Årsag
Om forløbet
Om behandlingen
Mere information
Kontakt