Afhængigt af, hvilken sygdom der er tale om, vil man i 20-70 % af familierne kunne finde genændringen. For enkelte sygdomme eksisterer denne mulighed dog ikke endnu. I de familier, hvor det lader sig gøre, vil det for hver enkelt slægtning entydigt kunne afgøres, om vedkommende har arvet den pågældende genændring eller om man ikke har arvet den.
Har man arvet den vil fortsat kontrol oftest være nødvendig. Hvis man derimod ikke har arvet genændringen, vil man ikke kunne udvikle sygdommen og yderligere kontrol kan ophøre.
Ud fra familieoplysninger og stamtavlen vurderes, om der er nogle i familien, der vil kunne have gavn af gentest. Genundersøgelser foretages kun efter nærmere drøftelser mellem læge og patient og naturligvis kun under forudsætning af at vedkommende ønsker gentest.
I de fleste tilfælde afstår man fra at genteste børn. Den væsentligste begrundelse er, at hovedparten af de arvelige sygdomme ikke rammer i barnealderen. En anden vigtig begrundelse er, at man anser det for barnets tarv, at barnet selv tager stilling til gentestning, når det er myndigt. For de sygdomme, der kan ramme i barne- eller teenage-alderen vil der selvfølgelig tilbydes profylaktisk undersøgelse- og i særlige tilfælde vil man også tilråde gentestning af barnet.