Hjemmemonitorering af pacemaker via Biotronik CardioMessenger SMART
Gå direkte til
Hjemmemonitorering af pacemaker via Biotronik CardioMessenger SMART
Du har fået indopereret en pacemaker, hvor det er muligt trådløst at overføre informationer fra pacemakeren til en computer på Hjertesygdomme, Aarhus Universitetshospital.
Informationerne overføres ved hjælp af en hjemmemonitor, CardioMessenger SMART, der om natten skal være placeret max. 2 meter fra din seng. På denne måde kan pacemaker funktionen blive fulgt af hospitalet hjemmefra.
Vær opmærksom på
Da hjemmemonitoren kun kan aflæse tekniske data fra pacemakeren, skal du være opmærksom på, at du fortsat selv skal kontakte læge, vagtlæge, skadestue eller ringe 112, hvis du får det vedvarende dårligt.
Sådan gør du
Du låner hjemmemonitoren af Hjertesygdomme
Tænd hjemmemonitoren lige så snart du modtager den
Når hjemmemonitoren er tændt vil aflæsningerne foregå automatisk
Den tændes og slukkes ved at holde den blå knap på siden inde.
Når displayet viser OK samt en batteriindikator, fungerer hjemmemonitoren, som den skal.
Hvis batteriindikatoren blinker, skal apparatet oplades.
Hjemmemonitoren tjekker pacemakeren med jævne mellemrum og vil automatisk sende data til hospitalet, hvis der har været noget usædvanligt.
En bioanalytiker, sygeplejerske eller en læge gennemser sendingerne på alle hverdage i dagtid.
Du kontaktes af Hjemmemonitoreringsenheden, hvis vi vurderer, at der skal ændres på programmeringen af din pacemaker eller laves medicinske ændringer.
I så fald ringer vi til dig og aftaler en tid til ekstra kontrol i Klinikken.
Dette gøres i i dagtimerne på hverdage kl. 8:15 - 15:15.
Telefonnummeret findes nederst på siden.
I tilfælde af at hjemmemonitoren ikke kan få kontakt til din pacemaker, modtager hospitalet en alarm, hvorefter vi kontakter dig telefonisk eller pr. brev/e-boks
Hjemmemonitoren fungerer udelukkende som en ekstra monitorering af pacemaker systemet.
Hjemmemonitoren skal være slukket under flyrejser.
Hjemmemonitoren kan medbringes ved de fleste udlandsrejser, men det er ikke en nødvendighed.
Hvis hjemmemonitoren løber tør for strøm eller bliver slukket, skal den blot oplades eller tændes igen
Videre forløb
Kontrollen er udover den automatiske monitorering af pacemakeren.
Du skal opsætte hjemmemonitoren som beskrevet i vejledningen, der følger med.
Mere information
Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.
Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.