Arveligt forhøjet kolesterol - samtale i Lipidklinikken
Gå direkte til
Arveligt forhøjet kolesterol - samtale i Lipidklinikken
Vi har indkaldt dig til en samtale i Lipidklinikken på grund af dit forhøjede kolesterol.
Om forløbet
Ved forhøjet kolesterol mistænker man i nogle tilfælde, at det kan være arveligt betinget. For at fastslå, om det er arveligt, er det vigtigt at kende din familiehistorie. Det vil sige: er der andre i din familie, som har forhøjet kolesterol og/eller hjertekar-sygdomme.
Vi vil derfor bede dig om at forhøre dig hos din nærmeste familie, om de har forhøjet kolesterol og/eller hjertekar-sygdomme.
De kolesteroltal vi gerne vil kende er:
Total kolesterol
HDL-kolesterol
LDL-kolesterol
Triglycerider
Hvis nogle af dine familiemedlemmer er i kolesterolsænkende behandling, vil vi gerne have de kolesteroltal, der er blevet taget, før behandlingen blev startet.
Er du indkaldt til samtale med en sygeplejerske varer dit første besøg ca. 1 time.
Er du indkaldt til samtale med en læge og en sygeplejerske varer dit første besøg ca. 2-3 timer.
Det er ikke ved alle besøg, at der er en læge tilstede.
Sygeplejersken laver en optegning af stamtræet over din familie på baggrund af de oplysninger om kolesteroltal og hjertekar-sygdom, du har fået på dine familiemedlemmer. Stamtræet bruges af sygeplejersken og lægen til at vurdere, om der kan være tale om arveligt forhøjet kolesterol.
Du får information om arveligt forhøjet kolesterol
Du skal evt. også tale med en diætist
Du tilbydes dette, såfremt din familiehistorie tyder på, at det er arveligt. Undersøgelsen er en blodprøve, hvor vi kigger på de gener, der har betydning for indholdet af kolesterol i blodet.
Om behandlingen
Lægen tager stilling til opstart af kolesterolsænkende behandling og/eller ændringer i din nuværende behandling
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.