Hjemmemonitorering af ICD via Biotronik CardioMessenger SMART
Gå direkte til
Hjemmemonitorering af ICD via Biotronik CardioMessenger SMART
Du har fået indopereret en ICD, hvor det er muligt trådløst at overføre informationer fra ICD´en til en computer på Hjertesygdomme, Aarhus Universitetshospital.
Informationerne overføres ved hjælp af en hjemmemonitor, Biotronik CardioMessenger SMART, der om natten skal placeres max. 2 meters afstand af din seng. På denne måde kan ICD-funktionen blive fulgt af hospitalet hjemmefra.
Vær opmærksom på
Da hjemmemonitoren kun kan aflæse tekniske data fra ICD’en, skal du være opmærksom på, at du fortsat selv skal kontakte læge, vagtlæge, skadestue eller ringe 112, hvis du får det vedvarende dårligt.
Sådan gør du
Du låner hjemmemonitoren af Hjertesygdomme
Tænd hjemmemonitoren lige så snart du modtager den
Når hjemmemonitoren er tændt vil aflæsningerne foregå automatisk
Den tændes og slukkes ved at holde den blå knap på siden inde.
Når displayet viser OK og en batteriindikator som på billedet, fungerer den, som den skal.
Hvis batteriindikatoren blinker, skal den oplades.
Hjemmemonitoren tjekker ICD’en med jævne mellemrum og vil automatisk sende data til hospitalet, hvis der har været noget usædvanligt.
En bioanalytiker, sygeplejerske eller en læge gennemser sendingerne på alle hverdage i dagtid.
Du kontaktes af hjemmemonitoreringsenheden, hvis vi vurderer, at der skal ændres på programmeringen af din ICD eller laves medicinske ændringer.
I så fald ringer vi til dig og aftaler en tid til ekstra kontrol i Klinikken.
I tilfælde af at hjemmemonitoren ikke kan få kontakt til din ICD, modtager hospitalet en alarm, hvorefter vi kontakter dig telefonisk eller pr. brev/e-boks
Monitoren fungerer udelukkende som en ekstra monitorering af ICD-systemet.
Hjemmemonitoren skal være slukket under flyrejser.
Hjemmemonitoren kan medbringes ved de fleste udlandsrejser, men det er ikke en nødvendighed.
Hvis hjemmemonitoren løber tør for strøm eller bliver slukket, skal den blot oplades eller tændes igen
Se telefonnummeret nederst i den grønne boks.
Hverdage i tidsrummet kl. 15.00-8.15 og weekender (hele døgnet).
Se telefonnummeret nederst i den grønne boks.
Videre forløb
Kontrollen er udover den automatiske monitorering af ICDén.
Du skal kontakte Hjemmemonitoreringsenheden ved spørgsmål til de angivne retningslinjer eller betjeningen af hjemmemonitoren
Mere information
Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.
Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.