Hydrokortisonbehandling
I binyrerne produceres hormonet kortisol, som er et livsvigtigt hormon, der hjælper med at modstå stress i forbindelse med sygdom.
Hydrokortison bruges til behandling af nedsat eller manglende binyrefunktion. Den nedsatte funktion kan enten være som følge af sygdom i hypofysen eller i binyrerne, eller som følge af kirurgi.
Hos raske mennesker øges produktionen af binyrebarkhormon ved sygdom, specielt infektioner.
Raske mennesker producerer typisk, hvad der svarer til 15-30 mg Hydrokortison i døgnet.
Har du nedsat produktion af binyrebarkhormon, er det vigtigt, at kroppen får tilført Hydrokortison udefra.
Kontakt
Hvis du får symptomer på hydrokortisonmangel
Har du et forløb i Klinik for Hormon- og Knoglesygdomme, kan du altid kontakte os med spørgsmål eller ved behov for vejledning i forhold til dosering af din Hydrokortison.
Klinikken har åbent hverdag mellem 8 og 15.
Telefonnummer til klinikken: 78 45 54 71
Er du i tvivl om du har brug for en akut indlæggelse og klinikken er lukket, kan du kontakte Medicinsk Sengeafsnit (MSA) på telefon 78 45 54 50 (døgnet rundt).
Ved bevidsthedspåvirkning - ring 112 og oplys at du er i Hydrokortisonbehandling.
Sikker mail (Kræver MitID)
Vær opmærksom på, at almindelig mail ikke er egnet til fortrolige oplysninger.
Med sikker mail sender du via e-boks, og dine oplysninger er dermed beskyttede.
Gå direkte til
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.