Bisfosfonater optages af knoglevævet og har en hæmmende virkning på de knoglenedbrydende celler.
Bisfosfonater kan virke irriterende på mavesækken og spiserøret. De optages dårligt fra maven, og du skal derfor være meget omhyggelig med at indtage tabletterne for at få bedst virkning af medicinen.
Der findes følgende præparater:
Alendronat: 70 mg, 1 tablet én gang om ugen
Tag tabletten om morgenen (eller efter mindst 4 timers faste) med et glas vand. Du må herefter ikke indtage anden medicin (det gælder også kalcium og vitaminpiller) eller mad, kaffe eller lignende i mindst 30 min.
Først herefter må du spise morgenmad.
På grund af risiko for irritation i mavesækken og spiserøret, må du ikke ligge ned, efter du har taget tabletten. Du bør sidde, stå eller gå rundt.
Risedronat: 35 mg, 1 tablet én gang om ugen
Tag tabletten om morgenen (eller efter mindst 4 timers faste) med et glas vand. Du må herefter ikke indtage anden medicin (det gælder også kalcium og vitaminpiller) eller mad, kaffe eller lignende i mindst 30 min.
Først herefter må du spise morgenmad.
På grund af irritation i mavesækken og spiserøret, må du ikke ligge ned, efter du har taget tabletten. Du bør sidde, stå eller gå rundt.
Binosto: 70 mg, 1 tablet én gang om ugen
Binosto er en brusetablet, som indtages om morgenen (eller efter mindst 4 timers faste) opløst i et glas vand. Du må herefter ikke indtage anden medicin (det gælder også kalcium og vitaminpiller) eller mad, kaffe eller lignende i mindst 30 min.
Først herefter må du spise morgenmad.
Der er mindre risiko for irritation i mavesækken og spiserøret end ved de alm. tabletter, men det anfaldes, at du ikke ligger ned efter du har taget tabletten. Du bør sidde, stå eller gå rundt.
Zoledronat: 5 mg, 1 infusion i blodåren årligt
Behandling med Zoledronat er forbeholdt patienter, der ikke kan tåle tabletbehandling. Behandlingen gives i afdelingens klinik.