Forvirringstilstand (delirium) - information til pårørende

Delirium kan ofte give episoder, hvor patienten ikke kan huske, hvor han/hun er, ikke kan genkende ting/personer og kan have forvrængede forestillinger om, hvad der foregår.

Det kan f.eks. opleves, at patienten er irriteret eller bange for dropslanger, medninger, apparatu mm. og evt. forsøge at hive det af. Patienten kan ikke umiddelbart forstå behovet for alt dette.

Tilstanden kan således svinge over døgnet. 

Blandt andet sygdom og indlæggelse kan give anledning til fysisk stress.

Blandt andet bekymring, søvnmangel og konstant uro kan give anledning til psykisk stress.

Men vi vil forsøge at minimere dem bedst muligt og behandle de årsager, der kan behandles på.

Det er dog forskelligt, hvor lang tid det tager.

Når patienten er sig selv igen og evt. er kommet af med diverse apparaturer/overvågning, kan det være godt at få snakket om oplevelserne og få ryddet op i misforståelserne.
Det er ikke sikkert, at patienten kan forstå, at de uvirkelige oplevelser ikke har fundet sted.

Det kan have været en barsk oplevelse både for patienten og dig/jer som pårørende.

I sjældnere tilfælde er der patienter, som først bliver sig selv igen, efter de har været hjemme et stykke tid i vante omgivelser.

Vi ved meget lidt om evt. følger efter udskrivelsen, men udenlandske undersøgelser tyder på, at der kan være problemer med hukommelse og koncentrationsevne.

Beskederne skal være så konkrete og direkte som muligt.

F.eks. "slanger".

Såsom tid på døgnet, sted, ugedag mm.

Det kan f.eks. være hjerteovervågning, sonde eller andet apparatur.

Dette kan være i form af billeder, yndlingspude, toiletsager og kendte ansigter.

Søvn kan være særdeles vanskelig at opnå, når man ligger på en sengeafdeling, og når tankerne ”kører rundt” oppe i hovedet.
For nogle patienter er det en fordel, at have en pårørende siddende ved siden af sig og have én at holde i hånden. Andre patienter kan ikke finde ro heri, og falder i søvn ved besøg.
Du/I kan derfor blive bedt om mindre tilstedeværelse.
Der er fast hvilepause mellem kl. 12.30 -14, hvor vi forsøger at opretholde fuldstændig ro på stuen.

Vi ved, det er en meget svær situation at være pårørende i.
Det kan være svært at være på stuen i længere tid ad gangen. Mange oplever at blive vrede, frustrerede, kede af det samt føler usikkerhed og afmagt. Dette er både helt almindeligt og forståeligt.

Personalet kender reaktionerne hos både patienter og pårørende fra lignende situationer.

Spørg gerne, hvis du/I vil videre mere. 

Det er en meget god idé at ringe til personalet / nærmeste pårørende og aftale en tid for besøg. Dermed kan tiden med ro og hvile planlægges bedst muligt.