Har du ikke MitID eller adgang til en computer, kan du henvende dig til Blodprøver og Biokemi på telefonnummer: 23 36 27 91 på hverdage mellem klokken 8 og 15.
Er du bosiddende uden for Region Midtjylland, kan du fortsat få taget blodprøver hos din praktiserende læge eller på hospitalet.
Du må gerne selv køre hjem fra undersøgelsen
Der kan være ventetid, så det er en god ide at have noget at få tiden til at gå med.
Medbring medicin og en medicinliste
På undersøgelsesdagen
Mød op på Hjertesygdomme, sengeafsnit 2 på undersøgelsesdagen
Sygeplejersken vil informere dig om forløbet og gøre dig klar til undersøgelsen.
Du vil få anlagt et plastikrør i en blodåre på din håndryg.
Du får en patientskjorte på.
Lægen vil informere dig om undersøgelsen.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen udføres i Hjertesygdomme, Sengeafsnit 2
Du skal ligge i din seng, imens vi laver undersøgelsen. Du skal have et blodtryksapparat og et EKG apparat tilsluttet.
Du får medicinen (Ajmalin) igennem en blodåre på håndryggen. Medicinen skal løbe ind over 10 minutter. Du får taget et EKG hvert minut, imens du får medicinen, og 10 minutter bagefter.
Lægen vil hele tiden observere, om der er forandringer i EKGét. Udvikler du forandringer, stopper vi undersøgelsen.
Der vil være både en læge og en sygeplejerske til stede på stuen og en del udstyr, når vi laver undersøgelsen.
Risici og bivirkninger
Der er meget sjædent bivirkninger til medicinen
Derfor overvåger vi din hjerterytme under undersøgelsen og minimum 1-4 timer efter undersøgelsen. Risikoen er minimal.
Metalsmagen forsvinder kort tid efter, at medicinen er løbet ind.
Efter undersøgelsen
Du kan få mad og drikke efter undersøgelsen
Og informerer dig om den videre plan.
Viser testen ikke tegn på Brugada syndrom, kan du komme hjem 1 time efter undersøgelsen.
Viser testen tegn på Brugada syndrom, skal du blive til observation i minimum 4 timer.
Videre forløb
Viser undersøgelsen tegn på Brugada Syndrom, får du en tid i vores klinik for Arvelige Hjertesygdomme
Mere information
Ved Brugada Syndrom ses tilfælde af pludseligt indtrædende, meget hurtig hjerterytme, som kan forårsage besvimelse og i værste tilfælde hjertestop.
Diagnosen mistænkes, hvis man finder de karakteristiske forandringer i dit EKG.
Sygdommen er ofte arvelig, selvom den kan opstå hos et enkelt individ uden sikker arvegang.
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.