Efterreaktioner på akut kritisk sygdom

Du vil kunne opleve forskellige reaktioner i de første timer og dage, som f.eks. at

• Det kan svært at finde ro eller modsat, at du bliver handlingslammet/passiv
• Du bliver vred, græder eller få latteranfald. Det er naturligt og kroppens måde at komme af med ophobet spænding
• Det er svært for dig at finde ord og give udtryk for din mening
• Kroppen ryster, og du kan få hjertebanken
• Du får kvalme, svimmelhed og hurtigere vejrtrækning. 
• Du får fornemmelsen af at være tom indeni eller som om tingene er uvirkelige,
• Du kan opleve følelser som angst, vrede eller ked-af-det-hed.
• Du mister kontrol og en får følelse af hjælpeløshed
• Din koncentration og hukommelse er nedsat
• Du mangler evne til at overskue tingene
• Du har selvbebrejdende tanker og følelsen af skyld
• Du gennemlever det der er sket gentagne gange i tankerne – både i vågen tilstand og i mareridt, når du sover

De første timer efter episoden opfordres du til at:

• Være sammen med mennesker, som du er tryg ved og kan slappe af med
• Lave beroligende aktiviteter, der kan aflede tankerne som fx musik, tv, læsning, gåture
• Vente med at sove til 6 timer efter hændelsen - tal i stedet med andre om det du har oplevet. Det fremmer din psykiske heling
• Undgå alkohol, sovemedicin og andre rusmidler i de første 6 timer
• Tage imod hjælp fra familie, venner og kolleger

I dagene efter episoden opfordres du til at:

• Sætte ord på dine behov, tanker og følelser
• Tage imod omsorg og hjælp fra familie, venner og kolleger
• Tale om hændelsen, men undgå at dvæle ved følelser/reaktioner
• Gå en tur og gøre ting du kan lide
• Genoptage dine daglige rutiner
• Lade andre hjælpe dig med eventuelt praktiske opgaver som madlavning, børnepasning, telefonopkald

Hvis du bliver angst, kan du tage dybe, regelmæssige vejrtrækninger, tale beroligende til dig selv eller lytte til rolig musik. Det bringer kroppen i ro.

Giv processen god tid: Acceptér, at det kan tage tid at komme sig, og forvent ikke, at du kan præstere, som du plejer.

Hvis du ikke får det bedre, og efterreaktionerne stadigvæk er til stede efter 3-4 uger, er det vigtigt, at du opsøger professionel hjælp.

Du kan få psykologisk krisehjælp og anden hjælp ved at kontakte

• Din praktiserende læge
• Dit forsikringsselskab
• Ulykkeslinjen
• Hjerteforeningens Hjertelinjen på telefon 70 25 00 00 alle hverdage 9-16
• Sorglinjen på telefon 70 20 99 03

Du har også mulighed for at tage kontakt til din lokale præst. En præst er god at tale med – også uden et religiøst fokus.

Vi opfordrer dig i alle tilfælde til, at du kontakter din egen læge og fortæller vedkommende, hvad der er sket. 

Hvis du er pårørende, tilbyder nogle kommuner hjælp via en pårørendekonsulent – kontakt Borger Service i din kommune.

Er du pårørende til én i krise, kan du hjælpe ved at:

• Tilbyde praktisk hjælp som f.eks. børnepasning, madlavning mv.
• Give omsorg
• Spørge, lytte og acceptere de reaktioner, der kommer
• Lade børn reagere og acceptere deres reaktioner
• Foreslå enkelte gøremål der kan give tankerne en pause
• Være til rådighed med hjælp og støtte i tiden fremover

Der er i princippet ingen forskel på børn og voksnes følelser efter voldsomme hændelser, men børn benytter sig af andre udtryksmåder. Og børn reagerer forskelligt. 

Børn skal være med. Ved at tie eller bortforklare er barnet overladt til fantasierne, som ofte er værre end realiteterne.

Derfor er vores råd:

• Lyt og svar sandfærdigt på spørgsmål
• Forbered barnet på det der skal ske
• Giv informationer lidt af gangen
• Lad barnet reagere og acceptér barnets følelser og reaktioner

Læs evt. om hjælp tli børn og unge i sorg på www.erduokay.dk