Hjerte CT-skanning er en computerstyret undersøgelse, hvor man med røntgenstråler og kontrastvæske fremstiller hjertets opbygning og/eller vurdere om der er sygdom i kransårerne.
Hele undersøgelsesforløbet varer ca. 45 min.
Forbered dig til undersøgelsen
Bliver du syg eller på anden måde forhindret i at møde på den pågældende dag, beder vi dig om at kontakte Billedcentret, Hjertesygdomme så hurtigt som muligt, således at tiden kan gives til en anden (se kontaktoplysninger nederst på siden i den grønne boks).
Tag din vanlige medicin
Drik IKKE kaffe/te eller cola fra midnat og frem til undersøgelsestidspunktet
Tag ikke Viagra eller lignede præparater 2 dage forud for undersøgelsen
Pårørende kan ikke være tilstede under selve undersøgelsen, men må gerne være i afdelingens venteområde
På undersøgelsesdagen
Drik godt med vand på undersøgelsesdagen (se bemærkninger nedenfor om væskerestriktion)
Du må ikke ryge 2 timer før mødetidspunktet
Du må spise, som du plejer
Benyt indgang F7 og gå lige frem til fællereceptionen for Hjertesygdomme (ligger ved krydspunkt F207)
Skan dit sundhedskort og tag plads i det anviste venteområde
Om undersøgelsen
Du vil blive informeret om undersøgelsen af en sygeplejerske
Hvis din undersøgelse indebærer brug af kontrast, får du anlagt et tyndt plastikrør i en blodåre i armen
Det kan være nødvendigt at supplere med hjerterytme regulerende medicin i blodåren
Du får nitroglycerin under tungen i forbindelse med skanningen for at udvide årerne
Selve skanningen tager sædvanligvis mindre end 10 minutter
Risici og bivirkninger
Du kan opleve forbigående let hovedpine efter nitroglycerin
Kontrasten kan give en varmefornemmelse og følelse af vandladning
Du kan opleve lette bivirkninger i form af kvalme og hudkløe
I sjældne tilfælde kan kontrasten give en senallergisk reaktion i form af hududslæt. Kontakt da din læge.
Efter undersøgelsen
Drik godt med vand efter undersøgelsen (se bemærkninger nedenfor om væskerestriktion)
Hvis du har væskerestriktion pga anden sygdom, skal du overholde denne
Når du kommer hjem
I de fleste tilfælde modtager du kun et svar.
Hvis der gøres fund uden for hjertet, som kræver yderligere undersøgelser, kan det forekomme at du modtager 2 svar.
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.