Du har været indlagt på Hjertesygdomme Sengeafsnit 3 til behandling for betændelse på en hjerteklap eller på pacemaker-elektroder (endocarditis).
Under indlæggelsen har du modtaget mange informationer og haft mulighed for at få svar på dine spørgsmål.
Det er vores erfaring, at det kan være svært at huske det hele. Samtidig kan du have tanker og oplevelser, der giver anledning til nye spørgsmål.
Denne side indeholder informationer, gode råd og vejledning til dig. Vi håber, den kan være en hjælp til dig og dine pårørende og være med til at besvare nogle af de spørgsmål, der kan dukke op både nu og efter udskrivelsen. Du er velkommen til at kontakte afdelingen de første 14 dage, efter du er kommet hjem, hvis du har yderligere spørgsmål.