Du har fået indopereret en pacemaker, hvor det er muligt, at overføre informationer fra pacemaker'en til en computer på Hjertesygdomme, Aarhus Universitetshospital.
Informationerne overføres ved hjælp af en hjemmemonitor, Latitude communicator, der skal placeres i soveværelset indenfor 3 meter afstand fra din seng. På denne måde kan pacemaker funktionen blive fulgt af hospitalet hjemmefra.
Vær opmærksom på
Da hjemmemonitoren kun kan aflæse tekniske data fra pacemaker’en, skal du være opmærksom på, at du fortsat selv skal kontakte læge, vagtlæge, skadestue eller ringe 112, hvis du får det vedvarende dårligt.
Sådan gør du
Du låner hjemmemonitoren af Hjertesygdomme
Sæt hjemmemonitoren i gang lige så snart du modtager den, og kontrollere, at den virker
Når hjemmemonitoren er opsat, sker de fremtidige sendinger fuldstændig automatisk.
Sørg for, at din hjemmemonitor altid er tilsluttet en stikkontakt
Hjemmemonitoren tjekker pacemaker’en med jævne mellemrum og vil automatisk sende data til hospitalet, hvis der har været noget usædvanligt.
En bioanalytiker, sygeplejerske eller en læge gennemser sendingerne på alle hverdage i dagtid.
Du kontaktes af Hjemmemonitoreringsenheden, hvis vi vurderer, at der skal ændres på programmeringen af din pacemaker eller laves medicinske ændringer.
I så fald ringer vi til dig og aftaler en tid til ekstra kontrol i Klinikken.
I tilfælde af at hjemmemonitoren ikke kan få kontakt til din pacemaker, modtager hospitalet en alarm, hvorefter vi kontakter dig telefonisk eller pr. brev/e-boks
Hjemmemonitoren fungerer udelukkende som en ekstra monitorering af pacemaker systemet.
Hjemmemonitoren kan medbringes ved de fleste udlandsrejser, men det er ikke en nødvendighed.
Lige så snart strømmen kommer igen, kører monitoren som den plejer.
Du skal da kontakte Hjemmemonitoreringsenheden i dagtimerne på hverdage kl. 13-15. Telefonnummeret findes nederst på siden.
Videre forløb
Kontrollen er udover den automatiske monitorering af pacemakeren.
Du skal kontakte Hjemmemonitoreringenheden ved spørgsmål til de angivne retningslinjer eller betjeningen af hjemmemonitoren
Mere information
Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.
Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.