Betændelse i hjertet

Bakterierne kan bl.a. stamme fra mundhulen, urinveje, mavetarmkanalen eller de kan trænge ind i blodet via sår i huden og under operationer.

Under indlæggelsen er det vigtigt, at vi holder øje med udvikling af betændelsestilstanden i kroppen. Det gør vi ved:

• Temperaturmåling dagligt morgen og aften
• Blodtryk og puls måles dagligt
• Blodprøvetagning flere gange ugentligt
• Overvågning af hjerterytmen

Der er stuegang på hverdage mellem ca. kl 10.00 - 15.00, når der er behov for det. Stuegang på afdelingen foregår ved, at stuegangslægen og din sygeplejerske kommer og taler med dig. Du vil få svar på blodprøver og undersøgelser. Der kan være behov for, at lægen foretager en fysisk undersøgelse ved f.eks. at lytte med et stetoskop på dit hjerte og dine lunger.

Du kan få svar på dine spørgsmål til lægen i forbindelse med stuegang. Det kan være en god ide løbende at skrive dine spørgsmål ned på papir, så du husker at stille dem.

Dine pårørende må gerne være med til stuegang

Tal med din sygeplejerske om det, så der evt. kan aftales et bestemt tidspunkt.

Ultralydsundersøgelse af hjertet på brystkassen (TTE)

Formålet med undersøgelsen er at opnå levende billeder af det arbejdende hjerte. Ved undersøgelsen kan lægen bl.a. fastslå hjertets pumpefunktion samt se, om dine hjerteklapper er beskadiget. 

Du vil få nærmere information om undersøgelsen af din sygeplejerske.

Ultralydsundersøgelse af hjertet via spiserøret (TEE)

Formålet er at opnå særligt skarpe og tydlige billeder af dit hjerte og dine hjerteklapper. Herved kan lægen se, om der er bakterier på hjerteklapperne, og om mængden af bakterier er aftaget eller tiltaget.

Du vil få nærmere information om undersøgelsen af din sygeplejerske.

Røntgenbillede af brystkassen

Formålet kan bl.a. være at se, om der er tegn på lungebetændelse eller væske på lungerne.

Du vil få nærmere information om undersøgelsen af din sygeplejerske.

Kæbekirurgisk undersøgelse (tandlæge)

Betændelse på en hjerteklap skyldes ofte bakterier, som stammer fra mundhulen. Mange patienter med endocarditis skal derfor til tandlægeeftersyn på Kæbekirurgisk afdeling.

Hvis du skal have foretaget en hjerteklapoperation, skal du også til tandlægeeftersyn, for at forebygge en ny indgangsport for bakterierne.

Du får besked af din læge hvis du skal til tandlægeeftersyn.

Hver tirsdag kl. 8.30 afholdes endocarditiskonference. Her mødes en hjertemedicinsk overlæge, en overlæge fra Infektionsmedicinsk afdeling, en overlæge fra Mikrobiologisk afdeling og hvis nødvendigt en kirurg.

Lægerne diskuterer dit sygdomsforløb med henblik på at kunne lægge den bedste behandlingsplan for dig.

Du vil på den efterfølgende stuegang få svar på, hvad der er diskuteret til konferencen.

Du vil blive informeret undervejs i forløbet, når/hvis overflytning kommer på tale.

Vi samarbejder med andre afdelinger og hospitaler omkring behandlingen af betændelse i hjertet. Undervejs i forløbet kan en overflytning derfor komme på tale.

Hvis du skal have foretaget en hjerteklapoperation, kan du i forbindelse med operationen blive overflyttet til Hjertekirurgisk afdeling. Når operationen er veloverstået og du efter omstændighederne har det godt, vil du komme retur til Sengeafsnit 3.

Senere i forløbet vil du eventuelt blive overflyttet til Infektionsmedicinsk afdeling, eller til et hospital tættere på din bopæl.

Jo tidligere behandlingen sættes i gang, jo mindre er risikoen for at hjertets væv beskadiges.

Du får antibiotika via et drop direkte i blodåren. Du skal have antibiotika i 4-6 uger, afhængig af hvilke bakterier der er tale om, og hvilken skade de har gjort. 

Her udskiftes den angrebne hjerteklap med en kunstig hjerteklap, eller den beskadigede klap repareres. 

Hvis der er infektion ved pacemakeren, vil det være nødvendigt at fjerne denne. Du vil i dette tilfælde få en midlertidig pacemaker, hvis du har behov for dette. Den midlertidige pacemaker vil sidde i en forbinding uden på huden. Når infektionen er behandlet, kan du få indsat en ny pacemaker.

For nogen kan det være svært at få tiden til at gå under indlæggelsen. Vi opfordrer dig til at have fokus på nogle dage ad gangen, da det kan være svært at overskue hele indlæggelsen.

Dine pårørende kan evt. medbringe læsestof eller lignende.

Der er mulighed for internetopkobling, hvis du har en computer med under indlæggelsen. Tal med din sygeplejerske hvis du er interesseret i det.

Hospitalstøj er kun påkrævet i forbindelse med undersøgelser. I den resterende tid er du velkommen til at have dit eget tøj på. 

Det er naturligt, at du er mere træt og uoplagt end du plejer på grund af sygdommen. Det er vigtigt, at du får en god nattesøvn, så kroppen kan restituere.

Du kan også have brug for hvile i løbet af dagen.

Det er vigtigt, at du forsøger at undgå at vende om på døgnet. Så undgå at sove for mange timer ad gangen i løbet af dagtimerne.

Et langvarigt sygdomsforløb samt sengeleje gør, at din muskelmasse nedbrydes. Musklerne skal langsomt genoptrænes ved, at du kommer op at sidde i en stol til måltiderne, ved at du går ture på gangen og ved at du træner med fysioterapeuten.

Desuden kan bevægelse være med til, at du undgår komplikationer som tryksår, lungebetændelse og blodpropper mv.

Der er også en kondicykel på afdelingen, der kan benyttes.

Du får udleveret og bliver instrueret i at bruge en pepfløjte af vores fysioterapeuter for at forebygge lungebetændelse. Pepfløjten giver modstand mod den luft du blæser ud. Modstanden gør, at der skabes et øget tryk i mundhulen, som forplanter sig ned i lungerne og udvider luftvejene.

Håndhygiejne

Håndhygiejne er den bedst dokumenterede måde at forebygge smittespredning på. Det er derfor vigtigt, at du vasker og spritter dine hænder efter toiletbesøg, før du forlader stuen og før du tager kaffe/te eller andet fra væske/madvognen.

Mundhygiejne

En god mundhygiejne og regelmæssige tandlægebesøg kan være med til at forebygge, at betændelsen i hjertet vender tilbage. Vi anbefaler derfor tandbørstning to gange dagligt. Du kan få hjælp og støtte af din sygeplejerske.

Endocarditis kan give nedsat appetit gennem længere tid og resultere i vægttab. Det er et problem, da kroppen har brug for ekstra energi og proteiner for at komme sig. Vi har derfor fokus på, hvor meget du får at spise og om du får dækket dit daglige energi- og proteinbehov.

Kalorier giver din krop energi og bruges til at holde din krop i gang og opretholde livsvigtige funktioner. Protein er kroppens byggemateriale.

Et langvarigt sygdomsforløb resulterer i, at kroppen opbruger sine depoter og ressourcer, derfor kræves et højt proteintilskud. Det er derfor en fordel for dig at få 1-2 proteindrikke dagligt.

1 ½ liter væske dækker de flestes behov, men har du feber er dit behov øget, og du bør derfor drikke mere. Der er dog undtagelser.

Hvis du har nedsat hjertepumpefunktion eller nedsat nyrefunktion, kan det være nødvendigt at føre væskeskema og angive hvor meget du må drikke pr. døgn.

Tal med din sygeplejerske om det.

Flere forhold under indlæggelsen kan have indvirkning på din mavetarmfunktion.

Smertestillende behandling kan give tendens til forstoppelse. Ligeledes kan nedsat aktivitet og sparsom væskeindtag medvirke til forstoppelse.

Langvarig antibiotikabehandling kan i nogle tilfælde give tynd afføring.

Hvis du oplever ændringer i dit afføringsmønster, skal du tale med din sygeplejerske om det.

Det er en naturlig reaktion på kritisk sygdom og på en lang indlæggelse, at humøret bliver påvirket. Nogle oplever, at de får let til tårer eller bliver deprimerede. Andre oplever måske, at deres tålmodighed bliver mindre; at de bliver hurtigere irriterede eller vrede. Det er helt naturligt. Der er mange ting, som er ændrede i forhold til din vante dagligdag. Ting du ikke selv har indflydelse på herunder megen ventetid, uvished og tanker om, hvordan fremtiden bliver.

Det er ofte en hjælp at tale med nogen om dine tanker og følelser. Det skal være en person du har tillid til og fortrolighed med.

Du er meget velkommen til at tale med os - din sygeplejerske og stuegangslægen om det.

Som patient og pårørende er du velkommen til at benyttet hospitalets gratis wi-fi:

• Gå ind under indstillinger på din mobil, tablet, bærbare
• Vælg netværket: RegionMIDT-Gaest
• Log ind med cpr, MitID eller sms

Se retningslinjer for brug af trådløst net på www.wifi.rm.dk