Er du bosiddende uden for Region Midtjylland, kan du fortsat få taget blodprøver hos din praktiserende læge eller på hospitalet.
Hvornår du kan komme hjem afhænger af, om du tåler behandlingen, og om den virker på dig, som den skal.
Om behandlingen
Du får målt dit blodtryk
Vi tager et elektrokardiogram (EKG) på dig.
Du får hjerteovervågning på.
Du får anlagt et plasticrør (PVK) i en blodåre på din håndryg eller din arm.
Efter en samtale med en læge, kan du opstarte med tablet Flecainid
I yderst sjældne tilfælde kan Flecainid give anledning til en farlig hjerterytmeforstyrrelse. Derfor skal du være indlagt, når behandlingen startes op, så vi kan overvåge din hjerterytme.
Hvis din hjerterytme er stabil efter to døgns behandling, kan du blive udskrevet.
Du skal tage Flecainid 2 gange om dagen
Sådan virker medicinen
Flecinid anvendes til at forebygge og behandle hjerterytmeforstyrrelser fx atrieflimren (afli). Flecainid har effekt både i forhold til at stoppe anfald af afli og til at forebygge nye anfald.
Behandlingen skal som regel kombineres med et andet præparat, der hæmmer impulsoverledningen fra forkamrene til hjertekamrene. Det skyldes, at Flecainid i sjældne tilfælde kan medføre, at afli bliver til en såkaldt atrieflagren, der kan give anledning til hurtig og ubehagelig puls.
Lægen vurderer, om du skal opstarte supplerende medicin.
Risici og bivirkninger
Hovedpine, synspåvirkning og svimmelhed er de mest almindelige bivirkninger til Flecainid
Du skal derfor være indlagt og have hjerteovervågning på, imens du starter flecainid behandlingen op.
Oplever du bivirkninger fra Flecainid, er det vigtigt, at du ikke stopper med at tage medicinen uden at tale med en læge.
Du skal altid kontakte den læge, som har ordineret Flecainid eller din praktiserende læge for at aftale, hvordan du skal forholde dig, hvis du er generet af bivirkninger, eller du ønsker at stopppe med medicinen.
Vær opmærksom på
Ved behov kan tabletterne knuses.
Fortsæt med at tage din vanlige medicin medmindre andet er aftalt med lægen
Videre forløb
Det er forskelligt fra sygehus til sygehus, hvornår og hvordan, man vælger at indkalde dig til kontrol.
Kontrollen omfatter bl.a. optagelse af elektrokardiogram (EKG) og blodprøver.
Kontrollen foregår på dit hjemstedssygehus.
Husk derfor at få recepten fornyet, når du er kommer til kontrol i klinikken.
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.