Gode råd til dig med hjertesvigt - opfølgning i Hjertesvigtsklinikken
Årsag
Du har været indlagt på Hjertesygdomme med nedsat hjertepumpefunktion
Du har været indlagt på hjertesygdomme med væskeophobning i kroppen
Vi har gennem undersøgelser påvist, at du har hjertesvigt
Om forløbet
Ved din udskrivelse overgår du til forløb i Hjertesvigtsklinikken
Om behandlingen
En sygeplejerske fra Hjertesvigtsklinikken ringer dig op, 3-5 dage efter udskrivelse. Hun vil spørge ind til dine symptomer, din vægt og følge op på om du har modtaget tid til fremmøde i Hjertesvigtsklinikken.
Gode råd
Din hjertesvigtsmedicin er livsvigtig og livslang. Det er vigtigt, at du følger den medicinske behandling og at du tager din medicin hver dag. Stop derfor aldrig med at tage din hjertesvigtsmedicin uden forudgående aftale med en læge.
Ændringer i vægten fra dag til dag er oftest et udtryk for begyndende væskeophobning. Vej dig derfor gerne hver morgen, og hold øje med vægten. Ved en vægtøgning over 2 kg på 2-3 dage, uden en naturlig forklaring, skal du ringe til Hjertesvigtsklinikken.
Du opfordres til at overholde væskemaximum. Typisk ligger maximum mellem 1500 og 2000ml dagligt.
Salt binder væsken, og du opfordres derfor til at spare på salten.
Kontakt Hjertesvigtsklinikken, hvis du oplever øget åndenød
Kontakt Hjertesvigtsklinikken, hvis du oplever en fornemmelse af hurtig puls
Kontakt Hjertesvigtsklinikken hvis du oplever brystsmerter
Hjertesvigtsklinikken kan kontaktes på hverdage mellem klokken 09 og 15.