Du har fået indopereret en pacemaker, hvor det er muligt trådløst at overføre informationer fra pacemaker'en til en computer på Hjertesygdomme, Aarhus Universitetshospital.
Informationerne overføres ved hjælp af en Merlin hjemmemonitor, der skal placeres i soveværelset indenfor 3 meters afstand fra din seng. På denne måde kan pacemaker-funktionen blive fulgt af hospitalet hjemmefra.