Formålet med behandlingen er at genetablere din normale hjerterytme og afhjælpe de symptomer, som hjerterytmeforstyrrelsen (VT) giver dig.
VT er en hjerterytmeforstyrrelse, som kommer fra hovedkamrerne (ventriklerne). Når du har VT, løber det elektriske signal ikke igennem hjertet på normalvis, og hjertet vil ikke trække sig ordentligt sammen. Det kan resultere i, at dit blodtryk falder, du får åndenød, ondt i brystet, du vil føle dig svimmel og kan miste bevidstheden.