Kroniske blodpropper i lungerne (CTEPH)

De blodpropper, som føres med rundt, dannes typisk i de store blodårer i f.eks. benene.

Her ses et billede af kredsløbet.

Øverst ses blodkarrene til lungerne, hvor blodpropper kan blokere helt eller delvist for blodcirkulationen.

Nederst ses blodkarrene til resten af kroppen, hvorigennem en blodprop kan føres fra f.eks. benene og ud til lungerne.

Indlejring af blodpropsmateriale medfører forsvævring eller helt blokering af blodkarret. Derved nedsættes blodgennemstrømningen i lungerne og den kroniske tilstand kan opstå. Tilstanden er karakteriseret ved forøget karmodstand og dermed forhøjet blodtryk i lungekredsløbet.

Dette skyldes ofte, at der kun jar været milde eller slet ingen akutte symptomer. Blodpropperne kan derfor være blevet oversete eller opfattet som noget andet, f.eks. lungebetændelse.

Dette er for at finde det bedste behandlingstilbud til dig. Her kortlægges bl.a. sværhedsgraden af sygdommen og placeringen af blodpropperne.

Udredningsforløbet kan bestå af følgende undersøgelser:

• Ultralydsundersøgelse af hjertet (EKKO)
• Ventilations-perfusionsskintigrafi (Nuklarmedicinsk billedundersøgelse, der giver oplysninger om fordelingen af indåndingsluft i lungerne i forhold til blodgennemstrømningen)
• Trykmåling i højre side af hjertet og i lungekredsløbet 
• Kontrastundersøgelse af lungernes blodkar 
• Lungefunktionsundersøgelse
• CT-skanning af lungerne

Herved opløses eventuelle friske blodpropper, og der forebygges dannelse af nye blodpropper. Kroniske blodpropper kan ikke opløses med medicin.

I nogle tilfælde vil man supplere med medicin efter operation eller ballonudvidelse.

Operationen kaldes Pulmonal EndArterektomi (forkortet PEA), og er en større hjerte- lunge- operation. Det er derfor vigtigt at overveje den enkeltes formodede gavn og risiko ved operationen.

Det kan skyldes, at blodpropperne er så kirurgisk vanskeligt tilgængelige, at operationen vil afhjælpe symptomerne for lidt eller at risikoen ved en operation er for stor.

Dette gøres ved at føre et kateter ind i lungernes blodkar. Kateteret indføres via et blodkar i lysken. Man åbner blodkarret ved hjælp af en ballon i spidsen af kateteret, som blæses op og presser forsnævringen ind i blodkarrets væg. Herved opnås der bedre blodgennemstrømning til de områder af lungekredsløbet, der tidligere havde nedsat blodforsyning.

Det vil således sige flere indlæggelser, da der kan være mange forsnævringer.