Hjerte CT-skanning er en computerstyret røntgenfotografering, hvor man med røntgenstråler og kontrastvæske kan fremstille hjertets opbygning og/eller vurdere om der er sygdom i kransårerne.
Forbered dig til undersøgelsen
Det er en god ide, at du ser på dette sammen med en af dine forældre
Bliver du syg eller på anden måde forhindret i at møde på den pågældende dag, beder vi dig om at kontakte Billedcentret, Hjertesygdomme så hurtigt som muligt (se kontaktoplysninger nederst på siden).
Du skal faste forud for undersøgelsen
Du må ikke spise mad 6 timer før undersøgelsen
Du må ikke drikke klare væsker 2 timer før undersøgelsen
Drik godt med vand på undersøgelsesdagen, hvis du ikke har fået at vide af en læge, at du kun må drikke en bestemt mængde vand hver dag.
Du anbefales at spise som vanligt på undersøgelsesdagen.
Du må ikke drikke cola, te eller kaffe fra midnat og frem til undersøgelsestidspunktet.
Dine forældre kan være til stede under undersøgelsen, men er også velkomne til at vente i afdelingens venteafsnit
På undersøgelsesdagen
Gå ind ad indgang F7 og gå lige frem til fællereceptionen for Hjertesygdomme (ligger ved krydspunkt F207)
Du skal skanne dit sundhedskort og tage plads i det anviste venteområde
Om undersøgelsen
Du bliver modtaget af en sygeplejerske, som vil fortælle dig om undersøgelsen
Du får anlagt et tyndt plastikrør i en blodåre i armen til kontrastvæske
Undersøgelsen varer ca. 45 min (inkl. evt. ventetid).
Risici og bivirkninger
Kontrasten kan gøre, at du i kort tid føler dig varm og fornemmer, at du skal tisse
Du kan opleve lette bivirkninger i form af kvalme og kløe i huden
I sjældne tilfælde kan kontrasten give hududslæt. Hvis det kommer sent, så kontakt din egen læge
Efter undersøgelsen
Drik godt med vand efter undersøgelsen, hvis du ikke har fået at vide af en læge, at du kun må drikke en bestemt mængde vand hver dag
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.