Man kan leve godt i mange år med en forsnævret hjerteklap.
Først når man begynder at få symptomer, eller hjertet bliver for belastet, er det tid at behandle sygdommen.
Symptomer
Åndenød
Smerter i brystet
Dette skyldes at hjertet kan have svært ved at pumpe nok blod og ilt rundt i kroppen.
Træthed og manglende appetit
Årsag
Den mest almindelige hjerteklapsygdom er aortastenose, der betyder forkalkning/forsnævring af aortaklappen, der sidder mellem venstre hjertekammer og hovedpulsåren (aorta).
I hjertet er der fire klapper der sørger for, at blodet løber den rigtige vej gennem hjertet og ud i kroppen. Klapperne fungerer som en dør, der kun kan åbnes fra den ene side.
Om forløbet
Du skal til forskellige undersøgelser, før vi kan tilbyde den bedste behandling til dig
Undersøgelsen kan vise, hvor snæver aortaklappen er, samt hvor godt hjertet pumper.
Man kan desuden se, om der er andre hjerteklapper, der er syge, og hvor belastet hjertet er.
Undersøgelsen viser hvordan kalken i hjerteklappen sidder, hvilken størrelse hjerteklappen har, og hvordan blodkarrene, der går fra hjertet til lysken, ser ud. Scanningen bruges til at vurdere, om det er teknisk muligt at indsætte ny aortaklap med kateterteknik (TAVI)
Undersøgelsen an vise om der er forsnævringer på kranspulsårerne, som kræver samtidig behandling.
Lungefunktionsundersøgelse
Du skal møde i Hjerteklinikken/Sengeafsnit 3 AUH og/eller afklarende samtale ved hjertekirurg i Hjertekirurgisk klinik, AUH.
Det er en god idé at tage et familiemedlem eller en ven med til samtalen, da du her får mange nye informationer.
Når vi har fået resultaterne af undersøgelserne, vil vi beslutte, hvilken behandling vi kan tilbyde dig.
Du får besked via E boks/brev eller ved en samtale med en læge. Der kan gå op til 2-3 uger, før du hører fra os.
Ventetiden skifter, men du skal regne med 2-4 måneder fra, du bliver henvist til, du er blevet behandlet.
Hvis du i ventetiden oplever forværring af din tilstand, skal du henvende dig til din egen læge.
Om behandlingen
Der findes forskellige behandlingsmuligheder, hvis man har en forsnævret hjerteklap
Man kan sætte en ny hjerteklap i hjertet ved en operation, hvor man åbner brystkassen ind til hjertet. Mens kirurgen sætter den nye hjerteklap i, standses hjertet og blodet pumpes i stedet rundt i kroppen af en hjerte-lunge maskine.
Kirurgen fjerner den gamle forkalkede hjerteklap og syr den nye hjerteklap i. Du skal forvente, at det tager 1-2 måneder, før du er kommet dig helt ovenpå operationen.
Det er også muligt at sætte en ny aortaklap ind i hjertet gennem et kateter (et blødt og bøjeligt rør). Kateteret føres enten fra en blodåre i lysken til hjertet, eller via et lille snit i brystkassen mellem to ribben til hjertet.
På kateteret sidder en sammenfoldet hjerteklap (en stentklap /TAVI-klap). Når kateteret er placeret det rigtige sted i hjertet, folder man hjerteklappen ud og, den gamle hjerteklap skubbes ud til siden. Behandlingen er forbundet med en vis risiko, der er afhængig af din alder, om du har andre sygdomme, og hvilken form, du er i. Der er en lille risiko for en blodansamling i lysken. Nogle patienter får en langsommere hjerterytme, og man kan få behov for en pacemaker.
Undersøgelsen foretages under brug af gennemlysning (røntgenstråling) og den brugte stråling variere fra et niveau svarende til få dages til få års naturlig baggrundsstråling.
Ved begge operationer er der en lille risiko for alvorlige komplikationer herunder død eller blodprop i hjertet eller hjernen.
Den syge hjerteklap kan ikke bedres med medicin, men man kan aflaste hjertet ved at give f.eks. vanddrivende medicin. Den medicinske behandling kan mindske åndenød, smerter og svimmelhed.
Mere information
www.hjerteforeningen.dk/hjerteklapsygdom
Link til Hjertekirurgisk patientinformationer
Du kan søge på Google: ”Edwards TAVR” - for at se en youtube-film, der viser hvordan TAVI/Stenklap foregår.
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.