Du har fremskreden og uhelbredelig hjertesygdom, udtalte symptomer, vanskeligt ved at at møde frem til ambulante kontroller på sygehuset og bor i Aarhus kommune.
Du tilbydes derfor et forløb med Følg-op team.
Om forløbet
Vi arbejder med at behandle og lindre gener og symptomer, som følge af fremskreden hjertesygdom
Vi fokuserer og støtter dig og dine pårørende i at opnå den bedst tænkelige livskvalitet
Kontakten etableres i forbindelse med indlæggelse i Hjertesygdomme eller i forbindelse med ambulant kontrol/forløb i Hjertesygdomme. Der er hermed stor mulighed for, at du allerede har mødt en af sygeplejerskerne inden det første hjemmebesøg.
Følg-op teamet består af 3 specialuddannede sygeplejersker og 1 ansvarlig overlæge:
Linda Lundh, sygeplejerske
Maria Høg Poulsen, sygeplejerske
Susanne Aagaard Sørensen, overlæge
Om behandlingen
Hjemmebesøg med henblik på kontrol af væskebalancen inklusive blodprøver og evt. ændring af behandling i forhold til dette.
Hjemmebesøg med henblik på behandling af væskeophobning og instruks i hvad du selv kan gøre.
Samtaler om det at leve med kronisk hjertesygdom.
Behandling i hjemmet varetages af sygeplejersken og udføres efter de samme forskrifter som på hospitalet. Vi rådfører os med vagthavende læge, hvis der skønnes behov for det.
Ved hjemmebesøget taler vi om din aktuelle medicinske behandling samt dine symptomer på hjertesygdommen og hvad det betyder for din situation i det hele taget.
Vi vil sammen med dig lægge en foreløbig plan for, hvordan vi bedst hjælper dig og din familie fremover.
Det vil være en god idé at have familie eller anden nærtstående person med
Vi tilstræber, at pleje og behandling foregår i tæt samarbejde med den kommunale hjemmepleje og egen læge
Efter aftale med dig, dokumenterer vi oplysninger og aftaler fra hjemmebesøget i din journal
Ved spørgsmål er i velkomne til at kontakte Følg-Op teamet
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.