Forkammerflimmer, også kaldet atrieflimren, er en tilstand med hurtig uregelmæssig sammentrækning af hjertets forkamre. Nogle mennesker oplever det som en følelse af ”galoperende hjerte”. Andre mærker ikke nogen forandring og tilstanden opdages tilfældigt ved kontrol hos lægen.
Tilstanden kan være til stede i perioder eller permanent.
Symptomer
Du kan opleve åndenød, træthed, hjertebanken, brystsmerter eller ubehag, angst og uro
Ikke alle får symptomer
Er du utilpas af din forkammerflimren med hurtig puls, åndenød, brystsmerter eller svimmelhed anbefales du at kontakte din egen læge eller vagtlæge hurtigst muligt.
Årsag
Høj alder
Sygdom i hjerteklap
Infektioner
Forhøjet stofskifte
Sukkersyge
Søvnapnø
Forsnævringer af kranspulsårerne
Følge efter blodprop i hjertet
Forhøjet blodtryk
Blodmangel
Sygdom i lungerne
Arvelig betinget
Forkammerflimren kan også være forårsaget af levevis - eksempelvis stort alkoholforbrug eller overvægt
Hos flere findes ingen forklaring på årsagen
Om forløbet
Du får taget blodprøver
Du får lavet et hjertekardiogram (EKG)
Du får lavet en ultralydsskanning (ekkokardiografi) af dit hjerte
Her vil du få påsat hjerteovervågning og få taget blodprøver, for eventuelt at finde årsagen til din forkammerflimren.
Behandlingen under indlæggelsen vil tage udgangspunkt i at lindre dine symptomer og dernæst at påbegynde medicinsk behandling for at nedsætte pulsen og forsøge at få dit hjerte tilbage til normal rytme igen.
I nogle tilfælde er det nødvendigt også under indlæggelsen at foretage et elektrisk stød (DC-konvertering) for at stabilisere din hjerterytme.
Du kan også blive indlagt ved opstart af rytmestabiliserende behandling med tablet Rytmonorm og Tambocor, hvor hjerteovervågning er nødvendig for at observere andre hjerterytmeforstyrrelser.
Men forkammerflimren kan være ubehageligt og svært at leve med.
Du skal behandles, fordi forkammerflimren på sigt kan give komplikationer i form af blodpropper i hjernen, vand i lungerne, nedsat pumpekraft, øget træthed m.m.
Om behandlingen
Behandlingen er individuel og vurderes af behandlende læge
Der er forskellige præparater. Valget afhænger af, hvad du ellers fejler.
Betablokker: Nedsætter blodtryk og puls, så hjertets behov for ilt nedsættes.
Digoxin: Regulerer hjerterytmen og øger hjertets pumpekraft.
Cordarone, Tambocor og Rytmonorm: Stabiliserer og nedsætter hjerterytmen, med god chance for at få normal hjerterytme.
Behandling med Pradaxa, Marevan, Eliquis, Xarelto, Lixiana eller Fragmin skal:
Fortynde blodet og dermed medvirke til at opløse blodpropper, der kan være dannet i hjertets forkamre før opstart af medicin.
Forhindre dannelse af blodpropper i hjertets forkamre.
Hvis du skal behandles med et elektrisk stød for din forkammerflimren vil det foregå i fuld narkose.
Det vil foregå ved at der gives et svagt elektrisk stød gennem hjertet. Når strømmen går gennem hjertet, kan det få hjertet til at opnå normal rytme.
Hos ca. 9 ud af 10 personer lykkes det at få den normale hjerterytme igen ved en DC-konvertering.
Omkring halvdelen af de, der får normal hjerterytme ved en DC-konvertering, vil få tilbagefald af forkammerflimren inden for det første år. Du kan læse mere om DC-konvertering her
Såfremt det ikke er muligt at bevare en normal hjerterytme, vil du eventuelt blive henvist til varmebehandling af hjertet – også kaldet Radio Frekvens Ablation (RFA).
Det vil foregå i fuld narkose og kræver indlæggelse i et døgn.
Her varmebehandles et lille område i hjertemuskulaturen, så antallet af impulser, der forårsager forkammerflimren, reduceres.
Behandlingen foregår på Hjertesygdomme, Aarhus Universitetshospital.
Du anbefales at leve sundt, det vil sige spise varieret ud fra Sundhedsstyrelsens anbefalinger med masser af
grøntsager og frugt
mindre fedt og sukker
at motionere mindst 30 minutter dagligt
undlade at ryge
nyde alkohol med måde.
Det er ikke farligt at øge pulsen gennem motion, selvom du har atrieflimren.
Det forøger ikke risikoen for nyt tilfælde/forværring.
Er du i behandling med Pradaxa, Marevan, Eliquis, Xarelto, Lixiana eller Fragmin og har fornemmelse af forkammerflimren, og ikke er alment påvirket af det, beder vi dig om at kontakte din egen læge den førstkommende hverdag.
Er du IKKE i behandling med Pradaxa, Marevan, Eliquis, Xarelto, Lixiana eller Fragmin med fornemmelse af forkammerflimren, og ikke er alment påvirket af det, beder vi dig kontakte egen læge eller vagtlægen samme dag eller følgende dag i dagtiden.
Der kan blive tale om, at du igen skal have et elektrisk stød senest 48 timer efter, du igen har fået forkammerflimren.
Det kan føles ubehageligt så tal med din læge om det. Der kan være behov for at regulere din medicin.
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.